Hvornår er det markedsmanipulation med shortede aktier?

I kølvandet på Gamestop kan det konstateres, at det isoleret set ikke er ulovligt at opildne til køb af aktier med budskab om f.eks. vild fortjeneste.

I medierne fremgår det, at Finanstilsynet i Danmark har et vågent øje overfor mulig markedsmanipulation i scenarier, der ligner det meget omtalte angreb i form af en gigantisk short squeeze bl.a. på de amerikanske aktier Gamestop, AMC og Blackberry.

Angrebet er sket på aktier, der indtil for nyligt har levet et relativt stille liv, men hvor investorer saerligt gennem det sociale medie Reddit og et underfora kaldet WallStreetBets har handlet disse og andre aktier op i kurs til skade for saerligt en raekke shortende hedgefonde.

Angrebet er gennemført ved investorernes køb af aktier via nyere handelsplatforme, herunder Robinhood, hvor der kan handles vaerdipapirer gratis. Robinhood er – efter torsdag at have standset muligheden for investorernes køb i de omhandlede aktier – endog af investorer haengt ud for selv at have foretaget markedsmanipulation, ved i form af lukningen af handlen af at påvirket kursen på aktierne i nedadgående retning. Robinhood har forsvaret sig med, at det skete efter anmodning fra myndighederne.

Markedsmanipulation er også blevet naevnt i forbindelse med Reddit-brugernes opslag i underforaet WallStreetBets, og i Danmark har Finanstilsynet meddelt, at det overvåger situationen nøje, herunder om der forekommer markedsmanipulation på sociale medier.

Hvad skal der så til for at kunne dømme for markedsmanipulation i Danmark? Reglerne findes i Markedsmisbrugsforordningen – en direkte EU-regulering, der indeholder mulighed for at straffe for markedsmanipulation.

Det er ikke ulovligt for en investor – isoleret set – at købe en aktie i håbet om, at den stiger i vaerdi, og det er heller ikke i sig selv ulovligt at opildne til køb af aktier med budskaber om for eksempel vild fortjeneste.

Der kan på den anden side vaere tale om en strafbar handling, hvis der udbredes oplysninger gennem medier, der antages at give urigtige eller vildledende signaler om kursen på en aktie, eller som sikrer eller antages at sikre kursen på et unormalt eller kunstigt højt niveau.

Ud fra en myndighedssynsvinkel vil det vaere den ”nemmeste” sag at føre – altså at tage udgangspunkt i udbredelse af urigtige oplysninger og den effekt, som disse urigtige oplysninger må forventes at have. Der kan også vaere tale om strafbar adfaerd ved, at en eller flere personer i faellesskab ved afgivelse af handelsordrer sikrer kursen på et kunstigt eller unormalt niveau, og at disse personer måtte indse dette ved deres indlaeggelse af handelsordrer.

Når der henses til 1) at der for så vidt angår bl.a. Gamestop-aktien blev anvendt et medie, WallStreetBets, til at opildne laesere til at stå sammen om at løfte kursen på en eller flere aktier, og 2) at laeserne fik et indtryk af, at de i faellesskab kunne gøre det, og 3) at de derved kunne løfte kursen til et kunstigt eller unormalt niveau, er der en ikke uvaesentlig risiko for, at sådanne investorer – i hvert tilfaelde i teorien og på baggrund af reglernes meget omfattende ordlyd i EU efter markedsmisbrugsforordningen – ville kunne ifalde ansvar for markedsmanipulation.

Noget andet er det praktiske retsliv med begraensede ressourcer, hvor der i så fald skulle føres sager mod måske tusindvis af investorer, og hvor der for hver enkelt investor skulle føres konkret bevis for en sådan faelles forståelse af at kunstigt løfte kursen. Det vil naeppe vaere et taenkeligt scenarie.

Under alle omstaendigheder bliver det spaendende at følge myndighedernes reaktioner i USA og i EU på de private investorers ”kamp” mod hedgefondene i Wall Street.