RAPPORTEN KORT
Blandt de 31 lande er ud over de seks største skurke lande som Nordkorea, flere Golfstater, flere tidligere sovjetrepublikker, Vietnam, Thailand, Egypten, Sudan.
Kina ser stort på menneskerettigheder og nationalitet. I 2015 bortførte de kinesiske myndigheder Gui Minhai og tvang ham til at give afkald på sit svenske statsborgerskab.
Rusland går fortrinsvis efter tidligere insidere, som vurderes at vaere trusler mod Kreml, og efter tjetjenske dissidenter, der udfordrer Ramzan Kadyrovs styre.
Rwanda bortførte i september helten fra Hotel Rwanda, Paul Rusesabagina, fra De Forenede Arabiske Emirater, fordi han kritiserede praesident Kagame. Saudi-Arabien undertrykker kvinder både ude og hjemme. I 2018 blev menneskeretsforkaemperen Loujain al-Hathloul bortført fra De Forenede Arabiske Emirater. I december 2020 blev hun idømt faengselsstraf i Saudi-Arabien.
Freedom House-rapporten: FH_TransnationalRepressionReport2021_embargoed_final.pdf
Ingen kan føle sig i sikkerhed, selv efter at have kappet forbindelserne til hjemlandet. Diktatorer har svaert ved at glemme, og mange misbruger Interpol til at finde eller chikanere modstandere, hvorefter agenter sendes ud i verden for at straffe dem.
608 tilfaelde
Problemet er en langt større trussel mod demokratiet end hidtil antaget, fastslår taenketanken, der i rapporten ”Ude af syne, men ikke uden for raekkevidde” gør regnebraettet op.
De 31 regimer er gået fysisk efter menneskeretsforkaempere og dissidenter i 608 dokumenterede tilfaelde fra januar 2014 til december 2020 i 79 lande. Isaer muslimer er i farezonen. 78 pct. af tilfaeldene vedrører dem.
Mange andre aktivister i eksil oplever at blive chikaneret på de sociale medier, eller de bliver udspioneret og skygget eller modtager trusler mod deres naermeste.
I alt, vurderer Freedom House, er over 3,5 mio. medlemmer af eksilgrupper berørt af undertrykkelse på tvaers af graenserne.
Angreb på familien
Angrebene på politiske modstandere i form af overfald, mord, bortførelser eller illegale deportationer sker langt hyppigere, end man tidligere troede. Derfor udgør de en alvorlig trussel mod frihed og sikkerhed i en stribe af verdens lande.
»Omfanget og volden i disse angreb understreger den fare, som mange står over for, selv efter at vaere flygtet fra undertrykkelse,« siger lederen af Freedom House, Michael Abramowitz.
»Folk i eksil over hele verden beskriver overvågning, overfald eller selv kidnapning og mord som en konstant trussel, der begraenser deres mulighed for at tale frit. At stoppe undertrykkelse på tvaers af graenserne er afgørende for at beskytte demokratiet og for at stoppe autoritaere regimers indflydelse.«
Når autoritaere ledere ikke kan få ram på eksilkritikeren selv, går de efter familiemedlemmer i hjemlandet, i forventning om at det kan lukke munden på den flygtede. Blandt metoderne er inddragelse af pas, udspionering og smaedekampagner på internettet.
I mange tilfaelde opstår der et samarbejde mellem myndighederne i hjemlandet og eksillandet. Det er ofte let for det land, en kritiker flygter fra, at manipulere modtagerlandets udlaendingelove.
Ifølge en af forfatterne til rapporten, Nate Schenkkan, traekker hjemlandet ofte terrorkortet og beskylder flygtningen for at vaere medlem af en terrororganisation.
Af rapportens eksempler på fysisk afstraffelse i udlandet optrådte der anklager om terrorisme i 58 pct. af tilfaeldene.
Demokrati på rutsjetur
En anden trussel mod demokratiet er coronapandemien, fastslår en anden rapport, det såkaldte demokratiindeks fra Economist Intelligence Unit for 2020.
Rapporten konstaterer, at der er sket et enormt tilbageslag for de demokratiske friheder i alle dele af verden for første gang siden 2010, og at isaer autoritaere ledere har brugt virussen som en kaerkommen undskyldning til at begraense befolkningens rettigheder og til at slå ned på oppositionen.
I Mellemøsten faldt demokratiscoren til det laveste niveau siden det arabiske forår for 10 år siden, og rapporten advarer om, at 2021 kan blive endnu vaerre.
Samme advarsel lyder for afrikanske lande syd for Sahara. I de første uger af nedlukningen af Nigeria døde flere mennesker af politiets behandling end af coronavirussen.
Også begraensningerne af individuelle frihedsrettigheder sendte demokratiske lande som Frankrig og Portugal ned ad listen. Men de største rutsjeture stod Hongkong og Myanmar for med hhv. myndighedernes angreb på kritikere og et militaerkup.