Drabstiltalt har gjort det før – dét sker der, når en dømt løslades
Den mand, der er faengslet og sigtet for at have draebt sin tidligere samlever i Malling, har slået ihjel før.
Onsdag blev en 51-årig mand varetaegtsfaengslet for drab. Han erkendte sig skyldig i at have slået sin tidligere samlever, en 43-årig kvinde fra Malling, ihjel. Men det er ikke første gang, manden slår en tidligere samlever ihjel. For 25 år siden, den 23. november 1995, knivdraebte manden sin davaerende samlever, en 20-årig kvinde med hvem han havde en søn – en forbrydelse han fik ti års faengsel for og altså i dag har afsonet sin straf for.
Men hvordan kan det lade sig gøre, at en mand, der tidligere har draebt, kan gøre det igen? JP Aarhus har kontaktet hhv. kriminalforsorgen, Aarhus Kommune, Østjyllands Politi og en kriminolog for at belyse, hvad der sker, når en drabsdømt bliver løsladt.
Ingen opsyn så laenge efter
I Danmark har vi det retsprincip, at når en dømt har afsonet sin straf, så har vedkommende betalt sin ”gaeld” til samfundet og er dermed fri. Prøveløslades vedkommende, er kontakten med kriminalforsorgen lidt laengere end den egentlige dom.
»Det er fordelen ved prøveløsladelse, at den tidsmaessige graense for, hvor laenge vi kan holde øje med den dømte, bliver lidt laengere end den idømte straf,« forklarer Linda Kjaer Minke, professor og kriminolog ved Syddansk
Universitet.
Hvis den resterende tid f.eks. er to år kan prøvetiden fastsaettes til tre år.
Men når prøveløsladelsen eller den udmålte straf er overstået, så er en drabsdømt principielt fri af straffesystemet. Den 51-årige drabstiltalte mand fra Malling har således mindst vaeret ude af myndighedernes greb i 10 år og nok også laengere, anslår Linda Kjaer Minke uden at kende sagens detaljer, og uden at ville eller kunne gå naermere ind i den konkrete sag.
»Hvis vi siger, han har siddet straffen på ti år fuldt ud, blev han løsladt i 2006. Blev han prøveløsladt kom han måske ud efter knap syv år i 2003, hvorefter man har haft ham i tilsyn i Kriminalforsorgen i måske fem år. Nu skriver vi 2021 og dermed laenge efter, at Kriminalforsorgen har haft tilsynspligten,« regner hun sammen.
Frivilligt tilbud om hjaelp
Kriminalforsorgen har et samarbejde med alle kommunerne om ”God Løsladelse” – et frivilligt tilbud som skal sikre, at der igangsaettes de nødvendige foranstaltninger fra Social- og Beskaeftigelsesforvaltningen, så den dømte får hjaelp til at starte en ny tilvaerelse med bolig, social støtte og forsørgelse.
Det fungerer sådan, at faengslet senest tre måneder før løsladelse tager initiativ til et møde med kommunen om, hvilke forhold der skal ivaerksaettes og vaere på plads ved løsladelsestidspunktet.
I Aarhus Kommune, går al kontakt fra Kriminalforsorgens institutioner via Ungecenter Vaerkmestergade. Men tilbuddet er frivilligt, så en løsladt tidligere drabsdømt kan principielt komme ud efter endt straf og vaere uden opsyn eller kontakt til myndighederne derefter, forklarer Trine Nedbo, afdelingsleder i Ungecenter Vaerkmestergade.
»Men hvis vi taler langtidsafsonere er det sjaeldent, at de ikke får hjaelp, når de kommer ud,« siger hun.
Politiet holder ikke saerligt øje med tidligere drabsdømte, forklarer politiinspektør ved Østjyllands Politi, Michael Kjeldgaard.
»Når vedkommende bliver dømt, overgår man til kriminalforsorgen, og så starter der en resocialiseringsproces og en udslusning. Men når man ikke er i kriminalforsorgen, har man afsonet sin straf. Så er der ikke nogen saerlige hensyn.«
Der er dog nogle saerlige forhold omkring paedofilidømte, hvor politiet fører tilsyn, hvis de er blevet forbudt at vaere i naerheden af børn eller have børn på sin egen bopael.
Meget usaedvanligt
I januar 2020 udkom justitsministeriet med en rapport om drabsdømte. Rapporten er baseret på 210 drab begået i perioden 2012-2016 og beskriver blandt andet motiver for drab, relation mellem offer og drabsmand samt de drabsdømtes tidligere kriminalitetshistorik.
Vi ved ikke, hvad motivet til det aktuelle drab i Malling var, men ifølge en artikel i Århus Stiftstidende fra 1996 mente anklageren i sagen fra dengang, at det var jalousi over ekskaerestens nye kaereste, der var årsag til drabet, mens den drabstiltalte ifølge avisen forklarede, at det var uenighed om foraeldremyndighed, der fik baegeret til at flyde over.
I rapporten fra Justitsministeriet beskrives det, at knap hver fjerde offer var partner eller ekspartner til gerningsmanden, mens haevn og separation i hhv. 15 og 13 pct. af tilfaeldene var motiv til drabet.
33 pct. af gerningsmaendene i de undersøgte drab er ifølge rapporten tidligere dømt for personfarlig kriminalitet, såsom vold, røveri, seksualforbrydelser eller drab. Tidligere forseelser er dog typisk vold, mens seksualforbrydelser og drab optraeder sjaeldent.
Det fik da også alle »kriminolog-klokkerne« til at ringe hos kriminolog Linda Kjaer Minke, da hun laeste om drabet i Malling, fordi det er så usaedvanligt, at drabsdømte begår drab igen.
»På den måde er den en usaedvanlig sag,« siger hun og forklarer, at mange internationale undersøgelser viser, at risikoen for, at drabsdømte får tilbagefald og begår drab igen, er meget lille. Men hun mener, det skal undersøges, i hvor høj grad det egentlig sker i Danmark.
»Drab er en alvorlig forbrydelse, og selvom det ikke er ofte, så sker det jo. En ting er, at internationale undersøgelser viser, at risikoen er lav, men vi mangler viden i Danmark, og så kan man sige, at det er tankevaekkende, at de to sager vi lige kan komme på, handler om drab i naere relationer,« siger hun med henvisning til, at vi i Østjylland kender til et andet tilfaelde, hvor en mand skal have draebt i alt tre tidligere samlevere. Manden blev i 2009 anholdt og sigtet for at have draebt sin kaereste, men begik inden grundlovsforhøret selvmord, hvorfor han altså ikke er blevet dømt for det tredje drab.
»En fjerdedel af drab begås i naere relationer,« siger Linda Kjaer Minke og påpeger, at det kunne vaere fint at få undersøgt hvor ofte det sker, hvorfor og hvornår – altså i hvilke situationer.
»Hvad er det for triggers, der gør, at de handler, som de gør,« spørger hun. »Det kan give os nogle redskaber som samfund til at forebygge at det sker. For det er jo en meget ulykkelig situation for alle parter. De efterladte, offeret og gerningspersonen. De slår et menneske ihjel, som de i mange tilfaelde holder af.«
Nu skriver vi 2021, så det, at nogen skulle have holdt øje med ham, er ret usandsynligt, fordi det ligger så mange år tilbage. LINDA KJAER MINKE, KRIMINOLOG SYDDANSK UNIVERSITET
Mellem 10-12 måneder
Østjyllands Politi ønsker ikke at dele yderligere fra den aktuelle efterforskning med offentligheden. Efterforskerne er i gang med at sammenstille oplysninger i form af afhøringer, tekniske beviser, it-beviser og så videre.
»Dommerne har givet os fire uger til at efterforske sagen og yderligere bestyrke det mistankegrundlag, som vi allerede har vist i retten. Det er målet i den kommende tid,« siger politiinspektør Michael Kjaergaard og forklarer, at han forventer en fristforlaengelse, når varetaegtsfaengslingen udløber om fire uger.
»Al min erfaring siger mig, at efterforskningen af drabssager tager mellem 10 og 12 måneder. Sådan som efterforskningen er gået indtil nu, så er der intet der taler imod, at vi beder om fristforlaengelse om fire uger,« siger han.