Safehouse-leder: Negativ social kontrol får unge til at leve et dobbeltliv
Aarhus Kommune oplever et stigende antal henvendelser fra mennesker udsat for negativ social kontrol. Det gør unge angste for at blive afsløret, siger safehouse-leder.
For nogle unge med anden etnisk baggrund end dansk er et liv med negativ social kontrol lig med at leve et regulaert dobbeltliv.
I hjemmet er de én person. De gør, hvad foraeldrene siger. Ingen druk, ingen fester, intet udfordrende tøj, og frem for alt er det utaenkeligt at lufte sin uenighed med mor og far.
Uden for hjemmet er de en helt anden. Der testes graenser. Måske alkohol. Eventuelt et kaeresteforhold.
»Det er meget svaert at vaere i. De unge er konstant bange for, at dobbeltspillet bliver afsløret – af begge verdener,« siger Anita Johnson.
Hun har over 13 års erfaring med negativ social kontrol som direktør hos Red Center, der driver både en hotline med hjaelp til unge i aeresrelaterede konflikter og et krisecenter placeret på to hemmelige adresser i landet.
JP Aarhus har sat hende staevne, fordi antallet af årlige henvendelser til Aarhus Kommunes Team for AEresrelaterede Konflikter, Taek, er steget støt fra 57 i 2018 til 80 sidste år.
En anden virkelighed
Det har ikke vaeret muligt at få kontakt med de fire ansatte i Taek, men på sin hjemmeside henviser kommunen til Red Center, hvis man har brug for akut hjaelp uden for Taek’s åbningstid kl. 8-15. Og Anita Johnson har indvilget i at fortaelle om, hvad der er på spil i familier med negativ social kontrol.
»Foraeldrene er typisk dybt frustrerede over, at deres børn vokser op i anden virkelighed end det, de har kendt til. Børnene har andre ønsker end foraeldrene, og det kan foraeldrene ikke acceptere. I 9 af 10 sager hos os beskyldes et barn for at vaere for dansk. I mine øjne kan man ikke vaere for dansk, når man bor i Danmark. Men det kan man i foraeldrenes øjne, fordi de har så anderledes vaerdier, holdninger og normer til børneopdragelse,« siger hun.
Siden etableringen af Red Center i 2005 har antallet af henvendelser vaeret konstant stigende. På naer i årene 20192020, hvor antallet af opkald til centrets hotline faldt fra 1.693 til 1.517, og indskrivningerne i dets safehouse dykkede fra 315 til 292.
Ifølge Anita Johnson skyldes udviklingen primaert, at unge mennesker har haft svaert ved at raekke ud efter hjaelp under coronanedlukningen. Derfor er hun faktisk glaedeligt overrasket over situationen i Aarhus, hvor antallet af henvendelser til Taek i samme periode steg fra 66 til 80.
»Jeg kan ikke sige noget praecis om tallene i Aarhus, men jeg tror ikke, at der er kommet mere social kontrol. Jeg vurderer, at unge og fagpersoner har fået øje på, at der findes muligheder for hjaelp. Vi begynder at se de ting, der ligger under toppen af isbjerget,« siger direktøren.
Hele miljøet opdrager
Den samme vurdering lyder fra Kristian Würtz (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskaeftigelse med ansvar for integration i Aarhus Kommune. Ligesom SF og Venstre i kommunens social- og beskaeftigelsesudvalg ønsker han en styrket indsats over for aeresrelaterede konflikter. Kristian Würtz barsler med en ny plan for yderligere indsatser til foråret, mens Venstre vil bringe sagen op i byrådet og muligvis foreslå at finde penge i de kommende forhandlinger om Aarhus Kommunes budget.
Selv om Anita Johnson ikke kan kommentere udviklingen i Aarhus, kan hun godt sige, hvordan negativ social kontrol manifesterer sig i udsatte boligområder som Bispehaven og Gellerupparken i vestbyen med høj andel beboere med anden etnisk baggrund end dansk.
»Vi hører ofte om, at det ikke kun er foraeldrene, men hele miljøet, der opdrager de unge. Der er mange, som har maegtig travlt med at ringe til foraeldre og sladre om, ”jeg så din datter henne i et eller andet center med en person, hun ikke skulle ses sammen med”, eller ”jeg så din datter gå udfordrende klaedt”, eller ”hvorfor har hun ikke tørklaede på?”. Det drejer sig om etniske miljøer med f.eks. mange syrere, irakere, afghanere, pakistanere, som regulerer hinanden,« forklarer Anita Johnson og tilføjer, at foraeldre og børn bliver stemplet af de øvrige i lokalsamfundet, hvis man ikke gør det forventelige.
Hos Red Centers hotline hører medarbejderne ofte kun én gang fra den samme person. Derfor vurderer direktøren, at telefonisk hjaelp og rådgivning til at håndtere familiekonflikter er tilstraekkelig for en stor del af de unge. Men der kan ifølge Anita Johnson også vaere mørketal, hvor de unge opgiver deres modstand og gør, som foraeldrene beder om.
»En del af problemerne bunder i, at der i mange familier er rigtig dårlig kommunikation mellem unge og foraeldre. Der er et meget patriarkalsk miljø, hvor man ikke tør sige sine foraeldre imod eller diskuttere med dem. Jeg tror, at der er et stort potentiale i at laere de unge og foraeldre, at man gerne må vaere uenige, og at man må prøve at løse uenighederne,« siger Anita Johnson.
Vi hører ofte om, at det ikke kun er foraeldrene, men hele miljøet, der opdrager de unge. ANITA JOHNSON, DIREKTØR, RED CENTER