Mange flere sager er dukket op efter MeToo-bølgen
Langt flere ansatte vaelger at stå frem, hvis de har vaeret udsat for seksuel chikane og sexisme.
MeToo-bevaegelsen har internationalt ført til en mangedobling i antallet af offentligt kendte sager om sexchikane i børsnoterede virksomheder. Det viser et researchprojekt blandt internationale virksomheder af tre forskere fra CBS.
»Antallet af sager i børsnoterede virksomheder er i vores undersøgelse firedoblet efter MeToo. Langt flere ansatte vaelger at stå frem. Dermed er det vigtigt for aktionaererne, at virksomhederne har politikker på plads for, hvordan den slags sager skal håndteres,« siger Laurids Møhl Schack, der har lavet forskningen sammen med Mads BorelliKjaer og lektor Ulf Nielsson, CBS.
Påvirker kursen
Deres undersøgelse blandt internationale virksomheder viser, at effekten på kursen af en sag om sexchikane er et kursfald på 1,5 pct. i løbet af dag et og to efter, at sagen er kommet frem – dog 6,5 pct. hvis topchefen er involveret.
Effekten er større, desto mere medier og sociale medier beskaeftiger sig med sagen.
Foreløbig er aktiekursernes reaktion den samme som før MeToo-bevaegelsen.
Danmark ingen helgen
Herhjemme er der langt mellem de offentlige sager om sexchikane i børsnoterede selskaber. Det betyder dog ikke, at de ikke er der, viste en rundspørge foretaget af Jyllands-Posten i 2020.
Her svarede 13 af Danmarks 24 største børsnoterede virksomheder ja til, at de har haft sager om sexisme eller sexchikane de seneste fem år.
Professor Anette Borchorst, der forsker i sexchikane ved Aalborg Universitet, siger, at mange danske sager bliver forligt med en fortrolighedsklausul. Hun fortaeller, at mange virksomheder ser på deres politikker på området efter efterårets anden bølge af MeToo-bevaegelsen, som skylelde ind over landet efter tv-vaert Sofie Lindes fortaelling om sine oplevelser.
»Vi er i gang med en undersøgelse af, om virksomhederne har en politik på det her område, og om der er en procedure for den slags sager. Og vi kan se, at mange virksomheder nu enten udarbejder eller reviderer deres regler og procedurer, når det gaelder sager om sexchikane,« siger Anette Borchorst.