Flere vaelger nu afdragsfrihed

Rekordlave renter og stor frivaerdi har skubbet mere afdragsfrihed foran sig.

Boligejernes flugt over i lån med fast rente vaekker jubel både i banker og realkreditinstitutter. Men ikke alle vaelger den sikkerhed, der ligger i at afdrage. For første gang i otte år stiger andelen af afdragsfrie lån, viser den nye udlånsstatistik fra Nationalbanken.

Godt nok er andelen kun steget med 0,3 pct.-point, men man skal tilbage til 2011 for at finde et år, hvor afdragsfrie lån har klaret sig bedre.

Lån med fast rente udgør nu 52,6 pct. af alle udlån til private. I 2020 steg andelen med hele 4,4 pct.-point i forhold til året før.

Det er den største stigning i nyere tid.

Andelen af afdragsfrie lån toppede i 2012 med 56,4 pct.

Der er ingen tvivl om, at det er den rekordlave rente på 0,5 eller 1 pct. samt store frivaerdier, der har sat skub i udviklingen.

»Vi vurderer, at udbredelsen i afdragsfriheden i første omgang har nået en form for bund og derfor ikke vil falde yderligere tilbage i 2021,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Begivenheder som finansiel regulering, bidragssatser, renteniveauer og frivaerdier kan aendre den udvikling. Netop forhøjelsen af bidragssatserne har vaeret en af hovedårsagerne til, at der blev sat en prop i de afdragsfrie lån.

»Det har tydeliggjort, at afdragsfrihed har en omkostning. Det har medført, at flere mere aktivt har taget stilling til, om de reelt havde et behov for et afdragsfrit lån,« mener Christian Hilligsøe Heinig.

Det er stadig unge og boligejere i alderen 60+, der er mest til afdragsfrihed. Det er helt efter bogen.

Unge kan ofte med fordel bruge afdragsfrihed til at betale den dyrere bankgaeld hurtigere ned, mens boligejere oppe i årene ikke nødvendigvis behøver at spare yderligere op i mursten.