USA langsomt tilbage på vaekstsporet: 50.000 i arbejde
Efter et tilbageslag i december falder arbejdsløsheden nu atter i USA. 49.000 flere kom i arbejde i løbet af januar.
en opbremsning i december er USA's økonomi nu atter på vej op i fart. Der er dog ikke på nogen måde tale om en voldsom acceleration.
Det viser den amerikanske jobrapport, der blev offentliggjort fredag eftermiddag dansk tid af Bureau of Labor Statistics. Det fremgår, at der i løbet af januar blev skabt 49.000 flere job, hvilket flugter ret praecist med de forventninger, som økonomerne i Reuters’ rundspørge på forhånd havde til rapporten.
Til gengaeld gemmer rapporten på et par negative overraskelser, da de tidligere tal for jobskabelsen i november og december blev revideret ned med henholdsvis 72.000 (til +336.000) og 87.000 (til -227.000).
Ifølge rapporten er arbejdsmarkedet i USA stadig hårdt maerket af coronakrisen, og farten i opsvinget daempes fortsat af jobtab i oplevelsesøkonomien samt detailhandel og transportsektoren.
»Corona holder det amerikanske arbejdsmarked i et jerngreb. 49.000 nye arbejdspladser på en måned er skuffende lidt i amerikansk målestok. Faldet i ledigheden skal ses i forhold til, at 406.000 forlod arbejdsstyrken i januar,« siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).
Han understreger, at den relativt svage jobvaekst i januar kommer i forlaengelse af faldende beskaeftigelse i december.
»Amerikanerne mangler at få genskabt naesten 10 mio. arbejdspladser, og i den sammenhaeng batter 49.000 ikke ret meget. Der skal meget mere fart på jobvaeksten for at indhente de mange job, der er gået tabt under coronakrisen,« siger Allan Sørensen.
Efter den dramatiske nedsmeltning i marts og april 2020, hvor 22 mio. job gik tabt, oplevede det amerikanske arbejdsmarked syv måneder med uafbrudt fremgang. I den periode blev der genskabt mere end 12 mio. job. En ny bølge af coronanedlukninger resulterede imidlertid i et tilbageslag i december, og fredagens jobrapport viser, at arbejdsmarkedet i USA kun langsomt er på vej op i fart igen.
10 mio. job mangler
På bundlinjen er antallet af beskaeftigede i USA således fortsat omkring 10 mio. lavere end for et år siden.
Netop dette tilbageslag er et af de tungeste argumenter for den genopretningsplan til 1.900 mia. dollars, som praesident Joe Biden ønsker, at Kongressen skal godkende. Pengene skal blandt andet uddeles i form af engangschecks til alle amerikanske skatteborgere.
Målet er at kickstarte forbruget og dermed genskabe en del af de mange arbejdspladser, der er forsvundet under coronakrisen. Det kan imidlertid blive en lang process.
I Dansk Erhverv betegner cheføkonom Tore Stramer jobrapporten som »sur laesning, der viser, at jobvaeksten er blevet presset helt i bund af høje smittetal og nye restriktioner.«
Han understreger dog, at smittetallene den seneste tid er faldet maerkbart, og samtidig har udrulningen af vaccinerne taget fart. Dertil kommer den planlagte økonomiske adrenalinindsprøjtning fra Joe Biden. Alt i alt er der nu – vurderer Tore Stramer – et stadig mere skarpt lys for enden af tunnelen.
I Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd er cheføkonom Erik Bjørsted enig i, at det kommer til at tage lang tid at rette op på skaderne fra coronakrisen.
»Det vaelter stadig ind med nye arbejdsløse hver uge, og det vil tage flere år at genoprette beskaeftigelsen i USA. Naesten fire af 10 ledige amerikanere er nu langtidsledige. Det er den højeste andel af langtidsledige siden 2012. Det tynger genopretningen. Langtidsledighed bider sig nemt fast, fordi langtidsledige ikke er så eftertragtede af arbejdsgiverne. Det er dyrt for den enkelte og samfundet,« påpeger Erik Bjørsted.