Mord? »Det var bare en kvinde«
Ayaan Hirsi Ali vil forsvare den vestlige civilisation og kvindens stilling i et nyt Europa under mellemøstlig påvirkning. Er der andre, der orker det?
Alt er forløbet roligt, meddelte politiet oven på nytårsnat i Køln 2015. Passér gaden, intet at se her, intet at rapportere, lød det i de officielle medier, og kun langsomt begyndte det at pible frem via sociale medier og andre alternative kilder. For der var sket noget den nat. Kvinder var jaget vildt, grupper af migranter, berusede maend, omringede dem, befamlede dem, overfaldt dem, og politiet var magtesløst og prøvede at se den anden vej. Det tog meget lang tid, før historien kom frem i lyset, det tog endnu laengere tid, før politichefen måtte tage sit tøj og gå, og hvad angår straffen til overfaldsmaendene, så har den stadig lange udsigter.
I mellemtiden er der salg i såkaldte safe pants, en art kyskhedsbaelte, som kvinder kan iføre sig – for en sikkerheds skyld. For der er ikke rigtig nogen til at beskytte dem, og myndighederne synes saert uinteresserede. Kvinderne må beskytte sig selv under de nye europaeiske vilkår, retsstaten har vendt dem ryggen.
Det er ikke noget muntert billede, Ayaan Hirsi Ali tegner af kvindens stilling i det nye Europa, hvor mellemøstlig kultur og kvindesyn har vundet fodfaeste – og hvor der kun er meget ringe vilje til at haevde noget andet. Ayaan Hirsi Ali er en staerk og nøgtern fortaeller, for hun har noget at have det i. Ikke kun på grund af den naermest kedsommelige maengde research og dokumentation, hun praesenterer; kedsommelig og helt nødvendig, for når man skriver en bog som denne, kan man påregne enten at blive flået levende eller ignoreret med et skuldertraek, og her gør dokumentationen det svaerere. Men hun har også sin personlige historie med sig, når hun taler.
Kultur var flyttet med
Hun er vokset op i Somalia, fik en muslimsk opdragelse, flyttede til Holland, hvor hun arbejdede sig op og endte med at få en plads i parlamentet. Allerede i flygtningecenteret maerkede hun, at en kultur var flyttet med; hun blev forsøgt voldtaget af en landsmand, der undskyldte sig med, at når man sådan kørte rundt på cykel med spredte ben, så bad man jo selv om det.
Hun beskriver levende den berusende følelse, det var at komme til Holland og opleve et offentligt rum, hvor kvinder kunne faerdes frit, ja, hvor mennesker i det hele taget kunne omgås nogenlunde tvangsfrit. Og lige så overvaeldende, det var for hende at opleve friheden, lige så knugende har det vaeret at opleve, hvordan flere og flere lommer i Europa lukker ned på islamisk vis – kvinder ses ikke på gaden.
»I er i det 93.,« som manden på caféen i Seine-SaintDenis siger til kvinderne, der tror, de skal på café. Det skal de ikke, caféen er for maend, i hvert fald i visse postnumre, for som manden siger: »I er ikke i Paris. Mentaliteten er anderledes. Det er ligesom derhjemme.«
Bare en kvinde
Hussein Khavari, der prøvede lykken i Europa og påstod at vaere fra Afghanistan, men nok snarere er fra Iran, stod anklaget for mordforsøg, hvad der undrede ham:
»Det var jo bare en kvinde,« som han sagde til dommeren.
Senere i sin karriere voldtog og myrdede han den tyske medicinstuderende Maria Ladenburger. Han fik 15 års faengsel, men det hører til undtagelserne, at forbrydelser mod kvinder overhovedet straffes. Ayaan Hirsi Ali viser, hvordan statistikker forplumres og skjules – og forbrydelser er naermest straffri.
Man sidder tilbage med et lidt for velkendt billede af en politistyrke, der helst vil lade som ingenting, en presse, der ikke vil rapportere, og et retssystem, der ikke vil dømme. Forfatteren funderer over hvorfor, men når ikke frem til et entydigt svar – som vel heller ikke findes.
Hun husker naturligvis at understrege, at ikke alle muslimske maend er voldtaegtsforbrydere, og at seksuel vold mildt sagt også fandtes før migrantstrømmene fra Mellemøsten. Men hun fastholder dels den kulturelle betydning af indvandringen fra Mellemøsten, dels dokumenterer hun udviklingen med både en lang raekke gruopvaekkende eksempler og en hel del tør og møjsommelig udgravet statistik.
»Uden den vestlige civilisation ville denne bog vaere meningsløs. Som ingen anden civilisation gør den det muligt at leve og taenke frit. Bogen er skrevet ud fra et lidenskabeligt ønske om at bevare den,« lyder det til slut.
Den lidenskab strømmer gennem siderne i Hirsi Alis bog sammen med den nagende tvivl om, hvorvidt vore ledere deler den. Hvem orker at forsvare den vestlige civilisation? Ikke ret mange, hvis man skal laese skriften på de mange bortvendte rygge.
Man kunne drømme om, at vore politikere ville tage en pause i vinduespudsning og ”vaerdidebat” og saette sig ned og laese denne bog, for den har potentiale til at vaekke til eftertanke i selv det mest spindoktormedicinerede sind. ’”Frit bytte” er uomgaengelig laesning for enhver, der kerer sig det mindste om vores frihedsrettigheder. Ikke om vores ”vaerdier”, dette umådelig slidte politiker-begreb, men om vores frihed.
Ayaan Hirsi Ali FRIT BYTTE Indvandring, islam og truslen mod kvinder (Prey) Oversat fra engelsk af Jakob Levinsen 288 sider. 300 kr. Politikens Forlag Udkommer i dag
NIELS LILLELUND
Hvem orker at forsvare den vestlige civilisation? Ikke ret mange, hvis man skal laese skriften på de mange bortvendte rygge.