Glem patenterne – flere skal kunne producere vacciner

En erklaering, hvor man ser bort fra det normale krav om patent, kan sikre, at flere får adgang til vaccine mod covid-19. Den erklaering skal vi støtte.

Som laeger i front herhjemme har vi har fået vores første vaccination mod covid-19. Hvornår vi skal have det andet stik, har der vaeret lidt usikkerhed om. Men ikke om, om vi får den. Sådan er det ikke for vores kollegaer i felten i Laeger uden Graenser. For dem er spørgsmålet netop, om de overhovedet får adgang til vaccinen. De må arbejde videre med vaernemidler som eneste beskyttelse, hvis de ikke er sluppet op.

Vores kolleger er desvaerre et godt billede på, hvordan det står til med den globale vaccinefordeling. Kun sølle 25 mennesker er vaccineret på det afrikanske kontinent med 1,3 milliarder indbyggere, lød det for en uges tid siden fra WHO. Og udsigterne er lange til en ordentlig vaccinedaekning i udviklingslandene for både sundhedspersonale, sårbare patienter og resten af befolkningen. De står allerbagerst i vaccinekøen og må vente på, at de velstillede lande kaemper indbyrdes om at få flest og først. Derefter kan det – måske – blive deres tur.

I Danmark regner vi fortsat med at holde planen om, at hele landet er vaccineret til sommer. Også selv om de seneste meldinger fra flere vaccineproducenter er, at de ikke kan levere som aftalt. Sundhedsministeren beklager, Folketinget raser, og styrelserne arbejder på højtryk for at sikre udsigten til en coronafri dansk sommer.

Men for store dele af verden er der ikke en køreplan. Men sådan bør det ikke vaere. Og sådan behøver det ikke at vaere. For hvis flere producenter får mulighed for at fremstille vacciner, kan vi få flere i omløb og vaccinere flere med immunitet til følge. Der er vores bedste håb for at bremse pandemien. At sikre global adgang til vacciner er det rigtige at gøre fra både et pligtetisk princip om solidaritet og nytteetisk perspektiv, fordi vi er sammen i og om covid-19-pandemien, uanset om vi vil det eller ej, og national isolation er en stakket frist.

Redskabet til at sikre, at flere kan producere coronavacciner, er der allerede. Vi skal bare beslutte at tage det i brug. Det er en erklaering, en såkaldt waiver, som midlertidigt suspenderer patenter på vacciner og andet coronaudstyr og dermed giver andre medicinalfirmaer mulighed for at producere vaccinerne fra Pfizer-Biontech, Moderna eller AstraZeneca.

Forslaget har Sydafrika og Indien fremsat til verdenshandelsorganisationen (WTO). Det kan bruges i exceptionelle krisesituationer og kan give lav- og mellemindkomstlande bedre og billigere adgang til medicin og bedre mulighed for at finde egne løsninger til at håndtere pandemien. WHO og omkring 100 lande er for, men bl.a. EU, USA og Australien er imod. De frygter, at det stikker en kaep i hjulet på innovationen og investeringslyst fremover, hvis vi slaekker på patentbeskyttelse.

Regeringen herhjemme tøver også med at støtte waiveren. Mens SF og Enhedslisten ser waiveren som en vigtig del af løsningen, er udenrigsministeren og sundhedsministeren forbeholdne. De har netop svaret Folketinget, at de er villige til at se på alle løsninger for at sikre global og hurtig adgang til vacciner, men peger på andre og større forhindringer end dem, som waiveren løser, f.eks. produktionskapacitet.

For os at se er waiveren en nødvendig, men ikke tilstraekkelig løsning. Først skal muligheden åbnes for overhovedet at kunne producere bredt. Derefter skal kapaciteten øges.

Der er mange udfordringer i coronapandemien. Men der er kun en vej, sammen og frem, og det første skridt er waiveren. Vi har gjort nye opdagelser på rekordtid med vaccinerne. Når vi magter det, har vi tiltro til, at vi også formår at dele og distribuere. Og at omlaegge og opbygge produktionskapacitet. Så spørgsmålet er, hvorfor Danmark ikke støtter waiveren og muligheden for, at flere kan producere. Vi tror nemlig på, at det danske samfundssind raekker ud over vores graenser. Det er vores eksistensgrundlag i Laeger uden Graenser.

At sikre global adgang til vacciner er det rigtige at gøre fra både et pligtetisk princip om solidaritet og nytteetisk perspektiv.