Konkursbølge kan føre til opgør med lempelige l

Der er udsigt til flere konkurser, og det kan føre til et opgør med de lempelige lånevilkår til allerede staerkt gaeldsatte selskaber.

Investorer går med til stadig dårligere betingelser, når de låner penge til allerede gaeldsatte virksomheder i den mest risikable del af kreditmarkedet.

Tendensen har taget fart de seneste år, hvor lave renter har gjort forvaltere mere risikovillige. Udviklingen er ikke vendt under coronakrisen, selv om den økonomiske usikkerhed er blevet langt større under nedlukningerne. Der kan dog komme et modspil fra investorerne, hvis der kommer flere konkurser blandt de svageste virksomheder i forlaengelse af pandemien, vurderer to forvaltere.

»Det kunne godt blive en øjenåbner,« siger Kristian Brinch Hansen, som er obligationschef i den danske fondsmaegler Investering & Tryghed.

Forhistorien

Efter finanskrisen saenkede centralbankerne verden over renterne for at saette gang i økonomien.

Det sendte investorerne på en hektisk jagt efter afkast og gjorde selv meget risikable investeringer attraktive.

Kapitalforvalterne har bl.a. kigget mod lån til virksomheder, der i forvejen har stor gaeld. Det gaelder isaer i USA. Men omfanget er også vokset herhjemme, vurderer Finanstilsynet.

Gaeldsatte virksomheder er i større risiko for at gå konkurs, og derfor kan investorerne kraeve en højere rente, når de låner dem penge. De vil typisk også bede om flere betingelser i aftalerne for at beskytte sig selv, hvis noget går galt. Men den store efterspørgsel på investeringer med et godt afkast har tippet magtbalancen til udstedernes fordel.

Derfor er vilkårene løbende blevet lempet for de mest risikable obligationslån og lån med høj gearing, såkaldte leveraged loans, som daekker over banklån, der bliver solgt videre af bankerne.

»Du kan selvfølgelig sortere de allervaerste eksempler fra og kun låne til virksomheder, du stoler på. Men hvis du skal investere, så er det svaert at sige nej til langt størstedelen af udstedelserne,« siger Tino Henriksen, senior porteføljemanager i Maj Invest, som forklaring på hvorfor investorerne accepterer den dårligere beskyttelse.

Vaeksten

I 2020 gik mange virksomheder med en lav kreditvurdering på jagt efter kapital for at klare sig sikkert igennem coronakrisen.

I USA udstedte virksomheder med en lav kreditvurdering obligationer for 423 mia. dollars. Det er naesten en fordobling fra 2019, hvor tallet lød på 272 mia. dollars, viser tal fra S&P Global Market Intelligence. Som noget nyt købte centralbanken også virksomhedsgaeld.

S&P vurderer, at alle amerikanske højrisikoobligationer udstedt i 2020 har en svag beskyttelse af investorerne, mens det gør sig gaeldende for 85,6 pct. af højt gearede lån i USA og 81,6 pct. i Europa.

Herhjemme udgør lån med høj gearing 5-10 pct. af pengeinstitutternes balance, og mange af lånene har lempelige vilkår, vurderede Finanstilsynet i en undersøgelse fra september 2020.

»Det er bekymrende, hvis denne tendens skyldes en usund konkurrence om kunderne, som indebaerer, at lånebetingelserne generelt er lempet for udlån med høj gearing,« udtalte vicedirektør Kristian Vie Madsen dengang.

Eksemplerne

Investering & Tryghed fremhaever en gaeldspakke fra det svenske alarmselskab Verisure som et eksempel på, hvordan virksomhederne får friere tøjler, når de henter penge på kapitalmarkederne.

I januar 2021 optog Verisure gaeld for 4,4 mia. euro gennem en blanding af gaeld og obligationer med saerdeles lempelige vilkår. Aftalen giver bl.a. Verisure mulighed for at optage mere gaeld og bruge en stor bid af pengene på at berige sin ejer i kapitalfonden Hellman & Friedman. Ifølge Financial Times scorer