Myanmars haer er verdens rigeste
En FN-rapport har beskrevet militaerets stramme greb om al handel og kommerciel aktivitet i Myanmar.
Haeren er ikke verdens største. Men den er formentlig verdens rigeste. De demonstrerende i Yangon, Mandalay og andre af Myanmars store byer er ikke kun oppe imod en militaer organisation, men mod selve strukturen i nationens kommercielle dna.
De vaebnede styrker i Myanmar hedder officielt Tatmadaw – et begreb, der ikke kun daekker de opgaver af forsvarsmaessig karakter, der i Vesten normalt forbindes med et nationalt forsvar. Tatmadaw er samtidig et gigantisk konglomerat af virksomheder, industrier og brancher, der gennemsyrer alle områder af dagligdagen og det nationale erhvervsliv.
Statsbudgettet giver haeren 15-20 mia. kr. årligt, men ved siden af tjener den sine egne penge uden for enhver form for kontrol af det civile samfund. Ingen skal offentligt stå til ansvar for regnskaber, investeringer, profitter eller forretningsplaner. I hvert fald ikke uden for Tatmadaws lukkede systemer.
Ingen kan saette tal på vaerdien af dette kaempefirma. Der er så mange forgreninger, datterselskaber, mindretalsposter i andre selskaber, så end ikke haerledelsen vil have overblik over dem alle. Store og små enheder i militaeret har autonomi til at drive deres egne forretninger fra jademiner til døgnkiosker og diskoteker.
Mørklagte forbindelser
En totalt mørklagt faktor er Tatmadaws forbindelse til produktionen og handlen med amfetamin og heroin.
Siden det første kup i 1962 har militaeret vaeret taet forbundet med narko-produktionen i Den Gyldne Trekant. I skiftende alliancer med småhaere og etniske grupperinger har Tatmadaw vaeret en aktiv aktør gennem de seneste 60 år.
Det er en to-tre cifret milliardindustri, der på ny blev ramt af det internationale projektørlys, da lederen af verdens største amfetaminsyndikat blev arresteret i Amsterdam. Det skete praecis en uge før kuppet, og selv om der endnu ikke officielt er trukket tråde mellem de to begivenheder, vil de på afgørende vis have forrykket balancerne.
Under alle omstaendigheder er Tatmadaws legale forretninger integreret i samfundet i alle led. Mange er reelt monopoler, selv om der opretholdes et vist skaer af fri konkurrence indtil et vist niveau. Bliver konkurrenterne for store, får de enten et vink med en vognstang om at skrue ned, eller de kvaeles i massive bureaukratiske forhindringer.
Toppen af isbjerget
Efter Rohingyakrisen i 2018 nedsatte FN en fact-finding mission, der også skulle give et billede at Tatmadaws kommercielle raekkevidde. I en 111 sider lang rapport udsendt i september 2019 og opdateret i november sidste år dokumenterer verdensorganisationen grundstrukturen i operationerne.
Fundamentet er to holdingselskaber Myanmar Economic Holdings Limited (MEHL) og Myanmar Economic Corporation (MEC). Under dem ligger tusindvis af større eller mindre selskaber.
Den seneste liste indeholder navnene på 179 af de største, men FN konkluderer, at det kun er toppen af isbjerget. De vaebnede styrker er kommercielt involveret i alle essentielle samfundsområder fra banker, forsikringsselskaber, hospitaler, medier, minedrift, shipping og havne til hoteller, bryggerier, restauranter, fabrikker, stormagasiner og døgnkiosker.