Måneder med hjemmearbejde er ved at gøre ondt
Den mentale sundhed er under pres ved indgangen til en ny måned med restriktioner, viser ny undersøgelse.
Det begynder at vaere op ad bakke. Hjemmearbejde, hjemmeundervisning, omfattende nedlukning af arbejdspladserne og begraensninger i det sociale liv taerer. Den anden bølge af coronasmitte lukkede samfundet ned 16. december, og torsdag i denne uge forlaengede regeringen så de omfattende restriktioner.
Et nyt ord – coronatristhed – har indfundet sig i dansk erhvervsliv, hvor man frygter for medarbejdernes mentale sundhed.
Og nu viser en undersøgelse fra ingeniørforeningen IDA, at både trivsel og effektivitet har lidt et knaek under den anden bølge af corona.
Traekker taender ud
Blandt mere end 1.500 af IDA’s medlemmer, der taeller ingeniører og øvrige højtuddannede inden for både det private og det offentlige, svarede 3 af 10 i foråret, at deres trivsel var dårligere end normalt. Nu er det 4 af 10.
»De seneste måneder med restriktioner og flere timer med hjemmearbejde traekker taender ud. Det er der ingen tvivl om,« siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, i en kommentar til tallene.
»Vi får henvendelser fra medlemmer, der f.eks. har mindre børn hjemme, som de skal undervise og underholde, og som må tage alle døgnets timer til hjaelp, når der samtidig skal leveres på jobbet, og for manges vedkommende i eksempelvis rådgiverbranchen faktureres timer. Derfor mener vi også, at de allerførste restriktioner, der skal lempes, er at få de yngste skolebørn tilbage i skolerne,« siger Morten Thiessen, som mandag eftermiddag fik sit ønske opfyldt med regeringens udmelding om, at børn i 0.-4. klasse skal i skole fra på mandag.
Og hvor ca. halvdelen i foråret svarede, at de var mere effektive, når de arbejdede hjemme i stedet for på arbejdspladsen, er det nu 35 pct., der kan nikke ja til det.
Post-corona er det vigtigt at tage både fordele og ulemper ved hjemmearbejdet med, mener Morten Thiessen.
»Vi skal vaere meget bevidste om, at mere distancearbejde og dermed øget selvledelse kan føre til stress, isolation og generelt dårligt arbejdsmiljø på grund af ledelse, som ikke er tilpasset situationen, uklare aftaleforhold eller dårlige fysiske rammer, hvor der måske ikke er styr på helt basale ting som en ordentlig skaerm og andre arbejdsredskaber,« siger han.
Styr på arbejdsdagen
At coronatraetheden har sat ind i takt med laengere nedlukning er i høj grad noget, der kalder på ledelsens opmaerksomhed, lyder det også fra erhvervsorganisationen DI. Her er man begyndt at holde seminarer, der skal hjaelpe ledere med at holde det, som organisationen har døbt ”coronatristhed”, på afstand hos medarbejderne.
»Alle medarbejdere er forskellige. Som leder er det vigtigt at skabe fleksible rammer og lade medarbejderne definere, hvad de har brug for i denne periode. Der er ingen ”one size fits all”,« siger Pernille Erichsen, chef for ledelse og virksomhedsudvikling hos DI.
I PFA har en nylig undersøgelse blandt 4.300 medlemmer vist, at omkring en tredjedel ofte eller engang imellem har følt sig bekymrede, deprimerede eller ulykkelige under corona.
Det er vigtigt at få rammer for, hvornår på dagen man er på arbejde, hvornår man holder pauser, og hvornår man har fri, mener Rikke Bay Haaber, chef for strategisk sundhed i PFA.
»Rammerne er vigtige, når det gaelder den psykiske trivsel. For det kan bidrage til en følelse af at vaere i kontrol og dermed vaere med til at mindske eventuel uro og bekymringer. Og her kan virksomhederne også hjaelpe med råd og vejledning om, hvordan man som medarbejder kan organisere sin hverdag, så man får skabt nye vaner og rutiner og ikke mindst en fast struktur,« siger hun.