Formede Støjberg selv ministerrollen – eller var det den, der formede hende?

Rigsretssagen mod Inger Støjberg er ude af proportioner og fremstår som en personlig vendetta, der i sidste ende gør hende til martyr, hvis vi ikke traeder et skridt tilbage, reflekterer og laerer af fortidens fejl, så det ikke gentager sig i fremtiden.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Inger Støjberg selvfølgelig skal stå til ansvar for sine handlinger, ligesom alle andre borgere i landet. Desuagtet vil jeg udfordre, hvorvidt hun har gjort nok til, at Folketinget stiller hende for Rigsretten. Ja, hun afgav urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget under samrådene i Folketingets Udlaendingeog Integrationsudvalg. Hvor mange ministre før hende har gjort det samme eller lignende, hvor konsekvensen for deres handlinger har vaeret mildere?

Andre som for eksempel Mogens Jensen, Eva Kjer Hansen, Morten Bødskov og sundhedsminister Magnus Heunicke er som konsekvens af deres handlinger blevet tildelt en naese eller et mistillidsvotum. Men ingen af dem er blevet stillet for en rigsret.

Grundlaeggende er jeg på ingen måder enig i Inger Støjbergs metoder – eller den adfaerd, som hun udviste som udlaendinge- og integrationsminister. Det forhindrer mig ikke i at forsøge at forstå hendes bevaeggrunde. I hendes rolle som minister har der aldrig vaeret en sund balance mellem det at vaere udlaendingeminister og integrationsminister. For Inger Støjberg blev det en kamp om at beskytte vores land og de danske vaerdier. Hendes kaephest blev udelukkende udlaendingeområdet med et forsnaevret fokus på, at der ikke skulle komme flere udlaendinge til Danmark.

Hun glemte at agere integrationsminister – med det ansvar, der følger med i forhold til herboende minoritetsetniske danskere.

De samme udfordringer vil mange – isaer minoritetsetniske og dele af venstrefløjen – mene, at den nuvaerende udlaendinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, kaemper med – han er en ”strammer”. Det er en nødvendig tilgang som udlaendingeminister, for at sikre at landet ikke bliver rendt over ende af udlaendinge. At der er en balance mellem, hvor mange udlaendinge vi tager imod, og hvor mange vi reelt kan hjaelpe. Det gør dig ikke til et dårligt menneske at bestride den ministerpost.

Omvendt er det vigtigt med en integrationsminister, hvor fokus ikke er adgangen til landet. Her er det essentielt med en holistisk tilgang til alle danske borgere – uanset religiøse eller kulturelle ophav. Herboende minoritetsetniske danske borgere skal ses, tales til og behandles som de danskere, de er. En inkluderende og integrerende tilgang til embedet og den lovgivning, der skabes, med fokus på at hjaelpe minoritetsetniske taettere på Danmark og faellesskabet frem for at spaende ben og grave grøfter.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg fremstår mest af alt som venstrefløjens haevn over Inger Støjberg og hendes fokus som minister. Det får mig til at reflektere over, hvorvidt Inger Støjberg selv formede sin rolle som udlaendinge- og integrationsminister, eller om det var rollen, der formede hende som menneske. Det er ikke muligt at blaese og have mel i munden, som der kraeves af enhver udlaendingeog integrationsminister. Min opfordring er, at vi adskiller områderne udlaendinge og integration, da disse er uforenelige.

Min opfordring er, at vi adskiller områderne udlaendinge og integration, da disse er uforenelige.