Staerke aktører lurer på opkøb og fusioner i en blødende rejsebranche
Mange rejsebureauer er ved at løbe tør for penge efter naesten et år med rejsetørke. Økonomisk staerke aktører er klar til at udnytte mulighederne, for priserne er lave.
Rejsebranchen bløder, efter coronapandemien har lagt rejselysten i ruiner.
Men krisen byder også på muligheder for de staerkeste aktører med penge i kassen eller adgang til kapital, som lurer på et slagtilbud blandt de nødlidende konkurrenter.
I de kommende måneder ventes derfor en raekke opkøb og fusioner i et erhverv, der er praeget af mindre aktører, hvoraf mange er ved at løbe tør for likviditet.
»Med den lave efterspørgsel er der slet ikke plads til alle rejsebureauer. Vi vil se fusioner og opkøb, men det bliver slet ikke til de høje priser, som man så for et år siden,« siger Ole Egholm, der er direktør i Dansk Brancheanalyse og følger rejsebranchen taet.
Rejsebureauerne har mere eller mindre ligget i dvale siden marts 2020. Ifølge tal fra Nets, der registrerer betalinger med dankort og kreditkort, er mere end 80 pct. af omsaetningen forsvundet. Og der er ikke udsigt til, at der for alvor vil komme gang i rejseaktiviteten før tidligst i sommerferien og mere realistisk i efteråret.Det presser likviditeten i virksomhederne.
»Der mangler penge i kassen hos rejseselskaberne, og det bliver vaerre måned for måned. Nogle vil lukke, og andre vil indgå i samarbejder for at stå staerkere eller lade sig opkøbe, fordi de er tvunget til det,« siger Lars Thykier, direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, DRF.
Han tilføjer, at det er de staerkeste, som overlever. Og nogle af de mest kapitalstaerke har råd til at købe sig større.
Vaekst i coronakrisen
Flere selskaber har allerede meldt ud, at coronakrisen giver mulighed for vaekst. Det gaelder bl.a. Best Travel med hovedkvarter i Frederikshavn, der isaer saelger grupperejser i Europa.
»Vi er klar til at købe op og overtage rejsebureauer med kort varsel, hvis det kan ske til coronavenlige priser. Vi har haft flere rigtigt gode år, så vi har en solid egenkapital. Desuden har vi adgang til kapital fra vores svenske ejere, hvis det bliver nødvendigt,« siger Rune Thomassen, adm. direktør i Best Travel, der er ejet af Stena Line Travel Group. Han tilføjer, at man har fået flere henvendelser, som ikke gav resultat, men i øjeblikket er selskabet i seriøs dialog med et selskab om en overtagelse.
»Der er mange små selskaber i branchen, og vi ser efter selskaber, hvor vores effektive forretningsmodel kan give stordriftsfordele til fordel for begge parter,« siger Rune Thomassen.
Gunstigt marked
Der er allerede gennemført fusioner og opkøb fra selskaber, som har appetit på mere. Primo Tours købte i december skirejsekoncernen Skinetworks, der kort forinden var gået konkurs, for et tocifret millionbeløb. Selskabet udelukker ikke, at der kan vaere flere opkøb på vej.
»Vi er heldige, at vi ikke har gaeld. Det er en stor fordel, for i en krise opstår der muligheder. Lige nu har vi travlt med Skinetworks, men vi holder øje med markedet. Det er købers marked, og vi vil gerne mere,« siger Bjarke Hansen, direktør og hovedaktionaer i Primo Tours.
Vi er klar til at købe op og overtage rejsebureauer med kort varsel, hvis det kan ske til coronavenlige priser. RUNE THOMASSEN, ADM. DIREKTØR I BEST TRAVEL
Også Sunway Group, der omfatter Ruby Rejser, Seatravel og andre mindre og specialiserede rejseselskaber, har investeret i branchen under coronakrisen. Selskabet købte for nylig 49 pct. af Top Tours, og i efteråret overtog gruppen 15 pct. af ejerskabet i det nye selskab Bravo Tours, som blev købt ud af konkursboet efter TravelCo Nordic.
»Man skal handle hurtigt, når markedet er gunstigt, og mulighederne opstod lige pludseligt,« siger Mads Bygballe, der er stifter og ejer af Sunway Group, til JP Aarhus.
Han er sikker på, at branchen generelt kommer til at konsolidere sig.
»Virksomheder vil slå sig sammen og finde smarte måder at samarbejde på. Nogle har det skidt, nogle vil gå konkurs, men så opstår der noget nyt på de områder, som grundlaeggende var sunde forretningsområder inden corona. Der kommer til at ske meget i den kommende tid,« siger Mads Bygballe.