Civilsamfundet blaeser til storm

Protesterne breder sig i Myanmar, og udenlandske selskaber er begyndt at traekke sig fra militaeret.

En civil ulydighedskampagne breder sig med stormstyrke i Myanmar, samtidig med at militaeret har faengslet en 80-årig demokrati-profil i et forsøg på at kvaele al offentlig opposition til kuppet i mandags.

Flere og flere samfundsgrupper i den offentlige og halvoffentlige sektor er gået til åbenlys men passiv modstand mod militaeret. Ansatte i sundhedssektoren og på de statsdrevne sygehuse var de første, der enten forlod deres arbejdspladser, blev hjemme eller gik på arbejde i protest med røde sløjfer på skulderen som symbol på støtten til Aung San Suu Kyi og hendes parti, NLD (National League for Democracy).

Siden fulgte ansatte i udenrigsministeriet og i luftfartsindustrien. Og torsdag fulgte laerere og studerende ved skoler og universiteter op med protester over hele landet.

Taktikken har vaeret at manifestere utilfredsheden i form af protestskilte i større grupper på fotos taget på afstand, så den enkelte – iført lovbetingede coronamasker – ikke umiddelbart er genkendelig. Desuden udfordres regimets legitimitet ikke direkte. De protesterende kraever først og fremmest de internerede politiske ledere løsladt. Ikke mindst Aung San Suu Kyi, som ingen har hørt fra siden i mandags.

En raekke af hendes partifaeller opholder sig stadig mere eller mindre frivilligt i hovedstaden, Naypidaw.

Militaeret sendte en del hjem midt på ugen, men en større gruppe på cirka 70 naegtede at forlade nationens politiske centrum. De organiserede i stedet en uformel edsaflaeggelse i naerheden af det parlament, hvor de skulle have deltaget i åbningen af den nye samling i mandags.

De protesterende er klar over risikoen. Et halvt århundredes balancegang mellem militaerdiktatur og demokratiske strømninger har gentagne gange dokumenteret, at militaeret er klar til kompromisløst at bekaempe enhver form for civil modstand.

Det blev igen understreget torsdag, da den nu 80-årige og fysisk svaekkede U Win Htein blev arresteret og interneret på en politistation. Han har i mere end tre årtier tilhørt inderkredsen omkring Aung San Suu Kyi og har over to omgange tilbragt 20 år i Yangons berygtede og frygtede Insein-faengsel. Han blev senest løsladt under tøbruddet i 2010 og sad i parlamentet fra 2012 til 2016. Den gamle mand blev samlet op i sit hjem og sigtet for højforraederi efter at have offentliggjort en video, hvori han opfordrer befolkningen til ikke voldelig modstand ved civil ulydighed og ved ikke at samarbejde med kupmagerne.

Stormen er lige begyndt

Modstanden er også begyndt at slå spraekker i haerens eksistensgrundlag: Økonomien. Myanmars vaebnede styrker, kendt som Tatmadaw, driver et omfattende netvaerk af selskaber og virksomheder. Hvis man vil lave forretning i Myanmar, er de svaere at komme udenom. Talrige udenlandske selskaber deltager i joint ventures eller er forretningspartnere med virksomheder tilknyttet haeren.

Et af dem er det store japanske bryggeri Kirin, der sidder på 51 pct. af aktierne i haerens bryggerier, men som torsdag trak sig ud med øjeblikkelig virkning. Tilsvarende trak Thailands største udvikler af industriområder, Amata, sig tidligere på ugen ud af et milliardprojekt af frygt for, at kuppet vil udløse internationale sanktioner.

Om protestbølgen og den civile kampagne er staerk nok til at få kup-general Min Aung Hlaing til at traekke sine styrker hjem i barakkerne, kan kun tiden vise. Men en lokal talskvinde fra en humanitaer organisation mener, at i modsaetning til tidligere er chancerne gode, fordi den nye unge generation har andre metoder til at kommunikere og organisere sig på.

»Tiden er en anden. Stormen er først lige begyndt«, som hun siger.