Borgerligheden er ved at miste forbindelsen til mulden – og til ånden

Det borgerlige Danmark baerer selv en stor del af skylden for de modsaetninger mellem land og by, der blusser op nu.

Den borgerlige ballade fortaber sig i disse dage i Venstres interne trakasserier om, hvem der har mest jysk mudder på gummistøvlerne, og om de aegte venstrefolk bor på hedens lyng eller stadens flise. I samme åndedrag, som Inger Støjberg sendes i Rigsretten, lancerer Venstre et helt utroligt ugennemtaenkt udlaendingeudspil og placerer Mads Fuglede som ny kandidat på den vestjyske sandjord for derved at imødekomme enhver kritik om ikke at vaere jyske, ikke at vaere udlaendingestrammere, ikke at vaere det Venstre, vi kender.

Men laver de egentlig andet i Venstre end at holde pladsen varm? Og hvad bliver der af Støjberg, efter at hun ikke laengere er på julegave med Jakob EllemannJensen;

Og hvad er årsagen, ud over udlaendingepolitik og splittelsen mellem land og by, der berettiget får skyld for meget? Tja, jeg er for så vidt enig med Søren Gade i hans gode betragtninger i JyllandsPosten forleden, nemlig at der findes et by-Danmark og et land-Danmark med store forskelle og lidet forståelse for hinanden. Men de borgerlige baerer selv en stor del af skylden for den historiske omkalfatring af den danske offentlige sektor i nullerne – strukturreformen, der gav mange landsbyer dødsstødet og fjernede sammenhaengskraft, driftighed og kulturborgerlighed i provinsbyerne. Centraliseringens spøgelse gik over landet og tog seminarier, politistationer, domhuse, sygehuse og rådhuse med sig for at samle kraefterne i effektive enheder og efterlod sig et land-Danmark og provins-Danmark i stadig forfald.

Kampen »mellem By og Land