Storbankernes bundlinjer bløder
Nu begynder regnskabssaesonen for de danske banker, og der er ifølge Jyske Bank udsigt til udbyttefest sidst på året. Sydbank tror også på paene udbytter.
Store milliardbeløb er konverteret fra overskud til polstring mod fremtidige tab i de regnskaber, som bankerne de kommende uger offentliggør for 2020.
Det forventer de aktieanalytikere, der følger de største banker.
»Man kan roligt sige, at det har vaeret et usaedvanligt år. Niveauet af nedskrivninger er den helt store historie i 2020, for det har vaeret den mest direkte og håndgribelige effekt af covid-19. De nødvendige milliardhensaettelser har spist en stor del af resultatet,« siger Anders Vollesen, aktieanalytiker i Jyske Bank.
Aktieanalytikerne forventer, at nedskrivningerne i de fem største – Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord – steg fra 5,3 til 15,3 mia. kr. fra 2019 til 2020.
»Vi har set meget store hensaettelser til potentielle fremtidige tab grundet covid-19, men vi har ikke set realiserede tab. Bankernes kreditkvalitet er ikke smuldret, men har tvaertimod vaeret rigtig staerk. Fravaeret af tab skyldes også, at regeringen har vaeret god til at holde hånden under virksomhederne med hjaelpepakker,« siger Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank.
Nedskrivningerne slår direkte igennem på bundlinjen, og både Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord forventes at komme ud med dårligere resultater for 2020 end for 2019.
Samlet ventes deres bundlinje at dykke med 11,8 mia. kr. Alene Danske Bank tegner sig for 10,3 mia. kr.
Nordea traekker i den modsatte retning med en forventet fremgang på bundlinjen på naesten 5 mia. kr. Det skyldes dog, at 2019 var et atypisk år med meget store engangsudgifter – blandt andet til nedskrivninger af vaerdien af bankens it-systemer.
Primaert derfor var omkostningerne godt 10 mia. kr. højere i 2019 end i 2020.
Personalet skaeres
Netop omkostningerne har vaeret i fokus i bankerne i 2020. Den lave rente saetter sammen med stigende udgifter til blandt andet bekaempelse af hvidvask bankernes forretningsmodeller under pres.
Det forsøger de at kompensere for ved at skaere i omkostningerne, hvor løn til medarbejdere udgør klart største del.
»Saerligt de store banker Danske Bank og Nordea reducerer antallet af medarbejdere. Og planerne for de kommende år er, at omkostningerne skal markant ned. Omkostningsbesparelser vil også vaere et tema i 2021,« siger Mikkel Emil Jensen fra Sydbank.
Jyske Bank er enig. »Mange banker prøver at skaere i omkostningerne, og Danske Bank begynder for alvor at skaere i 2021. Det bliver spaendende at se, om den kan nå sin målsaetning om at komme ned på 26 mia. kr. i år,« siger Anders Vollesen fra Jyske Bank.
For 2020 forventer analytikerne, at Danske Banks omkostninger vil vaere på lidt over 28 mia. kr.
Det store fokus på omkostninger viste sig i 2020 også ved, at flere slog pjalterne sammen for at høste synergier og smøre omkostningerne ud på en større forretning.
Sydbank annoncerede købet af Alm. Brand Bank. Sparekassen Vendsyssel og Salling Bank fandt sammen. Det samme gjorde Sparekassen Djursland og Langå Sparekasse. Ikke langt derfra opslugte Sparekassen Kronjylland konkurrenten Den lille Bikube.
2020 var også året, hvor Spar Nord købte Banknordiks danske bankaktiviteter, og Vestjysk Bank satte sig på Den Jyske Sparekasse.
»Vi så et højt antal sammenlaegninger og opkøb, og jeg tror, at konsolideringen fortsaetter for uformindsket styrke i 2021. Mange har indset, at der er fordele i at gå sammen frivilligt, fordi det giver en bedre aftale, end hvis man venter, indtil man den er presset til det,« siger bankekspert Nicholas Rohde, der er indehaver af Bankresearch A/S.
Negative renter
Jyske Bank og Sydbank er enige i, at presset på bankerne er et tema, som fyldte meget i 2020. Herunder presset på kerneforretningen i form af nettorenteindtaegterne.
»Bankudlånet falder, og indlånet – som skal placeres i markedet – stiger voldsomt. Det gør, at bankerne har accelereret jagten på at sende graensen for betaling af negative renter for privatkunder ned mod 100.000 kr.,« siger Anders Vollesen.
Sydbank forventer også, at privatkunder snart skal betale negative renter, hvis deres indlån overstiger 100.000 kr.
»Nu er der konsensus om en graense på 250.000 kr., men jeg tror, at bankerne vil saenke graensen yderligere, og at 100.000 kr. kan blive den nye normal i 2021. Det er sandsynligt, og det vil påvirke nettorenteindtaegterne positivt,« siger Mikkel Emil Jensen.
For de fem største banker forventer analytikerne, at nettorenteindtaegterne steg med en lille milliard kroner i 2020 i forhold til året før. Det daekker over en forventet fremgang i Danske Bank og
Nordea, stort set stilstand i Spar Nord og tilbagegang for Jyske Bank og Sydbank.
Udover udbredelsen af negative renter til privatkunder forklarer bankekspert Nicholas Rohde den forventede fremgang i nettorenteindtaegterne med, at mange isaer store virksomheder grundet corona øgede deres likviditetsberedskaber.
»Det har formentlig betydet, at presset på bankerne for at saenke deres renter er aftaget. Banker har fået en styrket forhandlingsposition overfor erhvervskunderne i 2020, i forhold til hvordan det har vaeret de foregående år,« siger han.
Danske Bank begynder for alvor at skaere i 2021. ANDERS VOLLESEN, AKTIEANALYTIKER I JYSKE BANK
med et forretningsomfang på mindre end 300.000 kr.
»Bankerne kommer til at undersøge mulighederne for både at indføre gebyrer og skrue lidt på renterne,« siger Nicholas Rohde.
Til gengaeld tror han, at nettorenteindtaegterne fortsat vil vaere under pres, fordi den positive effekt af at udbrede de negative renter vil blive opvejet af en lavere indtjening på bankernes obligationsplaceringer og indestående hos andre banker og Nationalbanken samt et fortsat pres på udlånet.
Udbyttefest sidst på året
Virksomhederne melder ud om årets udbyttebetalinger, når regnskaberne offentliggøres. Men det bliver ikke et stort tema for bankerne. Den Europaeiske Centralbank (ECB) og Finanstilsynet har bedt dem holde igen for at vaere bedst muligt polstret i tilfaelde af, at coronapandemien udvikler sig endnu vaerre.
»Bankerne er tvunget til at have meget kapital på balancerne, og det reducerer egenkapitalforrentningen. Indtil 30. september har ECB lagt låg på, men efter den dato kunne jeg godt forestille mig, at vi kommer til at se en udbyttefest, for de danske banker har rigeligt med kapital,« siger Anders Vollesen.
Sydbank er enig i, at der på papiret er plads til at udlodde store udbytter.
»I takt med at Finanstilsynet lemper eller helt fjerner begraensningerne, kan vi i 2021 se stigende udbytter. Timingen er svaer, men jeg er overbevist om, at vi på et tidspunkt ser en pukkel af udbytter, der sendes ud til aktionaererne. Måske over et par år,« siger Mikkel Emil Jensen.