Obligationschef: »Det minder lidt om en boble«

Der bliver stillet stadig faerre krav, når en virksomhed med høj gaeld låner penge. Det øger risikoen for tab i alle led af kaeden, siger forvalter.

Jagten på afkast får nu investorer til at slaekke på betingelserne, når de giver risikable lån til de mest gaeldsatte virksomheder. Det kan vaere med til at øge tabene, hvis verdensøkonomien kommer haltende ud af coronakrisen, advarer en forvalter.

»Det minder lidt om en boble, fordi investorerne bliver mere og mere risikovillige, og selskaberne bliver mere og mere gaeldsatte. Buen er hårdt spaendt, og der kan komme en regning,« siger Kristian Brinch Hansen, obligationschef hos fondsmaegleren Investering & Tryghed.

Flere havde ellers spået, at coronakrisen kunne vende de seneste års udvikling. Her er beskyttelsen af långivere til virksomheder med høj gaeld løbende blevet forvaerret.

Men den økonomiske usikkerhed under pandemien har ikke vaeret nok til at aendre på styrkeforholdet.

De lave renter betyder, at investorerne fortsat er pisket til at finde aktiver med et bedre afkast end mere sikre alternativer som penge i banken eller obligationer fra stater. Derfor kan selv de mest forgaeldede virksomheder hente penge uden de store krav fra långiverne.

Det har de gjort i stor stil i USA, men omfanget er også vokset i Europa. Finanstilsynet vurderede sidste år, at 5-10 pct. af de danske pengeinstitutters balance er højt gearede lån, hvoraf mange har lempelige betingelser.

»Det er lidt ligesom på boligmarkedet. Når det er saelgers marked, så er det svaert at komme med en masse betingelser som køber,« siger Tino Henriksen, senior porteføljemanager i kapitalforvalteren Maj Invest.

Giver køb på krav

De mest risikable gaeldstyper er højrisiko-obligationer, populaert kaldet junk bonds ,og højt gearede lån, såkaldte leveraged loans. Begreberne daekker over lån til virksomheder med en dårlig kreditvurdering.

Når investorer låner penge til skrantende selskaber, så tager de en højere rente. Men de vil også gerne have mere sikkerhed skrevet ind i aftalerne. Det kan vaere krav om, at selskabet ikke bruger pengene på udbytte til aktionaererne eller flytter rundt på aktiver.

Det er krav som disse, investorerne i stigende grad giver køb på.

For amerikanske obligationer med høj risiko er beskyttelsen ifølge Moody’s imidlertid taet på historisk dårlig. Den scorer nu 4,4 på en skala, hvor 1 er staerk beskyttelse, mens 5 er den svageste. I 2015 lå den omkring 3,5.

Stor risiko

S&P Global Market Intelligence vurderer, at 85,6 pct. af alle højt gearede lån i USA og 81,6 pct. i Europa har lempelige vilkår.

Det er forbundet med stor risiko for investorerne, når de giver køb på beskyttelsen. Ifølge S&P Global Market Intelligence får de i snit 68,7 pct. af deres penge tilbage, når lånene med den dårligste beskyttelse går konkurs, mod 78,1 pct. for lån med god sikkerhed.

»Man skal sørge for at laese det med småt, for ellers risikerer man at stå med skaegget i postkassen, når tingene går skaevt,« siger Kristian Brinch Hansen, obligationschef hos fondsmaegleren Investering & Tryghed.