Jyllands-Posten

Uro i kongehuset over svensk udgave af hitserien “The Crown”

Den svenske kong Carl Gustafs liv bliver til en tv-serie i stil med “The Crown”. Projektet er endnu uden titel.

- SARAH KOTT sarah.kott@jp.dk

Det ser ikke ud til, at der kommer en dramaserie om det danske kongehus foreløbig, men så kan man måske varme sig ved udsigten til, at den svenske konge, Carl Gustaf, bliver omdrejning­spunktet for en svensk tv-serie.

Det skriver Variety.

Serien bliver produceret af filmselska­bet bag ”Broen”, Filmlance, i samarbejde med svenske TV4 og streamingt­jenesten C More.

Den har endnu ikke fået en titel, men beskrives som et ”The Crown”-lignende drama, der igennem seks afsnit – indtil videre – følger kongen fra barndommen og frem til nu.

Det svenske nyhedsbure­au TT har talt med informatio­nschefen for det svenske kongehus, Margareta Thorgren, som bekraefter, at man for nogle år siden blev introducer­et til det, der dengang blev kaldt en »dramadokum­entar«. Hun afviser dog, at kongehuset har eller får noget med projektet at gøre.

Adspurgt hvorvidt hoffet eller kongeparre­t er bekymrede for tv-serien, svarer hun:

»Jeg tror ikke, at der er nogen, som ikke ville føle uro, hvis deres liv skulle laves til en tv-serie.«

Netflix-serien om det britiske kongehus, ”The Crown”, fik efter fjerde saeson kritik for at ligge for langt fra virkelighe­den. Det fik den britiske kulturmini­ster til at kraeve, at streamingt­jenesten tydeligt markerede før hver episode, at der er tale om fiktion. Netflix afviste, med henvisning til at serien allerede er placeret i ”drama”sektionen.

Kongens skandale

I 2010 blev den svenske konge det helt store samtaleemn­e efter udgivelsen af bogen ”Den modvillige monark”, som beskrev, at han havde haft affaerer, bl.a. med en svensk popsangeri­nde. Derudover blev det afsløret, at han besøgte strip- og sexklubber samt havde kontakt til kriminelle.

Kongen afviste alle beskyldnin­ger, men efter nogens mening i for vage vendinger. I et interview med TT fra 2011 afstedkom spørgsmåle­t »Har Kongen nogensinde besøgt en strip- eller sexklub?« en laengere diskussion om definition­en på disse.

Den 74-årige Carl Gustaf satte sig på tronen i 1973, da hans farfar, Gustav 6. Adolf, døde. Faderen var omkommet i en flyulykke i Kastrup Lufthavn, da Carl Gustaf var blot ni måneder gammel, og hans mor, prinsesse Sibylla, døde i 1972. I 1976 giftede kongen sig med den tyske Silvia Sommerlath. De fik tre børn sammen.

Børn, som i alle tre tilfaelde har giftet sig med personer, der intet royalt blod har i årerne. Således forelskede kronprinse­sse Victoria sig i en fitnessins­truktør, som hun blev gift med i 2010. Og hendes bror, prins Carl Philip, er gift med en tidligere ”Paradise Hotel”-deltager og model.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark