Tyske coronapatienter kan få samme medicin som Trump
De er dyre, og det er ikke sikkert, at de virker. Men Tyskland har lige købt 200.000 doser eksperimentel medicin. I Danmark overvejer Sundhedsministeriet at gøre det samme.
Som det første land i EU begynder Tyskland nu at bruge den samme eksperimentelle medicin imod coronavirus, som også blev givet til USA’s tidligere praesident Donald Trump, da han blev ramt af virussen.
»Regeringen har købt 200.000 doser for 400 mio. euro,« meddelte Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, forleden i formiddagsavisen Bild, hvor han begrundede købet sådan her:
»De fungerer som en passiv vaccine. Hvis man giver disse antistoffer i de tidlige stadier, kan højrisiko-patienter undgå en mere seriøs udvikling.«
Begge behandlinger er anerkendt til brug i nødstilfaelde i USA, og i Storbritannien tester man midlet på sygehuse, mens det europaeiske laegemiddelagentur netop er begyndt en hastevurdering af den udgave af praeparatet, som hedder Casirivimab/Imdevimab og fremstilles af det amerikanske selskab Regeneron. Det andet hedder Bamlanivimab og produceres af Eli Lilly, som også har base i USA.
Danmark overvejer
De to praeparater er baseret på såkaldt monoklonale antistoffer. Da Trump kort var indlagt med coronavirus i 2020, fik han bl.a. Regenerons praeparat. JyllandsPosten
har spurgt det danske sundhedsministerium, om man går med de samme tanker som naboerne sydpå.
Det skriftlige svar lyder, at »Sundhedsmyndighederne i Danmark følger udviklingen af nye eksperimentelle laegemidler mod covid-19 taet, herunder hvorvidt der er evidens for effekt af laegemidlerne m.v., og om det er laegemidler, Danmark også skal købe ind. Det lader til, at der kan vaere visse positive effekter ved brug af såkaldte monoklonale antistoffer, hvorfor myndighederne er i gang med at se naermere på det specifikke laegemiddel«.
Grundet coronakrisen har Sundhedsministeriet ikke tid at svare på opfølgende spørgsmål. Men i Tyskland har man nu fordelt doserne, der altså koster omtrent 15.000 kr. per styk, til en raekke universitetsklinikker, som har ret til at give dem gratis til patienterne. Her uddeler man dem til patienterne efter individuel vurdering.
Det giver primaert mening at give det til patienter med høj risiko for et hårdt forløb i tilfaelde af smitte, forklarer Timo Wolf, der leder afdelingen for smitsomme sygdomme på universitetsklinikken i Frankfurt. Og det skal gives så hurtigt som muligt, understreger han:
»Ideelt skal man give det her senest 72 timer efter, at patienten er testet positiv.«
Timo Wolf tilføjer, at visse eksperter vurderer, at det også giver mening at give praeparaterne på et senere tidspunkt til patienter med et staerkt svaekket immunforsvar.
Helt generelt, erkender Wolf, er datagrundlaget »ikke entydigt. På nuvaerende tidspunkt er det svaert at vurdere praecist, hvor effektive laegemidlerne er. Men under en pandemi, som den vi gennemlever i øjeblikket, er det så det, vi har.«
Som gambling
I Danmark står Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet,
i spidsen for et globalt forsøg, hvor man har givet monoklonale antistoffer til patienter, der allerede var indlagt. Her er der ikke konstateret nogen effekt. Men det betyder ikke, at der ikke er grund til at gå videre med antistofferne, forklarer han:
»Det er et område, der tiltraekker sig mere interesse, fordi det er en måde at give immunitet på umiddelbart. De giver dig immunitet, uanset hvor godt dit immunsystem virker.«
Jens Lundgren vurderer, at »vi er i en brydningstid omkring det her. Det er som processen med indkøb af vacciner sidste sommer – det er jo gambling. Man vil vaere sikker på, at hvis det fungerer, vil man kunne omstille umiddelbart.«
Til gengaeld står det ifølge den britiske avis The Guardian klart, at ingen af de tre praeparater virker imod samtlige de mutationer af coronavirussen, som er blevet konstateret rundt omkring.
»De fleste af de antistofpraeparater for covid, som er laengst fremme – og som altså er det store håb i behandlingen af covid – har ingen effekt over for de sydafrikanske og brasilianske varianter,« forklarer den britiske coronavirusekspert Nick Cammac til avisen.