Laengden af hjemmeskolen har ifølge flere eksperter nået et kritisk punkt
Langt flere elever bør nu komme i skole og få nødundervisning, mener flere eksperter. Den øvelse er dog ifølge skoleledernes formand svaer.
I dag traeder landets mindste skoleelever igen ind i deres klassevaerelser efter fire uger med hjemmeskole.
Men ved køkkenborde og på vaerelser rundt om i landet vil der stadig sidde tusindvis af børn og unge, der endnu er hjemsendte på ubestemt tid, og ifølge eksperter er der grund til at vaere bekymrede for de elever, for laengden af deres hjemmeskole har nu nået et kritisk punkt.
En af dem, der må blive hjemme, er Bjørn O. J. Hansen, der går i 9. klasse på friskolen Busses Skole i Vangede nord for København. Han ser en eller to venner efter skoletid, og han er egentlig ikke bekymret på egne vegne.
»Men trivslen tager alligevel et dyk. Og det samme sker med motivationen, når jeg ikke laver opgaver sammen med mine venner. Jeg savner faktisk et faglig faellesskab. Og så savner jeg bare faellesskabet i klassen og bare det at gå ned og spise frokost sammen med gutterne,« siger han.
»Jeg tror egentlig ikke, at det er anderledes end det, som i voksne savner ved at gå på arbejde hver dag.«
Følelse af håbløshed
Lars Qvortrup, professor på DPU, Aarhus Universitet, satte i foråret 2020 gang i en undersøgelse af elevers trivsel under den første nedlukning. Her viste det sig, at ca. 20 pct. af alle elever er saerligt udsatte i hjemmeskolen.
»De føler sig ikke set af laereren, de går under radaren til onlineundervisningen, de mister selvtillid, de får ikke støtte derhjemme. Og de sidder med en oplevelse af, at det hele er blevet håbløst,« siger Lars Qvortrup, som understreger, at de 20 pct. er elever, hvis foraeldre ikke selv har en uddannelse eller ikke taler godt dansk, men det er også elever, hvis foraeldre arbejder meget, og som derfor ikke har tid til at hjaelpe med hjemmeskolen.
»Det er alvorligt, hvis mange elever føler, at de lider et skolenederlag lige nu. Det betyder, at de opfatter skolen som noget negativt, og det kan få varige konsekvenser for, om de f.eks. overhovedet har mod på at tage en uddannelse.«
Ifølge Alexander von Oetttingen, prorektor på UC Syd, har laengen af hjemmeskolen for de aeldste skoleelever passeret et kritisk punkt. Nu begynder eleverne at mangle noget af den struktur, som skolen skaber for dem, og ikke mindst relationerne til de andre elever og til laererne.
»Vi taler om en generation, som har vaeret frakoblet skolelivet i naesten et år. Det kommer til at tage lang tid for dem at opbygge relationerne igen,« siger han.
Skaber identitet i skolen
»Skolen fungerer for eleverne som en anden arena end hjemmet. Det er et sted, hvor isaer elever i 5. klasse og opefter skaber deres identitet. De spejler sig i de andre elever og finder ud af, hvem de gerne vil vaere – og hvem de ikke vil vaere,« siger Alexander von Oettingen, som peger på, at skolegården er et centralt sted i den identitetsskabelse.
»Det er i skolegården, at man måske får sit første kys, og det er der, man er uvenner med hinanden, får konflikter og måske ender i en slåskamp. Det er alt sammen vigtige kropslige erfaringer, som eleverne er frakoblet lidt nu.«
Han forklarer, at laerere, isaer klasselaereren, er en vigtig rollemodel for børn og unge.
»Din laerer er et voksent menneske, der ikke er din mor eller din far. En, som du kan tale med om Gud, sex og de store livsspørgsmål – og som er med til at danne elevernes identitet,« siger Alexander von Oettingen.
Noemi Katznelson, leder er Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, vurderer, at motivation er ved at vaere en udfordring for mange af de unge, som stadig er i hjemmeskole.
»Laering er en social aktivitet, og det at vaere en del af et gruppearbejde, og at konkurrere med andre fra klassen, og at maerke relationer til kammerater og laerere er vigtig for motivationen,« siger Noemi Katznelson, som understreger, at hun kun har forsket i unge, dvs. elever i udskolingen og aeldre.
Centerlederen opfordrer foraeldre til at tale med deres børn om, hvad der sker lige nu.
»Mød dem ikke med bekymring, men anerkend over for dem, at det er en sund reaktion at vaere modløs. Det er menneskeligt, og det er ikke noget, der skal sygeliggøres. Men der er også rum for dannelse lige nu. Det er en erfaring, at livet også bringer undtagelsestilstande, hvor udefrakommende ting rammer os. Det skal vi kunne håndtere, og vi skal kunne rumme at vaere kede af det.«
Nødskole giver smitterisiko
Lige nu er ca. 4. pct. af eleverne tilmeldt nødundervisning med fysisk fremmøde på deres skole. Men den andel er ifølge både Alexander von Oettingen og Lars Qvortrup for lav.
»Tiden er kommet til at sørge for, at andelen, der får nødundervisning, kommer meget laengere op. Det må vaere en opgave for skolerne at spotte de elever, der har brug for det,« siger Qvortrup.
Ifølge Claus Hjortdal, formand for landets skoleledere, er udfordringen med nødundervisningen dog det blandede hold af elever, og at det medfører en øget smitterisiko.
»Det kan f.eks. vaere tre elever fra 6. klasse og tre fra 8. klasse, der undervises af den samme laerer – og dagen efter er det så nogle nye elever. Det gør det meget svaert at håndtere og tage ansvar for som skoleleder,« siger Claus Hjortdal.
»Jeg mener heller ikke, at skolerne i dag bare overlader elever til sig selv. Laerere ringer dagligt til elever, og de opsøger dem for at gå tur osv. Vi skal finde en balance, og vi skal skelne mellem de familier, hvor børnene har brug for at komme i skole igen, og de familier, hvor foraeldrene har brug for, at børnene kommer i skole igen.«
Bjørn Hansen på Busses Skole forklarer, at hjemmeskolen for ham fungerer bedst de dage, hvor klassen naesten følger det normale skema.
»Så kommer der lidt normalitet ind i onlineskolen. Og den struktur kan jeg godt lide,« siger han, der oplever, at han mister noget fagligt i disse uger, bl.a. fordi det er svaert at spørge laereren om noget
»Men noget af det, som vi savner mest, er gruppearbejdet. Det giver enormt meget fagligt, at vi kan sparre med hinanden i grupper, måske regner vi en opgave på forskellige måder. Det er meget svaer at gøre lige nu.«