Uskyldig mand haengt ud som drabsmanden fra Malling
Ugebladet Se og Hør har bragt et billede af en mand, som mediet påstår er Freyja Egilsdottirs drabsmand. Men det er ikke korrekt.
»Her dobbeltmorderen til en fødselsdag på Island i 2017.«
Sådan lyder billedteksten i en artikel, som Se og Hør lørdag publicerede om den 51årige mand, der er sigtet for i Malling at have draebt og parteret Freyja Egilsdottir.
Problemet er, at manden på billedet ikke er Freyja Egilsdottirs eksmand, som har erkendt drabet. Se og Hør haenger derimod en uskyldig mand ud, kan Lokalavisen Aarhus nu afsløre.
Manden, hvis navn af privatlivshensyn ikke naevnes her, bor nemlig på Island og er en del af Freyja Egilsdottirs familie. Og han ligner ikke drabsmanden, som avisen har set til grundlovsforhøret i Retten i Aarhus samt på billeder.
Lokalavisen Aarhus har vaeret i kontakt med kilder på Island samt den islandske familie for at få dette bekraeftet.
»Det er ikke godt. Det der er min far,« siger mandens datter, da hun bliver praesenteret for Se og Hør-artiklen.
Familien, som er meget påvirkede af drabet, ønsker på nuvaerende tidspunkt ikke at kommentere sagen yderligere, men Freyja Egilsdottirs søster, Disa Maria Egilsdottir, oplyser, at familien nu vil tage kontakt til en advokat.
En person har kontaktet flere medier med tilbud om at købe netop dette billede samt andre billeder, som personen påstår at have taget til en sommerfest i Island i 2017 – som Se og Hør skriver i artiklens billedtekst.
Billederne er rigtigt nok fra en sommerfest i Island, men ifølge avisens oplysninger blev festen afholdt i 2016. Dette bekraeftes på Facebook, hvor et kvindeligt familiemedlem i august 2016 slog de tilbudte billeder op på sin Facebook-vaeg.
Personen, der vil saelge billederne, påstår i sin salgsmail at have haft et årelangt venskab med den drabssigtede, og at denne deltog i festen.
Navnet på denne person har Lokalavisen Aarhus forelagt familien, som aldrig har hørt navnet.
I Se og Hør-artiklen med rubrikken »Ven afslører uhyggelige detaljer om Freyja og eks-mandens forhold« citeres en anonym ven til drabsmanden. Denne anonyme ven påstår over for Se og Hør, at han har rejst flere gange med den sigtede drabsmand, og at bruddet mellem Freyja og drabsmanden skyldtes, at hun fandt »saerdeles ubehagelige ting« på hans computer.
Chefredaktør erkender fejl
Lokalavisen Aarhus har forsøgt at få et interview med manden, der har tilbudt billederne. Under mailkorrespondancen med manden påstår han at have solgt billeder til Se og Hør, og han oplyser også, at han er blevet interviewet af mediet. Det har ikke vaeret muligt for Lokalavisen Aarhus at dobbelttjekke, hvorvidt han er manden, der optraeder i Se og Hørs artikel.
Niels Pinborg, ansvarshavende chefredaktør for Se og Hør, var ikke bekendt med, at mediet havde bragt et forkert billede, før Lokalavisen Aarhus tog kontakt til ham. Han forklarer, at hans medarbejdere er blevet snydt.
»Havde vi vidst, at der ikke var tale om den drabssigtede, så havde vi selvfølgelig ikke bragt billedet, hverken maskeret eller umaskeret.«
Hvorfor vidste I ikke det?
»Vi er blevet snydt. Han (manden, der har sendt billedet, red.) har med eller mod bedre vidende sendt os nogle billeder, som ikke var rigtige.«
Så I har betalt penge for dem?
»Vi betaler gerne for billedmateriale, ja. Det er kutyme.«
Men har I ikke et ansvar for at dobbelttjekke, at det er den rigtige mand, der er på billedet?
»Jo, det har vi«.
Hvorfor er det så ikke sket?
»Men det kan du heller ikke udelukke, at det er. Der florerer jo meget billedmateriale i disse sager her, og vi ligger inde med andre billeder. Det, der er sket her, er, at der er en mand, som vi ikke har grund til at antage snyder, åbenbart har valgt at sende nogle billeder til os, som viser en forkert mand. Det er jo skraekkeligt. Vi gør, hvad vi kan, for at tjekke, at det er den rigtige mand. Og vi gør, hvad vi kan, for at tjekke, at den her mand har adgang til den information omkring billederne. Det har vi ikke vaeret skarpe nok til, og det er nu engang sådan, at hvis man vil snyde os, så kan man snyde os.«
Men hvad har I gjort her for at undersøge, om det var den rigtige mand?
»Jamen, vi taler med mange kilder i sådan et drabskompleks her.«
Så I har, efter I modtog billederne, undersøgt og snakket med andre?
»Vi har talt med andre, og vi har forsøgt at undersøge, om det var den rigtige mand, men vi kan jo ikke sende de billeder i udbud, så laenge der er navneforbud, så ville v
forbryde os mod det.«
Men der er ikke navneforbud.
»Nå, var der ikke det? Det har vaeret vores opfattelse, og det er vi meget glade for, for det betyder, at vi har sløret manden, så han er uigenkendelig på billedet for en bredere kreds.«
Hvad taenker du om, at der er en mand i Island, der kan se, at han optraeder på et godt nok sløret billede, men alligevel optraeder på et billede, hvor der i billedteksten står, at han er dobbeltmorder?
»Det er skraekkeligt, at han skal laese det, hvis han kan genkende sig selv. Jeg synes, at han skal ringe til mig med det samme, så vi kan få snakket om det her.«
Hvad sker der i forhold til artiklen?
»Jamen billedet og artiklen er afmonteret lige nu, indtil vi ved, hvad der er op og ned.«
Niels Pinborg ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt den anonyme ven i artiklen er den samme person, der har sendt billedet til Se og Hør. Han oplyser desuden, at sagen med svindleren bliver behandlet internt.
Det er nu engang sådan, at hvis man vil snyde os, så kan man snyde os. NIELS PINBORG, ANSV. CHEFREDAKTØR, SE OG HØR
Benjamin Kristensen, 28 år og teologistudernede.
»Normalt står jeg hvert år på skøjter oppe ved musikhuset om vinteren, men banen jo desvaerre lukket på grund af corona i år. Desuden har jeg boet i universitetsparken i omkring fem år og har drømt om at prøve at stå på skøjter på parksøen om vinteren. Det blev så i år,« fortaeller Benjamin Kristensen.
Og fordi det rodede. De rådne traeer i skovbunden, som forarger HD, er imidlertid en naturlig del af skovøkosystemet og en uundvaerlig komponent i opretholdelse af det naturlige liv i skoven, og det tilføjer en aestetisk dimension til oplevelsen, som selv et ordensmenneske kan laere at vaerdsaette.
Man kan sådan set ikke bebrejde HD hans frustration over de forandringer, der gradvist praeger den aarhusianske skovforvaltning, og som i et vist omfang kompromitterer hans anstrengelser gennem et langt arbejdsliv. Men står valget mellem hensynet til en skovfogeds faglige arv og eftermaele og en presserende indsats for den truede biodiversitet i skoven, så forekommer det mig, med al respekt, temmelig indlysende. I bestraebelserne på at standse biodiversitetskrisen vaelger jeg at lytte til biodiversitetsforskerne, som anbefaler vildskov som virkemiddel, frem for de forstfolk, hvis interesse og fremmeste kompetence er at dyrke skoven ved netop at staekke og kontrollere de naturlige økologiske processer.
Og lad os så lige slå fast, at der altså på ingen måde er tale om en omkalfatring af det danske skovbrug. Udlaeg af urørt vildskov omfatter således stadig en forsvindende lille del af det samlede danske skovareal, og der vil også i fremtiden vaere produktionsskove med behov for forstlig faglighed og orden i kaos.