Gamestop gav ung dansker et rygstød – men i sidste ende er shortede aktier en del af det frie marked

Gamestop er faldet til jorden igen. Så hvad vil stormløbet mod aktien føre med sig? De små investorer ved ikke, hvad de er oppe imod, forlyder det.

Jannick Malling fik ikke mange sekunders taletid i MSNBC’s morgenshow, men noget tyder på, at verden kommer til at høre meget mere til den unge dansker.

Siden 2018 har han stået i spidsen for investeringsplatformen Public, der forsøger at give de små investorer en større adgang til markedet ved at tilbyde dem muligheden for at købe dele af aktier frem for møjsommeligt at spare hele beløbet op. Det handler om at demokratisere handlen, lyder budskabet, for 90 pct. af vaerdipapirerne på New York Stock Exchange og Nasdaq New York ejes af USA’s rigeste 10 pct.

Da Jannick Malling tonede frem i amerikanernes fjernsynsstuer sidste fredag med højt hår, mørk sweater og hvid øresnegl, optrådte han derfor som en slags missionaer for den bevaegelse, der i døgnene forinden havde drevet elektronikforhandleren Gamestop op i en rekordhøj aktiekurs ud af ingenting og fået alarmerne til at hyle overalt.

Det skete, da brugere af Reddit-forummet Wallstreetbets indledte et tilsyneladende koordineret opkøb af aktierne som en reaktion på, at hedgefondene Melvin Capital og Citron Research havde satset milliarder på et kursfald ved at shorte Gamestop.

Stigningen tvang hedgefondene til at købe aktierne dyrt tilbage til lånegiverne, hvilket blot forstaerkede kursstigningen side om side med den tiltagende opbakning fra alskens andre private investorer. Det lignede en politisk manifestation, et oprør, en advarsel fra den lille mand til de store kapitalister.

Midt i stormløbet på Gamestop-aktierne måtte populaere investeringsplatforme som Robinhood og Public opgive at følge med og afbryde handlen. Derefter blev aktierne sat til salg i et staerkt begraenset udvalg, hvilket fik såvel politikere som investorer til at tale om kursmanipulation og altså vende historien på hovedet.

Den beskyldning var omdrejningspunktet for MSNBC’s interview med danskeren.

»Klokken 11 meddelte vores clearingfirma Apex, at det satte aktiekøbene på hold. Vi var uenige i beslutningen, men samarbejdede med det om at løse det, så det blev muligt for folk at fortsaette opkøbet, inden markedet lukkede,« forklarede Jannick Malling til tvvaerten, inden hun vendte sig mod stifteren af Wallstreetbets.

Interviewet illustrerer fint, hvordan den indledende fascination er blevet afløst af en større forundring. For hvad handlede Gamestop-bevaegelsen egentlig om, eftersom den allerede er faldet sammen igen målt på aktiekursen? Og hvad kan fremtidige stormløb betyde for aktiemarkedet på godt og ondt?

Ikke mange timers søvn

Jannick Malling har i den grad forholdt sig til de to spørgsmål den seneste uge. Den 33-årige direktør – der har en fortid i Saxo Bank og var med til at etablere CFH Group, før han i 2016 flyttede til New York for at bygge investeringsplatformen – har fået snesevis af medieforespørgsler hver eneste dag og set Publics brugerbase blive 20 gange større, alt imens appen er hoppet op i top 75 på App Store.

Derfor har han med egne ord ikke fået mange timers søvn i lejligheden i Tribeca på Manhattan, hvor Jannick Malling bor sammen med sin hustru og lille søn.

»Først og fremmest er det superfascinerende, at vi lever i en tid, hvor den dynamik overhovedet kan eksistere. At private investorer kan stå op imod hedgefonde. Jeg tror i virkeligheden, at det er en gruppe af mennesker, som er vokset op med Occupy Wall Streetbevaegelsen efter finanskrisen. Dengang stod de med skilte i hånden. Nu kan de koordinere deres aktioner via sociale platforme,« siger Jannick Malling.

Derfor passer Gamestop-bevaegelsen perfekt ind i Publics formålsparagraf. For navnet på platformen refererer netop til, at aktiemarkedet bør komme hele offentligheden til gavn i højere grad i en situation, hvor de amerikanske aktier i snit er steget med 10 pct. de seneste 100 år.

Seier har sympati for bevaegelsen

At det ikke er tilfaeldet, skyldes for ham at se ikke kun, at én Tesla-aktie eksempelvis koster 850 dollars svarende til mere end 5.000 kr. og dermed ikke er alle forundt.

Nej, det skyldes også, at de store spillere på markedet har indbyggede fordele i form af sådan noget som Payment for Order Flow, hvor tredjeparter betaler børsmaeglerne en kommission for at håndtere aktieordrer. Hvilket både skaber tvivl om uvildigheden på handelsgulvet og risikerer at samle en masse markedsindsigt nogle få steder til gavn for de dybt professionelle investorer.

Set i det lys har Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen med bopael i Schweiz masser af sympati for Gamestop-bevaegelsen.

»Jeg er enig i, at det delvist er en politisk bevaegelse, der afspejler samfundskløften i isaer USA. Altså folk, der er traette af, at boligmarkedet og en lang raekke andre aktiver er blevet for dyre til den almindelige befolkning. Så der er ingen tvivl om, at der ligger en form for oprør i det, og det er fair nok, men omkost

spørgsmål, og jeg vil da ikke udelukke, at der kan opstå en diskussion om, hvorvidt man skal lukke ned for shortpositioner.«

Oprør kan blive hverdag

Faenomenet optager naturligvis også Dansk Aktionaerforening, der netop har foretaget en spørgeundersøgelse med 1.500 respondenter blandt de 20.000 modtagere af foreningens nyhedsbrev. Her svarer hele 78 pct. af de private investorer, at de bakker op om Gamestop-bevaegelsen, mens 46 pct. selv kunne finde på at deltage i en aktion.

Samtidig tilkendegiver 68 pct., at de er kritiske over for shorting af aktier.

»På nuvaerende tidspunkt mener vi ikke, at shorting skal forbydes, men undersøgelsen bekraefter os i, at der er grund til at se naermere på området. For de private investorer er tydeligvis ikke tilfredse med den måde, tingene fungerer på, så hvis der ikke reageres på det, kan den slags oprør blive en del af hverdagen,« siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionaerforening.

Jannick Malling forsøger også at finde balancen. På den ene side fremhaever han, at 75 pct. af brugerne er langsigtede investorer og ikke kortsigtede spekulanter. På den anden side beror størstedelen af omsaetningen på, at den kurtagefri investeringsplatform mod et rentegebyr låner brugernes aktier ud undervejs til hedgefonde, der så shorter aktierne ved at saelge dem videre og købe dem tilbage i håb om, at kursen i mellemtiden falder.

»At the end of the day er det et frit marked. Shorting er jo ikke ulovligt.«