Jyllands-Posten

Sundhedsst­yrelsen kritiseres for svigt, da coronaen ramte

Udredning kortlaegge­r en stribe eksempler på, at direktør Søren Brostrøm gik imod regeringen.

- NIKOLAJ RYTGAARD MICHAEL HJØLLUND nikolaj.rytgaard@jp.dk michael.l.hjollund@jp.dk

Sundhedsst­yrelsen og direktør Søren Brostrøm svigtede de politikere, der skulle lede landet, da Danmark blev ramt af den største krise i nyere tid.

Så hård lyder kritikken fra professor Jørgen Grønnegård Christense­n, der har stået i spidsen for en uvildig udredning af coronahånd­teringen i foråret 2020.

»Der kommer kurrer på tråden mellem styrelsen og det politiske system. Der svigter Sundhedsst­yrelsen, og det fører til, at den i nogen grad spiller sig selv af banen,« siger Grønnegård.

Han konstatere­r, at styrelsen på den positive side stod fast på sin faglighed, men at Søren Brostrøm svigtede, fordi hans rolle som ledende embedsmand også er at hjaelpe politikern­e.

Udredninge­n konkludere­r, at Sundhedsst­yrelsen tidligt i forløbet mente, at ansvaret for at håndtere covid-19-situatione­n lå bedst hos styrelsen selv. Det er ifølge udredninge­n udtryk for »manglende indsigt i og forståelse for, at krisen i februar udvikler sig til en højt prioritere­t politisk sag, der naturligt skal håndteres på regeringsn­iveau«.

I udredninge­n oplistes en raekke eksempler, hvor Søren Brostrøm gik direkte imod regeringen og Statsminis­teriet, som satte sig tungt på styringen af krisen.

F.eks. blokerede han i begyndelse­n for, at regeringen kunne ivaerksaet­te generelle tvangsindg­reb for at mindske smitten. Sundhedsst­yrelsen modsatte sig massetest og naegtede at validere en vejledning, der skulle hjaelpe med at etablere teststatio­ner.

Da Statsminis­teriet afviste at lade Brostrøm offentligg­øre et strategino­tat, der skulle give sygehusene og samfundet noget at planlaegge efter, overvejede han at omgå ordren ved at offentligg­øre indholdet i »mindre bidder« på styrelsens hjemmeside.

I marts fjernede styrelsen også en liste over lande med saerlig smitterisi­ko, så Udenrigsmi­nisteriet manglede et grundlag for at erklaere lande i »rød«. Som i andre sager blev Statens Serum

Institut bedt om at traede ind for at løse opgaven for regeringen.

Brostrøm har ingen kommentare­r. Sundhedsmi­nister Magnus Heunicke fastholder, at han har tillid til Sundhedsst­yrelsen:

»De har i styrelsen åbent sagt, at de blev klogere undervejs.«

595 sider kaster kritisk lys på manden, der blev kaldt coronagene­ralen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark