Anders Samuelsen på pengejagt for tidligere faengslet
Den tidligere danske udenrigsminister og leder for Liberal Alliance Anders Samuelsen er blevet hyret af en erhvervsmand med blakket fortid.
For mindre end to år siden var han udenrigsminister for Danmark. Nu er han på pengejagt for en tidligere kriminel.
Anders Samuelsen har netop landet en direktørkontrakt i ivaerksaettervirksomheden UV Medico, og dermed har han indledt et samarbejde med en kontroversiel erhvervsmand.
Anders Samuelsens rolle som ny direktør er at »rejse penge« til virksomheden, der blev stiftet 1. april 2020, forklarede han forrige uge til Jyllands-Posten.
Bestyrelsesformanden for UV Medico er den østjyske erhvervsmand Peter Johansen, og virksomheden ejes af hans søn, Mikkel Bandholm.
Fra diskolys til tremmer
Som stifter af Martin Gruppen var Peter Johansen manden bag 1990’ernes lysshows. Aarhus-virksomheden producerede computerstyrede lysrobotter og røgkanoner til koncerter, diskoteker, tv-studier og teatre og havde flere af verdens største rockstjerner i kundekredsen.
I 1994 lykkedes det Peter Johansen at indsaette Poul Schlüter, der var statsminister fra 1982-1993, som bestyrelsesformand for Martin Gruppen. De to kendte ikke hinanden, men virksomhedens resultater var tilstraekkelige til at lokke den tidligere statsminister, har Peter Johansen tidligere forklaret.
Året efter Schlüters ankomst gik virksomheden på børsen. Peter Johansen indkasserede straks 40 mio. kr. og halvandet år senere endnu 183 mio. kr.
Han solgte i 1999 sin sidste aktieandel til 70 mio. kr. og kappede båndene til virksomheden, som han frem til 1998 var direktør for.
Til gengaeld kom han i bagmandspolitiets kløer.
For han havde udnyttet insiderviden til – gennem sine børns selskab – at opkøbe 72.000 Martin-aktier til kurs 125, mens han samtidig forhandlede med et investeringsselskab om salg af en aktiepost til kurs 175. Straffen lød på seks måneders faengsel – på davaerende tidspunkt var det den strengeste straf givet for insiderhandel.
Om sagen har Peter Johansen i dag denne bemaerkning:
»Da jeg konstaterede, at jeg faktisk havde en fortjeneste på aktieopkøbene, skrev jeg til fondsbørsen og forklarede forløbet og spurgte, om jeg kunne tilbageføre købene, så jeg ikke tjente på de opkøb. Jeg hørte intet tilbage fra fondsbørsen, men blev efter cirka syv til otte måneder sigtet for insiderhandel,« skriver han i en mail og fortsaetter:
»Umiddelbart efter sigtelgaeld sen blev jeg opsøgt af en tidligere minister, der fortalte mig, at jeg var den uheldige, det gik ud over, idet man politisk havde besluttet at køre en skuesag, idet man ønskede at statuere et eksempel, og da jeg havde en høj medieprofil, var jeg det perfekte offer.«
Efter Martin-tiden har Peter Johansen stået bag en stribe selskaber – bl.a. skibsvaerftet Royal Denship, der byggede yachter til verdens rigeste, indtil vaerftet gik konkurs.
Samme vej er det gået andre af Johansens selskaber. Peter Johansen Group blev eksempelvis begaeret konkurs efter en ubetalt skatte