Vores forslag er hamrende ambitiøst
”Urealistisk”. Det praedikat fik vores forslag om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder af en raekke eksperter i JP forleden Det er sådan set rigtigt, hvis man kun forholder sig til de nuvaerende støtteordninger. De er på ingen måde nok til at få udtaget de klimaskadelige jorder med den hastighed, vi ønsker, fordi det har vaeret meget svaert at få landmaendene til at søge dem. Det understreger, at vi er nødt til at tage andre virkemidler i brug. Og vi mener, at det er nødvendigt med en kombination af pisk og gulerod. Udover støtteordningerne er der behov for at indføre en afgift på dyrkning af lavbundsjorderne. Ellers får eksperterne ret i, at vi aldrig kommer i mål.
Afgifter er en indgribende regulering, som kun skal bruges, når det er nødvendigt. Men der er god grund til, at Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i et noget usaedvanligt makkerskab netop har foreslået at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder. Det foreslår de jo ikke, hvis det ikke kan lade sig gøre.
De draenede tørvejorder, der kun udgør en lille del af landbrugsarealet, står for naesten 10 pct. af Danmarks udledninger af drivhusgasser. Det er helt vildt! Når vi får dem taget ud af drift, vil det bidrage til vores klimamål og til at opfylde vores mål for biodiversitet og kvaelstofudledninger. På langt de fleste af jorderne er fødevareproduktionen og driftsoverskuddet endda begraenset. De bliver primaert dyrket, fordi det er en forudsaetning for at få landbrugsstøtte. Så det er lidt af et columbusaeg at udtage lavbundsjorderne. Alternativet er andre tiltag, som vil vaere langt dyrere for samfundet.
Vi forventer, at der kommer lidt hjaelp fra kommende aendringer i landbrugsstøttereglerne. Alt peger i retning af, at støttereglerne bliver aendret, så man i 2023 kan få landbrugsstøtte til at anvende lavbundsjorderne til at opfylde miljømål frem for til at dyrke dem landbrugsmaessigt. Det er vigtigt, fordi det betyder, at mange bedrifter naesten ikke vil tabe noget på at standse den ekstremt klimabelastende dyrkning af de her jorder. Hvis landmaendene alligevel vaelger at fortsaette dyrkningen, så synes vi, det er helt fair med en afgift. For det vil jo betyde, at andre skal i gang med langt dyrere klimatiltag.
Vi skal nå 70 pct.-målsaetningen. Det er ikke til diskussion. Og vi kommer ikke udenom, at landbruget og isaer lavbundsjorderne er helt afgørende for, at det kommer til at ske. Derfor skal de ud af drift i et langt højere tempo, end vi har set indtil nu, hvor man har forsøgt med tilskud alene. Det er ikke urealistisk, men hamrende ambitiøst.