Konservative har ret: Indfødsret skal ikke gives i flaeng
Det er dejligt, at Søren Pape og co. er kommet til samme erkendelse som Dansk Folkeparti: Statsborgerskaber er ikke noget, man deler ud til højre og venstre.
De Konservative foreslår nu et loft over antallet af fremtidige statsborgerskaber. Ifølge partiet skal loftet ligge på 2000 tildelinger om året. I Dansk Folkeparti har vi tidligere foreslået et loft på 1000, men det stemte De Konservative imod, fordi man fandt det for ”hårdt”.
Vi fastholder naturligvis 1000 som et realistisk antal, idet vi fastholder, at dansk indfødsret må og skal betragtes som en gave til en udlaendinge – ikke noget, man som sådan har krav på. Indfødsret er det højeste privilegium, man kan opnå. Dermed er man nemlig på lige fod med de danskere, som er født og opvokset i landet.
Men når det er sagt, så er det et betydeligt skridt i den rigtige retning, at De Konservative i det hele taget er villige til at saette et antal på.
I årtier har Dansk Folkeparti efterlyst en debat om netop antallet – både når det gaelder antallet af asylansøgere, som opnår opholdstilladelse, og antallet af årligt tildelte statsborgerskaber.
Men debatten om antallet blev anset for upassende – ja, naermest uvaerdig.
For hvordan kunne man dog saette antal på mennesker i nød? Ikke engang da flygtninge gik på motorvejen i sensommeren 2015, efterspurgte andre partier end Dansk Folkeparti en debat om antallet, et konkret loft.
Set i det lys er det befriende, at De Konservative har erkendt problemet.
Befolkningsprognoser – selv de mest optimistiske – taler deres eget tydelige sprog om store forskydninger i sammensaetningen af befolkningen i Danmark. Hvis vi havde turdet tale om antallet for årtier siden, havde vi ikke haft problemet i dag, og erkendelsen kommer desvaerre meget langsomt.
Det er på den baggrund forstemmende, at Venstres eneste bud på en holdning i debatten er, at flere flygtninge skal i arbejde. Nej, flere flygtninge skal sendes hjem, fordi det er fuldt forsvarligt. Fordi der er fred i deres hjemlande. Og faerre – helst ingen – skal komme hertil.
Bedre er det ikke med regeringen, hvor statsminister Mette Frederiksen
udtaler, at målet er nul asylansøgere, men samtidig erkender, at det naeppe er realistisk.
Regeringen nyder nemlig at spille med musklerne.
Den ene dag er det verbale livtag med parallelsamfund og islamistiske imamer. Den naeste dag er det kritik af kvindeundertrykkelse, kønsadskillelse og kriminalitet.
Men pointen er desvaerre, at der ikke er sket noget som helst.
Måske vil man indvende, at antallet af asylansøgere har vaeret historisk lavt i 2020. Men selv regeringen erkender, at det intet har med dens politik at gøre.
Nej, der er i virkeligheden kun én interessant debat, og det er den om antallet. Det er nemlig antallet, der ikke alene er afgørende for udviklingen i befolkningssammensaetningen, men også har vigtig betydning for viljen og evnen til at integrere sig og acceptere danske normer og vestlige vaerdier.
MF, vaerdiordfører, fhv. formand for Folketinget, DF
Indfødsret er ikke noget, man kaster i grams. Indfødsret tildeles ikke per automatik. Indfødsret er ikke noget, som nogen automatisk har krav på. Det er en tillidserklaering, den dyrebareste gave, vi kan give til udlaendinge, som har bevist, at de er vaerdige til at blive en del af vores faellesskab, og at de accepterer vores vaerdier. Et tal på over 1000 om året må derfor anses som urealistisk.
Men glaedeligt, at andre end Dansk Folkeparti har mod til at tale om antal.