Januar var den dårligste måned for bilsalget i 12 år
Coronanedlukningen er en regulaer mavepuster for bilsalget. I januar var salget af nye personbiler på det laveste niveau siden 2009.
»Friske tal fra de danske bilimportører viser, at der i januar blev solgt 10.257 personbiler. Det er hele 45,1 pct. lavere end samme tid sidste år,« siger Anders Christian Overvad, økonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til tallene.
Med afsaet i de nye bilafgifter, som fik virkning den 18. december, var forventningen ellers fra regeringen og støttepartier, at der ville komme fuld fart på isaer salget af grønne biler.
»Vi forstår naturligvis coronasituationens alvor, men appellerer samtidig til, at myndighederne vil gribe restriktionerne af detailhandlen mere nuanceret og differentieret an,« siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Udover coronanedlukningen er bilbranchen også ramt af udfordringer med overgangen til nye bilafgifter, som betyder, at bilforhandlere frem til den 1. juni risikerer at skulle agere bank for statskassen, når der saelges nye biler.
Alligevel tror Arbejdernes Landsbank på, at bilbranchen kommer staerkt tilbage.
»Med udsigt til en vaccineudrulning, der er faerdig til sommer, er det vores forventning, at bilsalget vil få et fint 2. halvår, og 2021 behøver ikke byde på et lige så lavt bilsalg som 2020,« siger Anders Christian Overvad.
Af de 10.257 solgte biler i januar, var 19,8 pct. af salget elbiler og plug-in hybridbiler mod 7,0 pct. af personbilsalget i januar 2020.