Enspaenderen, der gik gysets vej
Hvad stiller et B-menneske, der frygter arbejdsmarkedets konformitet, op? Dennis Jürgensen satte sig med sine gamle kladdehaefter i sine foraeldres hjem og skrev sig fri for chefer og MUS-samtaler.
Dennis Jürgensen har det »perfekt« i sit eget selskab. Selvisolation er ingen stor byrde for ham.
Derfor har livet hos forfatteren til succes-serien Freddy-Bøgerne, ungdomshittet Kaerlighed ved Første hik og krimiserien om politikommissaeren Roland Triel ikke udspillet sig markant anderledes under corona-epidemien.
»Jeg er jo nok lidt en eremit i forvejen, så jeg lider ikke af koncert-sult som så mange andre,« konstaterer forfatteren, der voksede op som enebarn og selv har funderet over, hvorvidt det er grunden til, at han er så god til at vaere ene. Når nabobørnene ikke var hjemme eller på gråvejrsdage, legede han gladeligt alene med sine elektriske tog og Lego. Eller laeste sine elskede tegneserier, når han ikke løb rundt med en pind i mudderet udenfor.
Dennis Jürgensen er et entusiastisk B-menneske, der aldrig har brudt sig om at stå tidligt op. Derfor begynder hans hverdage typisk om formiddagen. Her saetter han sig til tasterne for at arbejde videre på sit bogprojekt. Derefter løbetraener han eller tager ud på en af sine faste dagture for at dyrke sin helt store interesse: at kigge på fugle. Sin kaereste og papdatter ser han som regel kun i weekenderne. Et ensomt liv?
»Jeg synes, at det er et godt liv. Det passer til mig. Jeg er en form for kamaeleon, så jeg kan sagtens vaere social også. Jeg er god til skiftet i miljø. Men jeg kan bare enormt godt lide at kunne sidde helt alene og gå ned i en tekst og fordybe mig. Det synes jeg er sjovt og tilfredsstillende i sig selv,« siger han.
Der er en høflig, men også svagt undskyldende tone i hans stemme. Selv om der intet er at undskylde for.
Jeg har nok fået lidt teflon på sjaelen. DENNIS JÜRGENSEN, FORFATTER, SOM IKKE SÅ LET LADER SIG SKRAEMME AF GYSERE
Nyder friheden
Dennis Jürgensen har nemlig fra barnsben haft en klar og tydelig fornemmelse for, hvad der gjorde ham glad: personlig frihed.
Og han har med sit lange forfatterskab – til glaede for sine mange fans – arbejdet hårdt og målrettet for at kunne leve netop det liv.
Allerede i folkeskolen var han praeget af en laengsel efter ikke at ligge under for et skema.
Han ville hellere laese tegneserier end følge med i undervisningen.
At skrive stil var han med sine egne ord »verdens dårligste til«, så mens nogle forfattere taler om at føle sig kaldet til at skrive for kunstens skyld, så fandt Dennis Jürgensen sin motivation et noget mere prosaisk sted.