K vil saette loft over statsborgerskaber, så faerre bliver danske

K vil undgå, at for mange af migranterne fra 2014-2016 får statsborgerskab. V kalder det »naivt at stirre sig blind på antallet«.

Står det til De Konservative, skal der fremover saettes et loft over det maksimale antal nye danske statsborgerskaber. Det skriver partiformand Søren Pape i en kronik i Jyllands-Posten onsdag, hvor de politiske forhandlinger om nye regler for statsborgerskab begynder.

Loftet er konstrueret på en måde, så der i år med »for mange« kvalificerede ansøgere vil vaere intern konkurrence mellem dem, som lever op til kravene. For de kan ikke alle få statsborgerskab.

De Konservative er åbne for at forhandle antallet, men spiller ud med et loft på 2.000 pr. år, ifølge udlaendingeordfører Marcus Knuth. Personer fra EU-lande, Norden og det dansksindede mindretal i Slesvig er undtaget.

»Helt grundlaeggende er vores syn, at dansk statsborgerskab ikke er noget, man skal have en ret til at få. Det er ikke sådan, at hvis man bare lever op til reglerne, så har man ret til at få passet, uanset hvor mange mennesker der kommer til landet. Vi mener, at det skal vaere et privilegie,« siger Marcus Knuth.

12-talsstatsborgere

Hvis 3.000 opfylder kravene for statsborgerskab – herunder selvforsørgelse, bestået videnstest og fravaer af grov kriminalitet – men loftet siger 2.000, så skal man vaelge mellem dem ud fra objektive kriterier, mener De Konservative.

F.eks. er det et krav, at man består en danskprøve. Men så kan man udvaelge dem med de bedste karakterer. Man kan også – efter schweizisk forbillede – udvaelge folk, som er aktive i foreningsliv og lokalsamfund.

I dag ved man godt, om man er købt eller solgt, når man søger, fordi man ved, om man opfylder kravene. Er det ikke et problem, at folk mister den sikkerhed?

»Det er hele grundessensen, at dansk statsborgerskab ikke er en ret, man skal have, bare fordi man har boet i Danmark i et vist stykke tid og taler dansk til et vist niveau,« svarer Marcus Knuth.

Mekanismen med et loft kan betyde, at bunkerne vokser sig store, fordi der ophobes ansøgere, som lever op til reglerne, men som bliver fravalgt i slutfasen, fordi for mange har søgt. Det ser Knuth ikke som et problem.

»Bunkerne er ikke anderledes struktureret, end at de, som klarer sig bedst, som er bedst integrerede og har et arbejde, vil komme foran i køen,« siger han og uddyber:

»Hvis du kun lige lever op til reglerne, skal du vente laengere tid eller tage dig sammen og laere bedre dansk og engagere dig i arbejdsmarkedet.«

De Konservative har tidligere stemt imod et Dansk Folkeparti-forslag om et loft på 1.000, men dels var det hårdere, dels skifter tiderne, siger Knuth. Her taenker han saerligt på, at en stor gruppe i de kommende år rammer otte års ophold i Danmark og får mulighed for at søge statsborgerskab:

»I perioden 2014-2016, som er højdepunktet af flygtningekrisen, kom der i kombinationen af asylsøgere, flygtninge og derefter familiesammenførte op mod 40.000 hertil fra altovervejende ikkevestlige lande.«

De bør rejse hjem, når det er muligt, mener K, som vil have et »sikkerhedsloft«.

»De kan begynde at søge dansk pas omkring 2023-25, og vi ønsker ikke, at så store grupper skal have dansk pas,« siger han.

Det er Folketinget, der tildeler statsborgerskab – også kaldet dansk indfødsret. Det sker ved to årlige lovforslag, hvor de nye statsborgere oplistes med navn. I 2020 var der hhv. 1.861 og 2.944 navne på lovforslagene, altså små 5.000 i alt. Heraf var en del fra EU, Norden og Sydslesvig, men Danmarks Statistik har endnu ikke opgjort tallene for 2020 inkl. nationalitet.

V og S er skeptiske

Venstre ser frem til at få forslaget uddybet, skriver indfødsretsordfører Morten Dahlin i et skriftligt svar:

»Men det er vigtigt at slå fast, at det er for naivt at stirre sig blind på antallet af statsborgerskaber. Det er mindst lige så vigtigt at se på, hvem der får statsborgerskab. For hvis vi uddeler 1.999 statsborgerskaber til nogle udlaendinge, der ikke har den mindste respekt for Danmark eller danske vaerdier, er vi jo lige vidt.«

Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen, forstår De Konservatives intention, men er umiddelbart skeptisk over for det konkrete forslag:

»For mig er det vigtigere, hvem der får statsborgerskab end det praecise antal. Hvis man alene har et tal, kan det blive meget tilfaeldigt, hvem man rammer. Vi vil hellere kigge på nogle andre ting, f.eks. kriminalitet eller beskaeftigelse. Det er en bedre måde til at styre, hvem der får statsborgerskab.«

Hvis du kun lige lever op til reglerne, så skal du vente laengere tid. MARKUS KNUTH (K), UDLAENDINGEORDFØRER