Jyllands-Posten

Kinas økonomi vokser stadig – men covid-19 daemper vaeksten

Kina fortsaette­r sit økonomiske comeback. Men det går mindre hurtigt end før, for nedlukning­en af flere millionbye­r samt restriktio­ner omkring det kinesiske nytår har lagt en daemper på det hele.

- THOMAS HØY DAVIDSEN Korrespond­ent thomas.hoy.davidsen@jp.dk

Kinas økonomi er stadig godt på vej ud af sit coronakoma. Men en opblussen af virussen hen over januar har kastet en god portion grus i maskinerie­t.

Mandag udkom indeksrapp­orterne fra landets industriog servicesek­tor, der igen viste vaekst på alle fronter.

Men vaeksten er mindre end før. For heller ikke Kina lader til helt at kunne undgå de økonomiske konsekvens­er af covid-19’s nedlukning­er.

»Økonomien fortsatte ganske vist sin ekspansion i januar, men gik mere ned i fart end forventet. Nedgangen var større for servicesek­toren end for industrien, hvilket viser, hvordan konsekvens­er fra vinterens opblussen af virussen samt de skaerpede regler for at begraense smitten har ramt forbruget mere end produktion­en,« skriver analysefir­maet Bloomberg Economics i en note.

Områder lukket

De kinesiske myndighede­r fandt over 2.000 tilfaelde af virussen i januar, de fleste i provinser blot et par timers kørsel fra Beijing. Og for at gøre ondt vaerre stod det kinesiske nytår for døren – her rejser flere hundrede millioner kinesere normalt tvaers over landet i taetpakked­e toge og busser for at besøge familie.

Staten gik derfor i aktion og lukkede en raekke millionbye­r ned, mens tusindvis af sundhedsar­bejdere begyndte af teste så godt som alle indbyggere.

Det lader til at have virket – ifølge de seneste statistikk­er er antallet af nye tilfaelde faldet til et par snese om dagen. Men for at vaere sikker, forbliver områderne lukkede, mens nytåret også i år vil vaere en temmelig tam affaere, lyder det fra Det Kommunisti­ske Parti.

Og det har vist sig på de seneste nøgletal.

Det officielle industri-indeks, udgivet af Kinas statistika­gentur, faldt til 51,3 i januar fra 51,9 i december. Det er stadig vaekst – alt over 50 point indikerer ekspansion – men faldet var større end beregninge­rne fra et gennemsnit af analytiker­e.

Imens faldt det såkaldte Caixin-indeks, udgivet af et privatejet analysefir­ma, som måler aktivitets­niveauet for små og mellemstor­e virksomhed­er, fra 53,0 til 51,5. Det officielle industri-indeks måler til sammenlign­ing aktivitete­n hos store og statsejede virksomhed­er.

Ned i fart op til nytår

Det er ikke helt overrasken­de. Kinas industri går normalt ned i fart op til nytåret, hvor millioner af ansatte tager på ferie. Men virussen har gjort denne saesonnedg­ang vaerre.

Det officielle indeks for byggesekto­ren faldt til 60,0 fra 60,7, mens indekset for servicesek­toren faldt fra 54,8 til 51,1.

Isaer det sidste bekymrer. For selv om den kinesiske industri hurtigt vendte tilbage efter den første coronanedl­ukning i februar, har servicesek­toren vaeret laengere om at komme sig. Det går ganske vist langt bedre end for stort set alle andre økonomier, men Beijing har flere gange understreg­et, at der endnu er et godt stykke vej at tilbagelae­gge, før coronaepid­emiens økonomiske konsekvens­er for alvor forsvinder i horisonten.

Her skulle det kinesiske nytår, der normalt er blandt klodens største rejse- og forbrugsfe­ster, have hjulpet godt på vej. Nu må den fulde genkomst vente lidt endnu.

 ??  ?? Kinas industri kom relativt hurtigt op igen efter coronanedl­ukningerne sidste år. Det private forbrug klarede sig langt bedre end i Vesten, men er ikke helt tilbage, hvor det var før. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Kinas industri kom relativt hurtigt op igen efter coronanedl­ukningerne sidste år. Det private forbrug klarede sig langt bedre end i Vesten, men er ikke helt tilbage, hvor det var før. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark