De tre godkendte vacciner beskytter lige godt mod indlaeggelser

Vaccinen fra Astrazeneca har vaeret omdiskuteret. Men blandt forsøgspersoner har den 100 pct. effektivt forhindret hospitalsindlaeggelser som følge af covid-19.

Når man taler om covid-19vaccinernes effektivitet, er det ifølge eksperter vaerd at haefte sig ved én ting. Uanset hvad der er oplyst om vaccinernes effektivitet, så tyder alt på, at man kun får relativt milde sygdomssymptomer, hvis man er vaccineret og alligevel bliver smittet.

EU har foreløbigt godkendt tre vacciner fra Moderna, Pfizer og Astrazeneca, hvoraf den sidste har en effektivitet på 60 pct., mens de to første har en effektivitet på op til 95 pct..

Men ser man naermere på myndighedernes officielle produktinformation, fremgår det, at ingen vaccinerede under forsøgene med både Moderna og Astrazeneca blev indlagt på hospitalet.

Modsat var henholdsvis otte og ni i kontrolgruppen af uvaccinerede blevet smittet med covid-19 i så alvorlig grad, at de blev indlagt.

Kirstine Moll Harboe, overlaege i Laegemiddelstyrelsen, der hos Det Europaeiske Laegemiddelagentur, EMA, har vaeret med til at vurdere vaccinerne, anerkender, at tallene er små. Men hun finder alligevel, at det er vaesentlig information at give videre, fordi oplysningen siger noget vigtigt om vaccinens effekt – også selv om det ifølge hende ikke videnskabeligt set står »hugget i sten«.

»Man kan altid diskutere, hvad der er vigtigt at fremhaeve i produktinformationen, og her er jo altså noget, der tyder på, at vaccinen beskytter mod alvorlig sygdom og hospitalsindlaeggelser. Det er også sådan, at mange influenzavacciner i virkeligheden virker,« siger Kirstine Moll Harboe.

Hun oplyser, at samme information om hospitalsindlaeggelser ikke fremgår af produktinformationen til Pfizers vaccine, fordi tallene var for små.

Blind på procenter

»Jeg er lidt ked af, at vaccinen fra Astrazeneca er blevet talt sådan ned, for 60 pct. er faktisk en rigtig flot effekt af en vaccine. Det er bare, fordi der er kommet to superstars ud først. Det er en god vaccine, og derfor tror jeg også, at det var godt, at dette resultat kom med, så den ikke bare blev valgt fra, fordi 60 er mindre end 90. Det er så svaert at sammenligne procenter på tvaers af studier,« siger Kirstine Moll Harboe.

Hun forklarer, at verdenssundhedsorganisationen WHO allerede i den indledende fase af jagten på en vaccine mod coronavirus meldte ud, at en vaccine med en effektivitet på omkring 50 pct. ville vaere en god vaccine.

For Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, bekraefter beskyttelsen mod alvorlige tilfaelde af covid-19 hans opfattelse af, at den enkelte dansker ikke skal gå så meget op i, hvilken vaccine han eller hun får tilbudt.

»Jeg har ikke på noget tidspunkt anset disse vacciner for at vaere stort forskellige, når det kommer til stykket. De ser ud til at virke alle sammen. Det

Det har vaeret diskuteret, om vaccinen fra Astrazeneca er lige så god at få, som vaccinerne fra Pfizer og Moderna. Blandt forsøgspersonerne har den 100 pct. effektivt forhindret hospitalsindlaeggelser som følge af covid-19. Arkivfoto med procenterne er ikke noget, som man skal stirre sig blind på,« siger Hans Jørn Kolmos.

Han mener, at man kan leve med en vaccines lavere effekt, når den forhindrer, at coronavirus ikke forårsager meget mere end en forkølelse.

»Det kan godt vaere, at man får milde symptomer, men hvis man bliver sparet for de virkeligt alvorlige indlaeggelseskraevende infektioner, er det noget, der er lige så godt,« siger Hans Jørn Kolmos.

Han understreger dog også, at en mild udgave af covid-19 også risikerer at kunne give langsigtede konsekvenser.

Vaccine nu

»Vi kender ikke på den lange bane konsekvenserne af at blive smittet. Uanset om det er tilfaelde med beskedne symptomer eller tilfaelde med alvorlige symptomer. Men alt andet lige er det rigtig fornuftigt. Jeg vil til enhver tid prioritere, at man kan forebygge de alvorlige tilfaelde,« siger han.

Flere danske forskere har tidligere udtalt til JyllandsPosten, at de vil vaere glade for at blive vaccineret uanset, hvilken de får tilbudt. Samme budskab kommer fra Kirstine Moll Harboe.

Hvis du stod over for at skulle vaelge den mindst effektive nu eller vente to måneder på den mest effektive, hvad ville du så vaelge?

»Jeg ville have den nu, klart. Fordi den beskytter, og jeg vil hellere vaere beskyttet nu end om to måneder.«