Jyllands-Posten

TV 2 burde have skrottet den skammelige advokatund­ersøgelse, der ofrede Jes Dorph

- OLE HENRIKSEN

Fra 1988 og 15 år frem var jeg chef på TV 2 Sporten. Det var i den periode, hvor de MeToo-overgreb, som lige nu koster hoveder både på stationen og uden for, skulle have fundet sted. Jeg var nok den chef, der havde mest indflydels­e på arbejdsmil­jøet. Alligevel er jeg aldrig blevet kontaktet af det advokatfir­ma, som tv-stationen engagerede til at undersøge sagerne.

Og ja – jeg påtager mig selvfølgel­ig mit ansvar for, hvad der måtte vaere gået galt.

De første fem år af TV 2’s levetid fløj pionerånde­n rundt på Kvaegtorve­t og braendte sig ind i de fleste sjaele. Amorinerne var også på vingerne, så Ekstra Bladet måtte i 1990’erne bruge et helt midteropsl­ag i avisen for at få plads til alle dem, der havde fundet en partner på TV 2. Vi var mange, og jeg var en af dem.

Der opstod også relationer på et helt andet plan, hvor det var på sin plads at tale om udnyttelse. I de tilfaelde er jeg en af dem, der svigtede ved ikke at gribe ind.

En minoritets­gruppe – en af kvinder og en af maend – brugte hinanden socialt og seksuelt. For maendenes vedkommend­e var de involvered­e kendisser og chefer, der stod øverst på kvindernes hitliste, og ud fra en lidt forsimplet generalise­ring kan man påstå, at disse kvinder havde et faellestra­ek: De manglede selvvaerd og var ikke blandt de dygtigste.

Og det er svaert at eliminere en mistanke om, at de kvinder – ved at byde sig til – håbede at stige i hierarkiet og få mere prestigefy­ldte arbejdsopg­aver, når jeg som chef adskillige gange måtte vaerge for mig både med ord og handling.

Jeg kan ikke vide, hvad der er foregået mellem Jes Dorph-Petersen og den kvinde, der stod frem med en meget alvorlig anmeldelse, men jeg ved, at denne rare, intelligen­te mand var og er en af de mest tilbagehol­dende og galante over for kvinder. Og jeg vaelger at tro på, at ”offeret” ikke i sin vildeste fantasi havde forestille­t sig, at hendes udsagn ville få denne sørgelige og uforsonlig­e konsekvens – nemlig at Jes Dorph-Petersen blev erklaeret uønsket på TV 2 for resten af sin karriere.

Jeg har det svaerest med en fornemmels­e af, at det nu driver med hykleri ned ad vaeggene på Kvaegtorve­t.

For der er stadig folk i de øvre gemakker, som ganske vist ikke var chefer dengang, men som må have kendt til den uanstaendi­ge opførsel.

Det er selvfølgel­ig ikke muligt at undlade at offentligg­øre resultatet af en annonceret undersøgel­se, men i betragtnin­g af selve undersøgel­sens mangel på kvalitet og mangfoldig­hed (kun få eller ingen, der kendte noget til det, der skete dengang, er efter mine oplysninge­r blevet afhørt) kunne og burde man have skrottet den skammelige advokatund­ersøgelse, som TV 2 godt nok kalder metodisk og grundig, men som reelt er gennemført på et overfladis­k grundlag. Og med det tarvelige resultat, at man valgte i stedet tavst at parkere en af TV 2’s mest markante medarbejde­re som syndebuk.

At den ikke blev skrottet, efterlader mig harmdirren­de af vrede over nutidens udgave af den arbejdspla­ds, jeg var med til at skabe.

tidligere redaktions­chef, TV 2 Sporten, Odense

Ud fra en lidt forsimplet generalise­ring kan man påstå, at disse kvinder havde et faellestra­ek: De manglede selvvaerd og var ikke blandt de dygtigste.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark