Britiske eksportvirksomheder er kommet i klemme efter brexit

Eksport af levende muslinger er blevet forbudt. Det er en konsekvens af brexit. 6 af 10 virksomheder siger nu, at de har haft problemer, siden den nye handelsaftale trådte i kraft.

Det var naermest et nødråb, som Rob Benson sendte i sidste uge. Han er muslingefisker af den større kaliber og har vaeret vant til at eksportere 2.500 tons af delikatessen til Spanien hvert år. Nu har han fået udstukket et forbud og aner ikke sine levende råd.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det er katastrofalt, ikke bare for mig, men for hele erhvervet. Vi fik at vide, at alt ville blive fikset senest i april, men nu har vi fået besked på, at det ikke kommer til at ske. At vi ikke laengere må eksportere til EU,« sagde Rob Benson til The Times.

For Rob Benson, for skaldyrsfiskere og for mange andre erhvervsdrivende i

Storbritannien er konsekvenserne af brexit ved at materialisere sig.

Konkret er der efter brexit forbud mod at eksportere såkaldt levende toskallede bløddyr, der har levet i forurenet vand, eller som ikke er blevet renset inden indførslen i EU. Vaerdien af Rob Benson og kollegernes muslingeeksport udgør hvert år 100 mio. kr. For den enkelte fisker er brexitreglerne en katastrofe.

I det store regnskab er det småpenge, men dog et eksempel på, at flere og flere britiske erhverv ser problemer med handelsaftalen efter brexit – og kritikken af regeringen for at lukke øjnene eller male et skønmaleri af situationen stiger.

Make UK, en brancheorganisation, der har 20.000 små og store virksomheder som medlemmer, der tilsammen beskaeftiger naesten 3 mio. arbejdere, offentliggjorde den 1. februar en medlemsundersøgelse, hvor 200 af virksomhederne er blevet spurgt om tiden efter brexit.

Den viser, at 6 af 10 har oplevet betydelige problemer med store forsinkelser på grund af papirbureaukrati ved graenserne efter brexit.

Samme antal virksomheder har svaret, at de har problemer med enten at få varer, der skal bruges til produktionen, hjem eller få dem eksporteret, og det har betydning for virksomhedernes produktion og effektivitet.

Eksportfald på 68 pct.

Avisen The Observer offentliggjorde søndag en undersøgelse fra sammenslutningen af britiske vognmaend. Den viser, at eksporten er faldet med 68 pct. i januar 2021 sammenlignet med 2020. Brexit-aftalen har hovedparten af skylden.

Direktør for sammenslutningen, Richard Burnett, siger til avisen, at man laenge har gjort opmaerksom på problemer med varer ind og ud af landet, men er blevet ignoreret af regeringen. Bl.a. er der foreløbig ”kun” ansat 10.000 toldbetjente, mens der er behov for det femdobbelte.

Ifølge Make UK kommer mange varer slet ikke ind i Storbritannien i øjeblikket.

De bliver tilbageholdt i bl.a. Frankrig på grund af forkert udfyldte eksportdeklarationer, ligesom det tidligere har vaeret fremme, at mange europaeiske eksportchauffører fra bl.a. Østeuropa samt europaeiske transportfirmaer holder fingrene fra at køre varer til Storbritannien.

Import og eksport indstillet

Make UK’s direktør, Stephen Phipson, opfordrede i forbindelse med undersøgelsen den britiske regering til at få diskuteret papirbøvlet igennem med EU og at sikre, at der var rigeligt med toldbetjente på havnene.

»Der skal handles hurtigt, for reglerne betyder, at det er umuligt at producere og gennemføre forretninger mellem EU og os. Mange virksomheder har allerede taget den hårde beslutning om midlertidigt at indstille import og eksport til og fra EU. Det har alvorlig økonomisk betydning for virksomhederne, der i forvejen kaemper for at overleve under coronakrisen.«

Siden den 1. januar, da den nye brexitaftale trådte i kraft, har der kun vaeret få lange køer ved havnen i Dover og ved tunnelen under Den Engelske Kanal.

Den konservative regering holder fast i, at højst 3 pct. af lastbilerne bliver holdt tilbage på grund af forkert udfyldte eksportdokumenter. Det er tal, som transportørerne ikke kan genkende. Over for The Times fortaeller deres organisation, at mange slet ikke forlader garagen, fordi det tager så lang tid at udfylde eksportdokumenterne og få dem godkendt.

Handelsminister Liz Truss sagde til BBC i sidste uge, at alt gik godt.

»Dommedagsprofetierne med lange køer ved Dover, og at alt ville vaere svaert, det er ikke gået i opfyldelse. I virkeligheden er det lykkedes for mange erhvervsdrivende at gennemføre de nye processer og møde den nye virkelighed og fortsaette med deres eksport,« sagde hun.

Pris: ca. 70 mia. kr.

Også i Tyskland maerkes brexitkonsekvenserne. Chefen for sammenslutningen af tyske industrivirksomheder opfordrede også EU og briterne til at løse problemerne.

Joachim Lang sagde til The Times, at problemer med eksport og import og deraf følgende problemer i produktionskaederne for mange virksomheder ventes tidligst at vaere løst i løbet af sommeren.

»De europaeiske forsyningskaeder bliver testet til det yderste på en ret dramatisk måde. I hverken London eller hos mange britiske virksomheder har det vaeret nok til at imødegå det bureaukrati, som vi mødes med på graenserne,« sagde han.

De britiske told- og skattemyndigheder har for nylig beregnet, at det vil koste virksomhederne knap 70 mia. kr. om året at udfylde told- og eksportpapirer. Prisen ville vaere den samme, hvis der skulle udfyldes papirer i forbindelse med et såkaldt no-deal-brexit.

Mange virksomheder har allerede taget den hårde beslutning om midlertidigt at indstille import og eksport til og fra EU. STEPHEN PHIPSON, DIREKTØR, MAKE UK