Partier nikker: Alle har et ansvar for at reagere på social kontrol

Mistaenker en laerer, en nabo eller en kammerat negativ social kontrol, skal der reageres, mener SF. S er enig.

Gert Bjerregaard (V) har ret.

Aarhusianere har pligt til at reagere, hvis de møder uacceptabel social kontrol.

Sådan lyder det fra SF og S, mens De Konservative tror mere på oplysning, vejledning og et exit-program.

»Det er vigtigt at tage vare på hinanden. Vi har derfor en menneskelig pligt til at reagere, hvis vi møder den uacceptable sociale kontrol, som kan vaere forfaerdelig. Vi skal reagere, give vores oplevelse videre, og så skal vi vaere trygge ved, at de rette myndigheder tager hånd om den unge,« siger Lone Hindø (S), medlem af Aarhus Kommunes social-og beskaeftigelsesudvalg.

I tirsdagens JP Aarhus opfordrede Gert Bjerregaard, medlem af samme udvalg og Venstres gruppeleder, alle aarhusianere til at holde øjne og ører åbne over for negativ social kontrol. Alle har »pligt« til at sende besked videre til f.eks. en klasselaerer eller til kommunen, hvis man oplever medborgere i problemer, sagde Venstremanden.

Udvalgsformand Liv Gro Jensen (SF) bakker op:

»Ingen må styre andre menneskers livsvalg. Oplever eller mistaenker f.eks. en laerer, en nabo eller en kammerat social kontrol overfor nogen, de kender, så vil vi også tilskynde, at man reagerer og derved tager ansvar og viser omsorg.«

Hos De Konservative fremhaever Mette Skautrup, at hun tager social kontrol meget seriøst, og at partiet har vaeret med til at finde penge til Kvindehuset i budgetforliget for 2021 til en indsats mod faenomenet.

Men det er en hårfin balance, hvornår man skal gribe ind i en families liv, påpeger Mette Skautrup:

»Vores fokus er ikke på et system, hvor man anmelder, for det er ikke en tryllestav, der løser problemerne. Vi ser oplysning, rådgivning, vejledning og adgang til exitprogrammer som en vej at gå for alle, der er under negativ social kontrol.«