»Det ser meget bedre ud end før«

Gellerup er blevet mere attraktiv med den storstilede bypark, der kan tiltraekke folk, lyder det fra beboere i området.

En flok aender plasker rundt lettere klemt af isen på søen ud for porten til Gellerup. De mange traeer og buske står nøgne – kun grantraeerne har tøj på.

To piger, den ene med tørklaede, skridter forbi kunstgraesbanen, hvor de godt kan lide at spille fodbold.

Denne frostkolde, solrige tirsdag betraeder få mennesker de hvide betonstier, som snor sig gennem det kuperede terraen mellem blokkene i Gellerupparken og Toveshøj – fra City Vest i syd til Hasle Bakker i nord.

Legepladser, overdaekkede bord-baenkesaet, nyttehaver og en raekke andre nye elementer er skudt op i ghettoområdet, der i de seneste år har fået et gevaldigt ansigtsløft. For 120 mio. kr. er Gellerup Bypark blevet skabt på et areal – svarende til 26 fodboldbaner – hvor der tidligere har ligget boligblokke.

»Det er rigtigt flot. Det ser meget bedre ud end før,« lyder bedømmelsen fra den 18-årige Isha Masryh, der kommer gående på stien, hvor den bliver brudt af Inger Christensens Gade.

Han bor taet på Bazar Vest og laeser på Den forberedende grunduddannelse (FGU).

Lignende positive toner lyder fra de fleste, JP Aarhus taler med tirsdag først på eftermiddagen.

De er ikke de eneste, som finder den nye bypark vaerdifuld. Gellerup Bypark er blevet nomineret til Europas vigtigste arkitekturpris, Mies van der Rohe Award, der bliver uddelt hvert andet år til et europaeisk arkitekturvaerk.

Mor må speede op

Den syd-nordgående sti fortsaetter over Edwin Rahrs Vej via en bro, der forbinder Gellerupparken og Toveshøj. Herovre øver en dreng i rød haettetrøje sine fodboldskills på den indhegnede multibane.

Den 27-årige Katrine Haugaard passerer med hastige skridt verdenshaverne, hvor folk kan plante grøntsager og krydderurter i højbedene. Hun snor sig gennem byparken med sin barnevogn. Eva på knap tre måneder giver lyd og efterlader ingen tvivl hos moderen om, at det haster med at komme hjem til Emma Gads Gade for at servere mad til babyen. Her flyttede Katrine Haugaard i august ind i en af de nye ejendomme og opgraderede dermed til fire vaerelser mod de to tidligere, som hun kom fra i Aarhus N.

Hun saetter pris på byparken.

»Nu når der er så mange højhuse, gør det rigtigt meget, at man også har det her at gå i. Det er meget hyggeligt, og vi går tit ture ud til Hasle Bakker,« fortaeller Katrine Haugaard, der, når hun ikke er på barsel, arbejder som økonom i et konsulentfirma.

Hun flyttede til Gellerup, fordi det var muligt at få mere bolig for pengene her end i Aarhus C. Katrine Haugaard håber, at nomineringen af byparken kan få flere til at følge trop.

»Det er da dejligt, hvis det måske også gør, at der vil komme lidt flere mennesker herud. Der, hvor vi bor, er der nogle enkelte lejligheder, der står tomme,« siger hun og saetter tempoet op for at nå hjem i tide.

Gør det mere levende

Laengere nede i parken, hvor den bliver skåret igennem af Trille Lucassens Gade, kommer Jakob Knudsen, 50 år, slaebende med en fyldt Føtex-pose i favnen.

Han har kun roser til den nye park i Gellerup, hvor han har boet i 20 år.

»Den har gjort området meget mere attraktivt. Den bliver holdt nogenlunde paen og ren og at have sådan nogle grønne og åbne områder gør det mere levende,« siger Jakob Knudsen, der er førtidspensionist, og tilføjer, hvad han ser som det mest positive ved parken:

»Det er at have noget attraktivt i området, som man kan komme ud i, sidde i og gå igennem, og at der ser paent ud. At man fra boligforeningens side gør noget ud af at få parken til at se godt ud, er jo også en anerkendelse af, at man har en form for vaerdi som bruger.«

Nomineringen til arkitekturprisen betyder noget, vurderer han.

»Det er en anerkendelse af, at der sker noget herude. At der er nogle reelle forsøg på at vedligeholde området og gøre det attraktivt,« siger Jakob Knudsen.

Han saetter kursen mod sin lejlighed i den renoverede blok, der udgør porten til Gellerup, hvorigennem en ny vej fører til det udsatte boligområde og er et symbol på, at det nu er åbnet op for omverdenen.