Faerre penge til Troels Laurell og andre i bunden af indkomstskalaen
Regeringen vil bekaempe ulighed, men Finansministeriets tal siger, at den disponible indkomst falder mest hos den fattigste befolkningsgruppe. Ikke mindst fordi cigaretterne er blevet dyrere. En af de ramte er Troels Laurell, der ryger og er på kontanthja
Før afgifterne på cigaretter sidste år steg, købte Troels Laurell stort ind af hvide Kings uden filter. 36 pakker, som han stablede i en pyramide. Men med et dagligt forbrug på en-to pakker var pyramiden snart vaek, og han måtte til at betale den høje, nye pris. 62 kr. i stedet for 47,50 kr., fortaeller han.
»Det har betydet en merudgift på omkring 500 kr. om måneden. Det er naesten 10 pct. af det, jeg har udbetalt,« siger Troels Laurell.
Den 57-årige københavner har altså fået 500 kr. mindre mellem haenderne hver måned og er dermed et eksempel på, hvordan regeringens politik ifølge tal fra Finansministeriet medfører øget ulighed.
I et folketingssvar har ministeriet regnet på effekten af de regeringstiltag, som det kan lade sig gøre at regne på. Man har set på de 10 såkaldte indkomstdeciler, som hver udgør en tiendedel af befolkningen. Dem med de laveste indkomster er i 1. decil, og her er effekten i gennemsnit et fald på 1,66 pct. i den disponible indkomst, viser en sammentaelling foretaget af den borgerlige taenketank Cepos. I 2. decil er effekten også et fald, -1,21 pct., og oppe hos de mest vellønnede i 10. decil det kun -0,57 pct.
»Alle indkomstgrupper bliver fattigere af
Mette Frederiksens politik,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos og fortsaetter: »Men dem, der går mest ned i levestandard, er dem med faerrest penge, og det er godt nok bemaerkelsesvaerdigt.«
Han blev derfor negativt stemt, da statsminister Mette Frederiksen forleden lagde et opslag på Facebook. Mens et foto af en makrelmad gav massiv omtale, så bed Ceposøkonomen maerke i statsministerens tekst om en artikel, hun havde laest i Politiken.
»Alt for laenge blev den stigende ulighed bare accepteret som et faktum, der ikke kunne aendres. Alt for laenge var øjnene lukket for de problemer, en utøjlet globalisering og indvandring medfører. Nu er der en ny regering i Danmark, der ikke bare accepterer tingene, som de er,« skrev hun blandt andet. Mads Lundby Hansen fortaeller:
»Der var mange tanker, der gik gennem mit hoved. For før valget kom Mette Frederiksen med et udspil, ”Danmark er for lille til store forskelle”, som var en kraftig kampagne fra Socialdemokratiet om at gøre noget ved uligheden. Men de slogans, som vandt i valgkampen, stemmer ikke overens med den politik, Socialdemokratiet har ført efter valgkampen,« siger Cepos-økonomen, der ikke selv ser ulighed som et stort problem, men betegner S-linjen som »hykleri«.
Cigaretter og onlinecasino
Med en effekt på -1,49 pct. er stigende cigaretpriser hovedårsag til, at de fattigste i 1. decil mister penge. Tobakseffekten er til sammenligning kun -0,13 pct. oppe hos de velstillede i 10. decil. Højere afgifter på vaeddemål og onlinekasinoer rammer også 1. decil mere end 10. decil. AEndrede bilafgifter, som skal tilgodese elbiler, giver en lille nedgang for indkomstgruppen i 2-5. decil og en lille gevinst til 10. decil. Årsagen er ifølge Cepos, at der er flere elbiler i toppen, f.eks. Teslaer. Omvendt har gruppen i bunden af indkomstskalaen en gevinst ved, at opholdskravet for at opnå dagpenge er fjernet.
En ny bankskat sender alle grupper 0,29 pct. tilbage, fordi regningen går videre til kunderne. Dog er det muligt, at bankerne ved »overnormal profit« saenker deres overskud for at betale skatten, skriver ministeriet. Det påvirker aktionaererne, som har høje indkomster eller er udlaendinge. Det midlertidige børnetilskud, som løber frem til sommer, er ikke medtaget, da det er midlertidigt.
Alt i alt er nedgangen størst i bunden af indkomstskalaen. Og her er Troels Laurell fra København havnet. Han arbejdede tidligere med it-udvikling i Novo Nordisk i 24 år, men gik ned med stress og depression og lever nu af kontanthjaelp. Han ser det som et »aedelt formål« at forsøge at få folk til at stoppe med at ryge ved at haeve afgifterne, men påpeger, at det giver ulighed:
»Det rammer jo socialt skaevt. Det har jeg det virkelig ikke godt med. Det er mange penge at finde hver måned. Det gør, at jeg bliver naerig med at få noget ordentligt at spise. Det er jo virkelig ikke skidegodt.« Og hvorfor stopper han så ikke bare?
»Jeg kan godt lide at ryge. Det beroliger mig. Så jeg ikke skal tumle alt for meget med alle de tanker og spekulationer, der kører rundt oppe i hovedet,« siger han.
Det er ikke bare Cepos og Troels Laurell, der kan se den stigende ulighed.
»Det er korrekt – endda når man bruger
Til syvende og sidst må man jo se på de tiltag, vi har foretaget – summen af det. PETER HUMMELGAARD, BESKAEFTIGELSESMINISTER
Finansministeriets egne beregninger – at de økonomiske konsekvenser af regeringens politik har øget uligheden,« forklarer økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
Statsministeriet henviser til beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard. Han mener, at tobaksafgiften skaber lighed:
»Det kan hjaelpe nogen til at droppe den usunde vane og give dem et laengere liv med mere livskvalitet. Og det vil jo alt andet lige for lige praecis den gruppe og for samfundet som helhed øge ligheden,« siger han og naevner som et andet eksempel, at Arnepensionen med tidlig tilbagetraekning formodentlig også vil øge uligheden, når man måler det via den såkaldte gini-koefficient. Men det er reelt mere lighed for dem, som kan gå fra, før de bliver helt nedslidte, siger Peter Hummelgaard.
»Det er derfor, vi i regeringen ikke bare har én matematiseret bundlinje, når vi diskuterer ulighed.«
Hvilken bundlinje har I så?
»Vi har en helhedsbetragtning. Selvfølgelig betyder både disponibel indkomst og for den sags skyld også gini-koefficent noget. Men man er nødt til at se på, hvad initiativerne bidrager med,« siger han med henvisning til, at f.eks. et initiativ som loft over fradrag på høje lønninger ifølge tallene ikke øger ligheden, men reelt »bidrager til større retfaerdighed på arbejdsmarkedet«.
Peter Hummelgaard siger, at hele den vestlige verden har oplevet stigende ulighed over de seneste to-tre årtier, og at det både er uretfaerdigt og kan give øgede spaendinger, når de almindelige lønninger ikke følger med vaeksten i økonomien. Det vil regeringen forsøge at aendre. Om den lykkes, må den enkelte selv vurdere:
»Til syvende og sidst må man jo se på de tiltag, vi har foretaget – summen af det,« siger han og tilføjer, at summen i hans øjne er en regering, som bekaemper tendenserne til et mere skaevvredet samfund.
EL: Ligheden stiger – men slet ikke nok
Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, mener heller ikke, at beregningerne giver det fulde billede.
»Der er en lang raekke initiativer, der ikke er med, fordi man ikke har kunnet regne på