Staten er blevet hurtigere til at betale sine regninger

Fungerende finansminister Morten Bødskov glaeder sig over, at staten er blevet hurtigere til at betale sine regninger, men vil ikke love lovindgreb over for virksomheder, der traekker betalingen.

Staten er blevet hurtigere til at betale sine fakturaer, og det har sendt 5,3 mia. kr. ud i ekstra likviditet, viser en opgørelse fra Finansministeriet.

Folketinget besluttede sidste år som et led i raekken af coronatiltag at hjaelpe erhvervslivet med at skrue op for tempoet, når staten betaler sine regninger. På den konto er statens betalingsfrist nu faldet fra i gennemsnit 26 dage til 18 dage i gennemsnit.

»Det er rigtig flot arbejde, at det er lykkedes i staten at få pengene hurtigere ud, og det er et bevis på, hvad vi kan udrette, når vi står sammen i Folketinget. Det er 5,3 mia. kr. i ekstra likviditet til virksomhederne, som jo kommer oven i raekken af krisetiltag,« siger Morten Bødskov.

Folketingets Finansudvalg gav i fredags tilslutning til at forlaenge initiativet indtil 30. juni i år med mulighed for yderligere forlaengelse.

Morten Bødskov peger på, at regeringen i fredags spillede ud med et rentefrit lån på 170 mia. kr. for at forhindre virksomheder i at blive klemt i momsfristen 1. marts, og at Folketinget nu behandler et lovforslag om et rentefrit lån til betaling af a-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Private en anden sag

At det er lykkedes staten som stor spiller at nedbringe sin betalingsfrist, er dog ikke det samme, som at Morten Bødskov er parat til at kraeve det samme af virksomhederne selv, når de handler med hinanden.

»Det her handler om krisehåndtering og et tiltag fra statens side, som vi er lykkedes godt med, men jeg synes da, at det er naturligt at se på statens erfaringer, når vi engang skal til det,« siger Morten Bødskov.

I foråret fremsatte SF beslutningsforslag i Folketinget om et lovindgreb, der skulle saette loft over betalingsfristen, så virksomhederne er tvunget til at betale inden for 30 dage.

Sådan er hovedreglen, men virksomhederne har aftalefrihed og kan aftale laengere betalingsfrister. Det lider en raekke små og mellemstore virksomheder under, ifølge organisationen SMVdanmark, fordi de ikke har andet valg end at acceptere laengere betalingsfrister, hvis en stor virksomhed ønsker det.

Også SMVdanmark har derfor kraevet et lovbestemt loft over betalingsfristen.

Forslaget fra SF blev dog ikke vedtaget.

Til gengaeld er der kortere betalingsfrister på vej, når det kommer til handel med landbrugs- og fødevarer.

Regeringen har sendt et lovforslag i høring, der skal implementere et EU-direktiv om kortere frister her.