Udsatte børn tilhører hverken foraeldre eller staten – de er deres egne

JP skriver i sin leder 29/1, at der i regeringens udspil ”Børnene

Først” er »totalitaere undertoner«, fordi vi vil give flere udsatte børn et trygt hjem fra fødslen. Men at sammenligne vores idéer med totalitaere samfund er ude af proportioner.

Når vi i regeringen vil give flere udsatte børn et nyt hjem tidligere, så handler det om fremtiden for børnene. Det er børn, som i dag betaler den ultimative pris, fordi vi hjaelper for sent og for dårligt. De børn mener vi faktisk, at vi som samfund har et ansvar over for.

I dag anbringer vi naesten fem gange så mange 16-årige som et-, to-, eller treårige. Og når et barn anbringes, har der oftest vaeret sat ind med forebyggende indsatser som aflastningsordning eller støtte i hjemmet i årene op til.

Vi skal sørge for, at anbragte børn og unge får en langt mere stabil opvaekst i trygge rammer, hvor de kan slå rod. For nogle børn vil den biologiske familie aldrig vaere i stand til at tilbyde dette. Derfor skal flere omsorgssvigtede børn have et nyt hjem tidligere og en familie, som ikke kun er til låns.

JP mener, at »alle taenkelige hjaelpeforanstaltninger må endevendes, før der skrides til tvangsfjernelser«. Men hvis anbringelse altid kun må vaere allersidste udvej, så hjaelper vi nogle børn for sent. Hver gang vi giver foraeldrene en chance mere, uden at der sker nogen forbedringer, så er der et lille barn, der betaler prisen. Alt for mange udsatte børn bliver udsatte voksne, fordi vi gør netop det.

Jeg bliver også nødt til at gå i rette med påstanden om, at vi skulle have opsat måltal for anbringelser. Det er en stråmand, som vi flere gange har hørt de borgerlige partier fremture med.

Regeringen vil naturligvis ikke saette måltal for anbringelser. Støtten til barnet skal altid bero på en konkret, individuel vurdering. Det vil i nogle tilfaelde føre til en anbringelse og andre gange til anden hjaelp. Det centrale er, at vi skal saette børnene først.

JP er åbenbart – ligesom nogle borgerlige partier – mere optaget af ideologiske hensyn om at bevare dårligt fungerende familier for enhver pris. DF har for nylig sagt, at vi skal saette »familien først«, og at »børnene er foraeldrenes – ikke statens eller Socialdemokratiets«.

Og trods Jakob Ellemann-Jensens positive modtagelse af statsministerens budskab i nytårstalen sidste år om at saette børnene først, har Venstres ordfører kaldt vores udspil for »familieopsplittende, fremfor familiebevarende«. Der er brug for at minde om, hvilke familier vi taler om. Det er ikke almindelige børnefamilier, hvor mor kom til at hente junior for sent i børnehaven, eller far har en svaer periode på grund af stress. Der er tale om familier, hvor svigt, vold og misbrug er hverdag, og hvor der ikke er et trygt familieliv at bevare.

Børn tilhører hverken foraeldrene, staten eller noget som helst parti. Børn er til i deres egen ret.

Derfor er foraeldres ret til deres børn heller ikke ubetinget. Hvis foraeldrene svigter barnets grundlaeggende ret til tryghed og omsorg, skal faellesskabet tage over. Det er et svigt af børnene, når vi saetter foraeldres ret til barnet før barnets ret til et trygt familieliv. Det er tankevaekkende, hvis de borgerlige ender med at forsvare foraeldre, der svigter deres børn.

Som socialrådgiver Ali Aminal for nylig skrev i det borgerlige medie Kontrast, så er der »intet liberalt borgerligt i at forsvare familier, som udsaetter deres børn for incest, omsorgssvigt, vold eller ikke kan håndtere at vaere foraeldre«. Tvaertimod burde også borgerlige kraefter forpligte sig på at hjaelpe de allermest sårbare i samfundet: de udsatte børn.

Jeg håber, at de borgerlige vil følge Ali Aminals opfordring og droppe stråmaendene og ”The Handmaid’s Tale”-sammenligningerne, så vi kan få en ordentlig snak om, hvordan vi bedst beskytter børnene. Og jeg håber, at de ikke vil lade et ideologisk synspunkt om familien som en urørlig institution stå over de mest udsatte børns ret til et godt liv.

Hvis foraeldrene svigter barnets grundlaeggende ret til tryghed og omsorg, skal faellesskabet tage over.