Hvis I siger

Hold op med at tale om purpose og why, topledere. Nu. For alles skyld. På forhånd tak.

Når arkaeologer om 100 år udgraver den grund, hvor Copenhagen Business School i dag bor, vil de opdage rester af en højtudviklet, men flygtig, civilisation. »Se!«, vil en af arkaeologerne råbe og holde en bog op om vaerdibaseret ledelse. »Den lå i en kasse med brede slips og udstyr til chokoladefondue!«.

»Vildt«, vil en af de andre arkaeologer råbe tilbage.

»Jeg er ret sikker på, at jeg har fundet noget fra Yngre Elbilskultur. Kan I huske den korte periode, hvor bankmaend ikke gik med slips? Ok, det her er guld: Det flyder med filer, der handler om virksomhedens purpose og lederens why. Enorme maengder. Som om alle på én gang mistede interessen for det her purpose og why og lagde det ud til storskrald.«

Sådan vil dagene gå på Frederiksberg. Arkaeologerne vil afdaekke en kultur, hvor man snart betragtede ledelse gennem ét paprør, snart gennem et andet. Højtudviklede, men flygtige, paprør.

Det er derfor, at man kan tillade sig at spørge Copenhagen Business School og erhvervslivet, om det måske var muligt at rykke videre. Fra purpose- og why-paprøret til et andet paprør. På forhånd tak. For nok er nok. Purpose-paprøret har haft sin tid.

Da paprøret kom til verden for et par år siden +, var det en seriøst interessant tanke, at ledere skulle formulere, hvad deres virksomhed egentlig var til for. At man skulle definere grunden til sin eksistens i markedet og verden. Men det var også heavy stuff. Når man taler om formål og eksistens, er der et fundament nedenunder af 3.000 års idéhistorie. Men det var der jo ligesom ikke tid til at laese op på. Så man valgte fast tracktilgangen, hvor noget banalt, men uimodsigeligt, bliver forgyldt med bladguld og fremlagt som en Stor Sandhed, det har taget timer at filosofere sig frem til.

Måske tog det faktisk ledelsen i

ABC A/S mange timer at formulere, at virksomheden var til for at hjaelpe menneskeheden med at opnå større livskvalitet, kommunikere eller lege sig til rumlig intelligens. Måske. Måske var processen tavs og reflekterende. Måske polerede konsulenter i spidse sko direktionens indfald og tanker op til noget, der flugtede med FN’s verdensmål og baeredygtigheds-aktivisme light. Men set fra sidelinjen