Syv østjyske trafikønsker til regeringen

Østjylland har krav på regeringens opmaerksomhed, siger Jacob Bundsgaard (S). Interview med borgmesteren om motorveje, letbane, BRT, Kattegatforbindelsen og en tunnel, som snart kan bygges.

Hvis man skaerer ham helt skarpt til, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), så ”ejer” han jo hele Aarhus Havn, det meste af Aarhus

Lufthavn, halvdelen af Aarhus Letbane, en del af Midttrafik og hel masse veje i kommunen.

Trafik er en del af borgmesterjobbet, og derfor er det også interessant at høre, hvad borgmesteren satser på fremefter i forhold til trafik, infrastruktur, mobilitet og hvad man nu kalder den slags.

Det handler om, hvordan vi fremover skal transportere os fra A til B i bil, tog, bus, letbane, fly, på cykel og på gåben, og i løbet af foråret skal regeringen forhandle en ny infrastrukturreform på plads med Folketingets partier – og dermed en retning for fremtidens mobilitet.

Set fra borgmesterkontoret i Aarhus er grundholdningen, at de store trafikprojekter i landets naeststørste by og resten af Østjylland helt naturligt også er en statslig opgave.

»Jeg synes jo, at vi her i Østjylland som Danmarks naeststørste vaekstcenter har krav på opmaerksomhed og noget hjaelp til at lykkes med at løfte den opgave,« som han siger.

Mere motorvej og E45

Højt på ønskesedlen står motorvejene.

»Vi har gennem laengere tid arbejdet meget målrettet i hele Østjylland med udvidelsen af E45, og det er vigtigt, at vi får den på plads. Det tror jeg også, at vi gør, men intet er sikkert, før underskrifterne er sat på papiret og spaden er sat i jorden. Vi arbejder på en udvidelse af E45 hele vejen fra Vejle til Randers, hvor noget er lavet, men der er en stribe steder, hvor der mangler udvidelse,« siger Jacob Bundsgaard.

Derudover er en motorvej til Grenaa – og dermed til Aarhus Lufthavn – også et stort ønske. I 2016 afviste Jacob Bundsgaard letbane og motorvej til lufthavnen som for dyre løsninger, men nu ser han en mulighed for projektet.

»Vi er nu så langt med interessevaretagelsen i forhold til

E45, at der er plads til også at rejse behovet for en forbedring af infrastrukturen til vores lufthavn, som er af afgørende betydning for erhvervslivet i Aarhus. Samtidig vil det binde Djursland endnu taettere på Aarhus og dermed skabe bedre vaekstbetingelser både på Djursland og i Aarhus,« siger Jacob Bundsgaard.

Støtte til letbane og BRT

Grøn mobilitetsplan er en overskrift for regeringens infrastrukturplan, og det vil betyde statslig støtte til kollektive trafikprojekter. Det er i hvert fald indtrykket hos Aarhus-borgmesteren:

»Jeg har en forventning om, at man i et stort infrastrukturforlig får givet et løft til den kollektive trafik ved at afsaette en stor ramme og efterfølgende vurdere, hvordan man får mest mobilitet for pengene isaer i de store byer, hvor trafikken ellers risikerer at sande til,« siger han og fortsaetter:

»Vi ønsker statslig medfinansiering af naeste etape letbane eller BRT. Nu må vi se, om Favrskov vil vaere med, for de er stadig lidt i proces, men det gaelder også straekningen til Brabrand, og det gaelder også BRT på Ringvejen, som vi også er interesseret i at få statsligt bidrag til.«

Overskriften er letbane, men muligheden for at lave BRT-løsninger – altså hurtigkørende busser i egen bane – indgår også i de igangvaerende miljøundersøgelser. Og selv om borgmesteren foretraekker letbane, holder han stadig en dør åben for, at f. eks. Brabrand-straekningen kan blive en BRT-løsning.

Strøm på toget

»Vi har valgt at kigge på to forskellige løsninger, altså en letbaneløsning og en BRTløsning, og så må man vaelge den, der samlet set er bedst for vores mobilitet og økonomisk. Jeg tror stadig mest på en letbaneløsning, men vi skal have den åbenhed, at vi kigger på resultatet af de undersøgelser, der er i gang med

at blive lavet,« siger han.

På skinnerne er der allerede aftalt elektrificering af jernbanen, og den forventer Jacob Bundsgaard gennemført.

»Når det gaelder togene, er det vigtigste for os elektrificering af jernbanen, og det er besluttet, og pengene er afsat, så der har vi en forventning om, at man følger op og sikrer gennemførelsen af det,« siger han.

Derudover skal fremtiden for den såkaldte togfond og timemodel formentlig afklares i forhandlingerne, og på spørgsmål om togfonden er Jacob Bundsgaards svar følgende:

»Vi har en forventning om, at man går videre for at få bragt rejsetiderne så langt ned, som det kan lade sig gøre.«

Kattegatforbindelsen

Et andet stort – kaempe stort – infrastrukturprojekt, som er ved at blive forundersøgt, er Kattegatforbindelsen, og de undersøgelser skal vaere afsluttet inden udgangen af 2021. Men Jacob Bundsgaard, der indgår i Kattegatkomitéens formandsskab, ser gerne, at regeringen allerede i foråret beslutter at gå videre.

»Forundersøgelsen er sat i gang og kommer først senere, men vi vil vaere optaget af, at man i forhandlingerne får taget en principbeslutning om, at man vil videre med det projekt. Det bedste vil vaere, hvis man saetter penge af til at gennemføre en egentlig vvmundersøgelse,« siger Jacob Bundsgaard.

Han oplever generelt øget interesse og opbakning til projektet.

»Jeg hører meget positivt fra politisk hold, og jo mere, man har fået dykket ned i tallene, og jo flere undersøgelser, man har fået lavet, jo bedre er projektet blevet i forhold til, hvor meget trafik det kan flytte. Og så er det et projekt, der kan baere sig selv økonomisk og har en meget høj samfundsmaessig forrentning,« siger han.

På spørgsmål, om han ser et politisk flertal for Kattegatforbindelsen i øjeblikket, lyder svaret:

»Det er et stort projekt, så det vil jo kraeve en del arbejde, før man er klar til at skrive under, men jeg synes, vi er nået ret langt allerede.«

Marselistunnel taet på

En gammel ”kending” i aarhusiansk trafikpolitik er Marselistunnelen, der med en pris på 1,5-2,0 mia. kr. skal flytte Marselis Boulevards tunge trafik til og fra havnen ned i en tunnel.

Status er fortsat, at Aarhus Kommune afventer et ok fra regeringen til en model for finansiering, men Jacob Bundsgaard forventer nu, at finansieringen af Marselistunnelen falder på plads i forårets infrastrukturforlig eller inden forhandlingerne.

»Den store begraensning har vaeret anlaegsloftet, og vi skal også vaere sikre på, at vi har den rigtige pris på projektet, og at hele finansieringen er på plads. Vi arbejder sammen om at få de sidste elementer