Kina saetter foden ned over for tech-monopoler

I søndags løftede Kina sløret for nogle af de regler, der skal sikre fair konkurrence og forhindre monopoldannelse på nettet.

Alibaba gik ud af 2020 med et superkvartal.

Den kinesiske internetgigant omsatte for 210 mia. kr. (+37 pct.) med et overskud på 57 mia. kr. (+27 pct.).

Det var langt mere, end nogen analytiker havde forventet. Alligevel var forrige uges telekonference med det glade budskab praeget af en betydelig usikkerhed. Adm. direktør Daniel Zhang advarede om, at det aendrede administrative landskab med nye retningslinjer og ny lovgivning for regulering af onlineselskaber repraesenterede, som han sagde, »en udfordring på kort sigt«.

Men han kunne hverken give detaljer eller komme med gisninger om hvordan og hvornår. Heller ikke om skaebnen for Alibabas fintech-selskab Ant, som de kinesiske myndigheder trak stikket for få dage før den højtprofilerede børsnotering i Shanghai og Hongkong i november.

Ingen aner, hvor det baerer hen med det projekt.

Derimod står det lysende klart, at Kina som den første større – og for den sags skyld mindre – økonomi er gået til kamp mod internetgiganterne monopolisering af deres forretningsområder.

De første skridt blev taget i efteråret med en raekke politiske udmeldinger.

Skrotningen af Ant-prospektet var det første konkrete signal om, at festen er slut, og at der er helt nye spilleregler på vej gennem de bureaukratiske og politiske systemer.

I søndags løftede myndighederne lidt af sløret for, hvad der er på vej, med konkrete retningslinjer for, hvordan Kina vil modarbejde monopolerne.

De nye regler formaliserer de tidligere udkast og praeciserer, hvilke områder myndighederne fokuserer på i den kommende lovgivning.

De nye retningslinjer er udstedt af SAMR (State Administration for Market Regulation) og lagt frem på organisationens webside. Reglerne skal med SAMR’s formulering »stoppe monopolistisk adfaerd i platformsøkonomien og sikre fair konkurrence i markedet«.

Blandt de vigtigste indgreb er et forbud mod at tvinge saelgere af produkter til at vaelge mellem markedspladserne. Det var vaeret kutyme, at man kun kunne saelge sine produkter på en platform, hvis man gav denne platform eneret til produktet.

Markedspladserne vil også få forbud mod at manipulere priser og markeder via data og algoritmer. SAMR erkender, at det er en vanskelig problemstilling. Organisationen skriver, at der indløber flere og flere klager fra forbrugerne, men at det er svaert at gennemskue platformenes skjulte anvendelse af systemer, der mørklaegger processerne både for brugere og myndigheder.

To forhold, som vil regulere for at forhindre monopoldannelse og sikre et fair marked, er at begraense fintech-selskabernes operationsområder og opkøb/kvaelning af konkurrenter.

For eksempel er fintechselskaberne ikke underlagt de samme stramme krav som bankerne.

De har betydelige konkurrenceforvridende fordele, når de bevaeger sig ind på bankernes territorier og låner penge ud eller giver kreditter baseret på skjult dataindsamling om personer eller firmaer.

At tilbyde produkter uden for sit kerneområde og med en lang udløbstid bliver heller ikke accepteret fremover. Et eksempel er fastfoodleverandøren Meituan, der brugte kundedata til at tilbyde en slags medicinforsikringer med en varighed på helt op til fem år. Selskabet har måttet droppe det markedsføringstrick.

At skabe monopoler via teknologisk og finansiel overlegenhed er en forretningsmodel, der bruges i hele den nye internetøkonomi.

Den japanske gigant Softbank finansierer stort set kun virksomheder baseret på denne model. Der braendes penge af uden loft eller krav om profit nu eller i fremtiden. Målet er at opbygge et monopol i en sektor med et staerkt cashflow ved at opkøbe eller kvaele alle konkurrenter.

Nu siger Kina stop for også den trafik.

Regeringen vil have kontrol med, hvad der foregår, og private monopoler bliver ikke et element i fremtidens erhvervsliv i Kina.

Generelt har Kina givet teknologiselskaberne frit løb. Som i en vildtvoksende jungle er de skudt op og er gået fra garagen til trecifrede milliardvirksomheder på få år uden om den kontrol, der kendetegner andre forretningsområder, og som ligger dybt begravet i kommunistpartiets dna.

Det er helt slut nu. Regeringen vil have kontrol med, hvad der foregår, og private monopoler bliver ikke et element i fremtidens erhvervsliv i Kina. Den kinesiske reaktion bliver nu studeret af regeringer og kontrollerende myndigheder i resten af verden, hvor andre regeringer kaemper for at holde styr på sektoren og bekaempe monopoliseringen.