Beijing strammer grebet om Kinas vildtvoksende fintech-sektor
Nye regler skal stoppe enorme platforme som Tencent og Alibaba fra monopolvirksomhed og regulere landets brølende fintech-industri. Men de understreger også, at magten ligger hos Beijing.
De kinesiske tech-kaemper bliver igen beskyldt for markedsfordrejende monopolvirksomhed. Men for en gang skyld er det ikke USA, der er ude med riven. Det er i stedet Det Kommunistiske Parti i Beijing.
Tidligere på ugen offentliggjorde Kinas konkurrencetilsyn nye retningslinjer for monopolvirksomhed i landets teknologisektor. Myndighedernes talsmaend naevnte ingen navne, men der var ikke megen tvivl om, hvem der snart kommer under statens lup.
Det gaelder Alibabas shoppingplatforme Taobao og Tmall. Og JD.com fra rivalen Tencent. Ligesom begges betalingssystemer, Alipay og Wechat Pay, kan forvente besøg fra Kinas finanstilsyn.
Retningslinjerne skal »stoppe monopoladfaerd på platformsøkonomien og beskytte den fair markedskonkurrence«, udtalte en talsmand for konkurrencetilsynet under offentliggørelsen.
Det kom ikke helt som et chok. I det seneste år er presset vokset på Kinas techgiganter, praecis som med Twitter, Google og Facebook i Vesten og ofte af samme grund: De beskyldes for at vaere for store og for at bruge den medfølgende magt til at presse alle konkurrenter ud. Og derefter give dårlig service, fordi brugerne ikke har andre steder at gå hen.
Fintech er udbredt
De nyligt offentliggjorte retningslinjer har endda vaeret undervejs siden november og er blot Beijings seneste traek i skakspillet mod den kinesiske version af Silicon Valley. Men med to krøller sammenlignet med Vestens egen af slagsen.
Den første omhandler såkaldt fintech eller den måde, tech-industrien langsomt er begyndt at bevaege sig ind på bankernes territorium – som når brugere indsaetter penge på en konto hos Wechat Pay, som de både kan shoppe for, få renter af og investere med. Kinas fintech er langt mere udbredt end Vestens, ikke mindst fordi der har vaeret meget lidt regulering på området under de seneste 10 års boom.
Det skal nu vaere slut: Insisterer tech-firmaerne på at opføre sig som banker, formanede partiet, vil de nu blive reguleret som sådan. Men de skal helst helt lade vaere – så sent som sidste år trak Beijing taeppet vaek under Ant Groups mastodontiske børsnotering, der potentielt ville have oversteget 230 mia. kr., og udtalte efterfølgende, at firmaet burde fokusere på at vaere en almindelig betalingsapp.
Jack Ma forsvandt
Ant Group er firmaet bag Alipay, men har for laengst udviklet sig til en af Kinas største og hurtigst voksende finansielle institutioner.
Det fører til den anden krølle. For den uregulerede fintech repraesenterer ikke blot en finansiel risiko. Det fører også til en politisk af slagsen i takt med tech-sektorens voksende indflydelse. Hvilket Alibabas grundlaegger, Jack Ma, fik at føle sidste år.
For allerede inden staten skubbede Ant hårdt tilbage ned i sofaen, var Ma forsvundet som dug for solen. Ikke mange var i tvivl – Ma, der er blandt Kinas maegtigste forretningsmaend, havde kort forinden holdt en tale, der skarpt kritiserede myndighedernes voksende regulering.
Så var han pludselig vaek og vendte ikke tilbage før den 20. januar.
I december søsatte konkurrencemyndighederne derudover en monopolsag, der bl.a. så naermere på, hvorvidt Alibaba tvinger sine partnere til at underskrive strenge eksklusivkontrakter, der i praksis stavnsbinder dem. Kendes Alibaba skyldig, kan det betyde en bødestraf på 10 pct. af dets indtjening for det forgangne år, ifølge analysefirmaet S&P.
Klar besked
Heller ikke her er der megen tvivl om budskabet.
»Kinas sag mod Alibaba, landets største og mest højtprofilerede internetfirma, handler mere om at sende en klar besked til tech-industrien end om at ramme firmaet eller dets grundlaegger, Jack Ma, personligt,« skriver S&P i en note om udviklingen.
Kina saetter foden ned over for tech-monopoler
OPINION, side, 14