DMI: Det er 10 år siden, at vinteren har ramt lige så hårdt, som det sker lige nu

Vinteren har ramt Danmark. Man skal 10 år tilbage for at finde vintervejr som nu. Tirsdag var sneplovene i gang mange steder. Og vinteren fortsaetter.

På det sydlige Falster står marker og himmel i ét, og horisonten er helt forsvundet i den kraftige snefygning.

På de mest åbne straekninger er sigtbarheden så elendig, at det er svaert at se, hvor vejbanen går. Jesper Danielsens tunge plov skubber dog let sneen til side og efterlader en sort stribe asfalt til bilisterne bagtil.

Fra førersaedet i sin Scanialastbil haever han hånden og hilser på chaufføren i den modkørende sneplov. Det er hans far, der er på vej i modsat retning med ploven i sporet.

Sammen med to andre chauffører kørte de i pendulfart hele tirsdagen for at holde ruten farbar mellem Gedser, Nykøbing Falster og videre nordpå i snestormen.

Det var en drøj kamp mod elementerne, for den iskolde østenvind blaeste sneen ind over vejbanen naesten lige så hurtigt, som Jesper Danielsen og de andre kunne nå at rydde den.

»Det går lynhurtigt, før der er føget til igen, så vi kørerruten frem og tilbage hele tiden,« fortalte den 36-årige chauffør, da Jyllands-Posten fik en tur i hans lune kabine med truckerterninger og Wunderbaum i forruden.

Helt speciel vinter

Hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, mener klimatolog Michael Scharling, at vinteren i år er helt speciel:

»Vintrene er generelt blevet milde og har vaeret det de seneste 20 år. Der er dog også afbraek, hvor vi får en eller flere kolde vintre i traek. Men det, vi ser nu, er ret enestående. Vi skal 10 år tilbage for at finde noget lignende,« vurderer Michael Scharling.

Han betegner den nuvaerende periode med koldt vejr som »enestående lang«. Det er isaer kommet bag på ham, at vi har fået ”rigtig” vinter ovenpå en december, der med en gennemsnitstemperatur på 4,2 grader var 1,4 grader varmere end det normale gennemsnit for de seneste 30 år.

Januar endte med en gennemsnitstemperatur på +0,8 grader, mod normalt +1,6 grader, mens februar indtil videre har et gennemsnit på minus 3,3 grader mod det normale gennemsnit på +1,5 grader.

Og meget tyder på, at kulden og vinteren fortsaetter, fortaeller langstidsmeteorolog Martin Lindberg hos DMI.

»I resten af februar tror jeg, at det bliver mest koldt. Det er ikke sikkert, det bliver lige så koldt, som det har vaeret, for det bliver mindre blaesende, og der kommer mere sol. Men det bliver koldere end normalt mange uger frem – måske også det meste af marts,« lyder det fra Martin Lindberg.

Han forudser, at der kan komme nogle få plusgrader om dagen, men at det om natten kan blive ned til minus 10 grader. Og selv om alt tyder på, at den globale opvarmning fortsaetter nogenlunde uaendret, så er det naeppe slut med kolde vintre i Danmark:

»Der er også en lidt forhøjet sandsynlighed for, at vi de naeste par år også kan få kolde vintre, fordi man historisk ofte har set, at der kommer tre kolde vintre i traek, som det f.eks. skete i 2009 og de to efterfølgende vintre.«

Isaer vinteren 2009-2010 var kold.

Martin Lindberg understreger, at der ikke er nogen simpel forklaring på, hvorfor de kolde vintre ofte kommer i klumper, eller hvorfor vintervejret lige nu har ramt Danmark og resten af Nordeuropa så hårdt. Én af forklaringerne er, at den polare hvirvel – også kaldet den polare vortex – i begyndelsen af januar blev slået i stykker og dermed skabte ubalance i vejrsystemerne.

Jetstrøm og havis

I første omgang gav det kulde og sne så langt mod syd som Spanien. Fra sidst i januar er kulden for alvor trukket ned over Danmark og daekker nu Tyskland, Holland og en del af Centraleuropa.

Klimaprofessor og prorektor på Syddansk Universitet Sebastian Mernild peger på jetstrømmens store betydning:

»Når først der går hul på den polare vortex, bliver vejret mere stabilt over laengere tid. Og når jetstrømmen bliver mere stabil, som vi har set på det seneste – så er spørgsmålet, om vi kommer til at ligge på den nordlige eller den sydlige side af jetstrømmen. Fordi vi ligger på den nordlige side, bliver vi ramt af det kolde vejr nordfra,« forklarer Sebastian Mernild.

En svaekket jetstrøm betyder samtidig, at de lavtryk, der plejer at sende mild vestenvind og regn ind over os fra Atlanterhavet, kan rykke laengere sydpå.

Det er dog ikke altid, at en mere stabil jetstrøm giver vinterligt vejr. I 2019 oplevede vi – ifølge Mernild – konsekvensen af den samme vejrtype over lang tid – men med et noget andet udfald:

»Her havde vi fra september og frem til og med februar 2020 samme vejrtype med novembervejr og regn måned efter måned, som førte til, at åer og vandløb løb over deres bredder.«

Sebastian Mernild peger også på udbredelsen af havisen i Arktis som én af de faktorer, der kan vaere med til at give mere vintervejr på vores breddegrader:

»I gennemsnit forsvinder ca. 1 pct. af havisen i Arktis hvert år, så vi siden 1979 har mistet omkring 40 pct. Det betyder, at mere energi kan fare op i atmosfaeren og skabe ubalance. Det kan føre til, at jetstrømmen bliver mere stabil, og at vi derfor får den samme vejrtype i laengere perioder,« forklarer han.

Lang dag bag rattet

Tilbage på det sydlige Falster er en bus kørt i grøften, men ingen er kommet til skade, og bussen kan selv køre derfra efter at vaere blevet hjulpet fri.

For Jesper Danielsen er en 12 timer lang arbejdsdag bag rattet slut.

»Vi gør, hvad vi kan for at holde statsvejene åbne. De mindre sideveje kan vi ikke gøre noget ved,« siger han, da vi gør holdt på en tom rasteplads for at banke is af vinduesviskerne.

Nu skal han hjem i varmen. Men i morgen er der nok brug for ploven igen.

Det, vi ser nu, er ret enestående. Vi skal 10 år tilbage for at finde noget lignende. MICHAEL SCHARLING, KLIMATOLOG, DMI