Fornaermelserne leveres med kaerlighed i ”X Factor”
Blachman var en mild, men ikke mindre skarp udgave af sig selv i denne uges ”X Factor”episode.
»Ja, ja, ja!«
For nu at indlede med det koncise udtryk, som Thomas Blachman gennem denne ”X Factor”-saeson har gjort til sit evindelige omkvaed. For nu sker der lidt. Efter sidste uges ørkensom vandrende flødebollesang med deltagerne over 23 år er der nu yngre boller på suppen, når Blachmans grupper indtager scenen i sidste omgang five chair challenge.
Og selv om dramaturgien er som skrevet på forhånd, genfinder aftenens program med Blachman i førersaedet noget af den pondus, der engang gjorde det rigtig underholdende.
Evne for spydigheder
Jeg har tidligere i disse ugentlige ”X Factor”anmeldelser vaeret inde på, at Blachman har vaeret i antikraenkelsestraening, for der er vaesentlig faerre umotiverede fornaermelser fra hans side. Det kommer helt sikkert programmet til gode, fordi nogle af hans rablende opsange har virket noget, han har hevet op af en tilfaeldig hat. Fornaermelser for fornaermelsens skyld.
Når vi i de senere år har set en mere nedtonet og mindre balstyrisk Blachman, er det også desto mere saliggørende, når han med overskud og praecision bruger sin evne for spydigheder, så det ikke fornedrer, men kun underholder. Som da han spørger den charmerende, men musikalsk noget underfrankerede drengegruppe Trengene, om de har vaeret i Helsingør før, og efter deres ja køligt konstaterer, at det er godt, for så kender de vejen hjem. Det er også kaerligt ment, da han lader den musicalelskende duo Jeamilla og Lucas vide, at de ligner nogle fra momsvaesenet, og da han paent frabeder sig dans fra gruppen Unity. At de så alligevel benytter en pludseligt opstået pause til at fyre den af, kan vi seere så ”prise” os ulykkelige for.
Årets grupper spaender vidt. Fra spaede, smukke pigestemmer til heavyrock fra Esbjerg, der kridter banen op til en temmelig kønsstereotyp startopstilling. Men Blachmans hammer falder hårdt og skaber røre i andedammen. Som andre gruppementorer før ham indleder han med at fjerne en af de fem stole, for håbet lever jo stadig for afviste solister, der kan få mulighed for alligevel at komme med i showet på en gruppebadebillet. Det laegger selvfølgelig yderligere pres på de grupper, der kaemper for at få lov til at komme med på den efterfølgende bootcamp, men det er også et temmelig banalt tv-dramaturgisk kneb.
Mentortågesnak
Afsnittets mest bemaerkelsesvaerdige øjeblik finder dog ikke sted på scenen, men i den indledende snak, som Blachman har med kaeresteparret Fox og Lilly, hvis borgerlige navne er Casper og Elisabeth. De fortaeller ham, at de har taenkt sig at synge en sang, der betyder meget for dem, fordi det var den første sang, de dansede sammen til.
Her får Blachman ikke bare afvist det unge pars sangvalg, men også problematiseret den antagelse, at kunstnerisk motivation nødvendigvis handler om, hvad der betyder noget for artisten, for nu at blive i ”X Factor”-jargonen. Motivation handler i lige så høj grad om, hvad der skal få andre til at lytte eller se med. Dette lille moment af brugbar erkendelse bliver taget ud fra Blachmans endeløse maengder af floskelfyldt mentortågesnak, hvis indhold er så tilpas åbent, at anvisningerne principielt kan betyde alt.
REALITY X FACTOR, AFSNIT 6 DANMARK, 2020 Vises på TV 2 fredag kl. 20
Men Blachmans hammer falder hårdt og skaber røre i andedammen.