Pernille Skippers timeglas randt ud – nu håber Enhedslisten på en klon

Partiets rotationsprincip er en snubletråd for Enhedslistens frontfigurer. Det er et sats, hver gang der skal skiftes profil. Men Enhedslisten har fundet én, der passer ind i dronningeraekken.

De har vidst det hele tiden; at der var en udløbsdato på frontfigur Pernille Skipper i Enhedslisten. Mens hun er blevet stadig mere kendt i offentligheden og er vokset til en staerkere politiker, har de frivilligt haengt et timeglas om halsen på hende.

Det skyldes partiets eget gamle rotationsprincip, som saetter en stram begraensning på, hvor laenge politikere i partiet må vaere ansat eller sidde i Folketinget. Af principielle årsager mener Enhedslisten, at det er sundt at tvinge politikerne ud i den virkelige verden med jaevne mellemrum, så de ikke udvikler sig til levebrødspolitikere.

Derfor har der allerede siden folketingsvalget i 2019 vaeret alvorlige interne overvejelser om, hvem der skulle tage over denne gang, når Skippers timeglas var randt ud.

Dronningeraekken

Posten er meget afgørende for det lille parti, som i de seneste snart 20 år har haft en staerk kvinde i front. Hver eneste gang, der skal rokeres, er overvejelsen svaer og praeget af stor intern nervøsitet.

For det ér et vaelgereksperiment at udskifte et kendt ansigt med et mindre kendt, og hver gang har tvivlen meldt sig i spørgsmålet om, hvorvidt vaelgerne ville svigte den naeste i raekken. Men hver gang er det gået over forventning, hvis vi ser på de seneste mange år.

Således var det med baevende hånd, at Johanne Schmidt-Nielsen i 2007 blev kørt i stilling som fuldstaendig nyvalgt og blot 23 år gammel. Nervøsiteten blev dengang gjort til skamme, for hun viste sig at vaere et endnu større traekplaster end Pernille RosenkrantzTheil, der tidligere havde tegnet partiet, og dengang blev omtalt som uundvaerlig. Det var hun slet ikke.

Faktisk blev Johanne Schmidt-Nielsen så stor en succes, at der igen var dyb bekymring i partiet, da stafetten skulle overlades til Pernille Skipper. Men endnu en gang har meningsmålinger og valgresultat gjort de vaerste bekymringer til skamme. Det førte ikke til noget kollaps, at Johanne Schmidt-Nielsen trak sig tilbage, og Skipper er siden blevet et efternavn, som de fleste danskere kender.

Paradoksalt nok skal hun så også skiftes ud nu, netop som hun er vokset ind i rollen. Men sådan har partiets organisation selv skruet reglerne sammen, og det er aldrig lykkes at få flertal for at aendre.

Derfor sidder de nu og bider negle igen i Enhedslisten. Fordi det er et sats hver gang, uanset at historien traditionelt har behandlet rotationen naensomt.

Det førte ikke til noget kollaps, at Johanne Schmidt-Nielsen trak sig tilbage, og Skipper er siden blevet et efternavn, som de fleste danskere kender.

Lund-trioen

Denne gang peger pilen på Mai Villadsen, der har siddet i Folketinget siden 2019 og tidligere har arbejdet for partiet på Christiansborg. At skiftet sker allerede nu, skyldes et forsøg på at give hende og partiet bedst mulig tid inden et folketingsvalg til at få den nye holdopstilling til at køre optimalt.

Når man ved, at dagen naermer sig, kan man jo lige så godt tage rotationen ved hornene, og skulle der mod for

MARCHEN NEEL GJERTSEN

er om bord indtil det kommende folketingsvalg, hvor hun ikke kan genvaelges. Og ved siden af Villadsen vil også Lund-trioen akkompagnere. Nemlig folketingsmedlemmerne Rosa Lund, Rune Lund og Peder Hvelplund.

Alligevel skal man ikke undervurdere, hvor vigtig den samlende rolle som politisk ordfører for Enhedslisten er.

En klon?

Hun overtager Enhedslisten på et afgørende tidspunkt, hvor det er lykkedes ledende kraefter at rykke det lille parti taettere på indflydelsen og magten end nogensinde før. Bemaerk for eksempel, at Enhedslisten for første gang nogensinde var med i et politiforlig sidste år.

Den udvikling skal Mai Villadsen holde fast i, og hun skal personificere et moderne Enhedslisten, der ikke er beton og gammelkommunisme.