Nogle nyder livet i højderne – andre bliver ramt af bekymring
Danskere rykker ind i højhuse over hele landet, men deres trivsel afhaenger i høj grad af, hvor højt oppe de bor, viser en ny undersøgelse. Der er brug for at taenke nyt, hvis man vil forhindre flere lurende problemer, siger en af forskerne bag undersøgel
Rundt i landet tårner de sig op.
Højhusene fylder mere og mere i byer som København, Aarhus, Aalborg, Odense, Vejle og Silkeborg.
En blanding af stigende grundpriser og boligefterspørgsel i byerne har skabt behovet for den slags boligbebyggelse, der bl.a. er skudt op i tidligere industriområder i Aalborg, København og Aarhus. I de tre byer er der også blevet udviklet en højhuspolitik, der har øget fokus på den slags byggeri gennem de seneste 15 år.
Det har skabt nogle af landets højeste huse i form af Bohrs Tårn i København og det planlagte Lighthouse i Aarhus, der skal nå 142 meter op i luften.
Den slags bygninger kan vaere svaere at ignorere. Det samme kan fordommene om livet inde i dem, forklarer Mette Mechlenborg, seniorforsker ved Build Institute ved Aalborg Universitet.
»En af de store myter om højhuse er, at man bliver passiviseret. Man kigger ned på livet uden for bygningen, men man bliver distanceret fra det,« siger hun.
Virkeligheden er dog mere nuanceret, kan hun fastslå efter at have vaeret med til at lave en ny undersøgelse af danskernes liv i højhusbyggerier, som Aalborg Universitet har lavet med støtte fra Realdania og Dreyers Fond.
Inde i et af de nye højhuse finder man den 69-årige Dorthe Nielsen og hendes tre år aeldre mand, Jørgen Nielsen. For seks år siden blev de klar til at laegge villalivet i Egå bag sig. Planen var at rykke ind i et mindre raekkehus. Da ejendomsmaegleren viste dem højhuset Siloetten i Skødstrup, var de imidlertid solgt. Det blev lejligheden på 8. sal også hurtigt, ikke mindst på grund af udsigten.
Ikke alle gider faellesmiddage
»Der er ikke to timer, der er ens, når man kigger ud ad vinduet. Når vi står op om morgenen og følger solen gå op bag Mols Bjerge, er det til at blive helt høj af. Om aftenen føler vi, at vi ligger nede i dybet og ser på en helt mørk by, der har masser af lys i vinduerne,« fortaeller Dorthe Nielsen og tilføjer, at de kan »se til alle fire verdenshjørner« fra lejligheden.
I rapporten fra Aalborg Universitet fremhaever mange beboere også udsigten som noget af det bedste ved at bo i et højhus.
Derfor kunne man måske tro, at trivslen ville blive bedre, jo højere oppe man befinder sig. Forskerne fandt dog frem til et andet resultat – så snart etagebyggeriet når over 15 etager, kan der opstå gener, som risikerer at gå ud over beboernes trivsel. Det handler både om bekymring for sikkerheden, en ruskende vind oppe i højderne og kontakten til de andre beboere.
»Vi advarer ikke imod, at man bygger højere end 15 etager. Det kraever bare, at man f.eks. fokuserer på at skabe nogle gode faellesområder og gangarealer, så beboerne ikke føler sig socialt isoleret,« siger Mette Mechlenborg.
Hun er klar over, at det ikke er alle beboere, der »gider at deltage i faellesmiddage eller fastelavnsarrangementer«:
»Men alle vil gerne kende deres taetteste naboer eller kunne nikke til hinanden, når man møder hinanden på gangen eller i elevatoren«.
Indbyggerne i højhusene kan blive delt op i forskellige kategorier. Nogle bruger boligen på samme måde som et hotel. For dem vil det vaere vigtigt at have nogle gode faellesarealer, så man f.eks. undgår de lange, kedelige gange med en masse betonog ståldøre, forklarer Mette Mechlenborg.
En anden gruppe bruger højhusene som en slags vertikal landsby, hvor »man i princippet kan leve det meste af sit liv omkring hjemmet«, forklarer hun:
»Det gaelder isaer for småbørnsfamilier, studerende og pensionister. De er bundet til deres bolig i en vis grad, og det er vigtigt for dem at have adgang til faelles rum eller have og grønne udearealer i naerheden«.
Man er ved at ramme den danske boligsjael ved at tage nogle af de velkendte elementer fra livet i andre boligtyper med op i højderne. METTE MECHLENBORG, SENIORFORSKER VED BUILD INSTITUTE VED AALBORG UNIVERSITET
Højhuset gynger
Isaer de aeldre beboere har en bekymring i forhold til sikkerheden, viser rapporten.
»Mange beboere er ikke vant til at bo så højt, og derfor kraever det noget tilvaenning. Ligesom hvis man f.eks. skal vaenne sig til at bo på en båd. Bygningen kan godt ”gynge” lidt. Når det er er stormvejr, kan man altså godt maerke det selv på 8. etage. En del af usikkerheden handler også om, hvorvidt beredskabet er klar til at evakuere bygningen i forbindelse med en brand. Det handler både om, at vi ikke har set eksempler på det i
Danmark, og fordi der ikke er nogle nationale retningslinjer for, hvordan det fungerer,« siger Mette Mechlenborg.
I Skødstrup kan aegteparret indimellem også maerke, når stormene tager fat og rusker godt i lejlighedens 129 kvm, fortaeller Jørgen Nielsen.
»Vi har et gammelt ur, der går i stå, og køkkenlamperne svajer. Så det kan godt vaere lidt ubehageligt, når man bor så højt oppe.«
Faellesskab er vigtigt
Selv om mange danskere er rykket ind i de nye højhuse rundt om i landet, er der stadig en udbredt skepsis ifølge Mette Mechlenborg:
»Mange af beboerne siger stadig ikke, at de bor i højhuse, men vil hellere kalde det et tårn eller navnet på bygningen. Det siger noget om den fordom, der er indgroet i den danske boligtradition«.
Derfor er det også afgørende at inkorporere nogle af de elementer, som danskerne kender fra andre boligformer, mener hun:
»Det handler f.eks. om faellesskabet og udelivet, hvor altaner og tagterrasser skaber en slags villahave. Man er ved at ramme den danske boligsjael ved at tage nogle af de velkendte elementer fra livet i andre boligtyper med op i højderne«.
Netop det var også en af grundene til, at Dorthe og Jørgen Nielsen besluttede at flytte ind i et højhus. De kan godt lide at kende dem, de bor i naerheden af, og så gør det heller ikke noget, at der er store og mange faellesarealer, de kan dele med deres naboer.
»For os er det også vigtigt, at der er nogle beboere, der traekker i faellesskabstrådene. Dem, der bor her, er grounded i landsbysamfundene og har nogle traditioner, de bringer med ind i vores faellesskab,« siger Dorthe Nielsen.