Vildskov har rod i naturen
Man bør lytte til de forskere, som på et fagligt grundlag har vurderet, at vildskov er en god ide.
Tidligere kommunal skovfoged Helge Daus (HD) kommer den 27/1 til orde her i avisen med en raekke udsagn, som er så langt ude i (produktions)skoven, at de simpelthen kalder på en replik.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at HD er – eller var – en dygtig skovfoged. Jeg er født og opvokset på Trøjborg og har tilbragt megen af min barndom i den Riis Skov, som HD minutiøst har forvaltet i sit professionelle liv og siden skrevet en engageret bog om. Det var i mine barneøjne en eventyrverden, dengang uden det ekstremt høje publikumstryk, der i dag gør skoven til den vel nok mest rekreativt benyttede i kommunen. Men det var også en klassisk produktionsskov med ensartede, ensaldrende bevoksninger og dybe grøfter, hvormed den naturlige vandstand blev draenet, og et fuldstaendigt fravaer af svaekkede eller døde traeer. Riis Skov var et praemieeksempel på en ordnet produktionsskov med alt, hvad det indebaerer af rette linjer og mangel på tilfaeldigheder og kaos. Det var, som de danske skove er flest, i vid udstraekning en biologisk ørken, praeget af menneskets orden snarere end af naturens.
Det er denne konkrete kontekst og forståelsesramme, som HD tager udgangspunkt i, når han forholder sig til vildskovsbegrebet og begraeder det, han i dag ser som skovenes forfald og misrøgt. Og det er en umulig og meningsløs praemis at vurdere vildskov på, idet vildskov i praksis er det modsatte af produktionsskoven. I vildskoven tilstraebes bevidst en frigørelse af de naturlige processer og dynamikker, som skovbruget har brugt de seneste godt 200 år på at taemme og kontrollere. Her overlades skoven til selvforvaltning, i en intuitivt indlysende og videnskabeligt underbygget erkendelse af, at naturen nu engang kan bedst selv. Den har immervaek vaeret natur i millioner af år, og det er først under vores hårdhaendede indflydelse, at tilbagegangen for biodiversiteten for alvor er indtruffet.
formand i Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus
Således behøver skoven ikke skovfogedens anvisning af, hvor bøgen, egen eller asken skal stå, eller hvor vandet skal rinde. Enhver der besøger en rigtig naturskov vil kunne iagttage, hvorledes traeerne står placeret praecis der, hvor vaekstbetingelser er ideelle for netop denne eller hin art. Og hvis forholdende aendrer sig – hvilket de ofte gør i dynamiske, naturlige biotoper – ja, så dør traeet måske, og nye arter indvandrer. I vildskove kan man derfor opleve den helt essentielle fase i skovens udvikling og livscyklus,
I vildskoven tilstraebes bevidst en frigørelse af de naturlige processer og dynamikker, som skovbruget har brugt de seneste godt 200 år på at taemme og kontrollere.
som rummer svaekkelse, sygdom og død, og som paradoksalt nok er ophav til så uendeligt meget andet liv. En fase, som HD og hans forstkolleger samvittighedsfuldt og dygtig har elimineret gennem generationer, fordi den var uønsket og uhensigtsmaessig i en produktionssammenhaeng.