Engelsk coronavariant bider sig mere og mere fast

SSI er fortsat bekymret for den engelske coronavariant, B117, mens både V og K taler for forsigtig og delvis genåbning nu.

Selv om det generelle smittetal og antallet af indlagte med covid-19 dykker i øjeblikket, bider den britiske og mere smitsomme variant af coronavirus, B117, sig mere og mere fast. Dog med store geografiske forskelle.

Den seneste opdatering onsdag viser, at 27,1 pct. af de coronasmittede danskere er ramt af B117, men den rammer i saerklasse i Region Sjaelland, hvor tallet af B117-smittede er på 38,3 pct., mens tallet i hovedstaden og Region Syddanmark ligger på henholdsvis 30,6 og 30 pct.

Til gengaeld ligger Region Midtjylland et godt stykke under landsgennemsnittet med 15,9 pct., og i Nordjylland er tallet helt nede på 6,9 pct.

Det får sundhedsordfører Per Larsen (K) til at argumentere for at lempe restriktionerne stykkevis og delt – også gerne, før de landsdaekkende restriktioner udløber med udgangen af februar.

»Sundhedsvaesenet er ikke presset i øjeblikket, og derfor skal vi i gang med at lukke op i de områder, hvor smitten er lav, f.eks. i Nordjylland, men gerne i alle kommuner, hvor incidensen (antal smittede pr. 100.000 borgere, red.) er under 20,« siger han, der ikke vil fjerne alle restriktionerne i områder med lavt smittetryk.

Åbn efterskolerne

Per Larsen foreslår at lade de aeldste elever komme tilbage til skolen, at åbne efterskolerne igen og give mulighed for, at flere detailbutikker kan gense kunderne.

I Venstre taenker sundhedsordfører Martin Geertsen de samme tanker, og han peger også på de aeldste klasser, efterskoler og butikker.

»En fleksibel genåbning, hvor man går med små og stille skridt. Men hvorfor ikke lade de aeldste elever kommer i skole hver anden dag?« siger han.

Helt modsat ser Peder Hvelplund, coronaordfører for Enhedslisten, på det, og han er heller ikke fristet af at åbne mere i sin nordjyske hjemstavn.

»Belaert af erfaring ved vi jo, at smitten pludselig kan eksplodere. Det så vi i begyndelsen, hvor Nordjylland naesten ingen smittede havde, men pludselig var den her, og vi havde ubehagelige udbrud, bl.a. på plejehjemmene,« siger han, som mener, det er for tidligt at tale om genåbning, før vi naermer os restriktionernes udløb den 28. februar.

B117 vil stige

Ifølge konstitueret faglig direktør Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut, giver den engelske coronavariant, B117, stadig grund til alvorlig bekymring, også selv om kontakttallet for denne mutation tilsyneladende faldt tidligere på ugen.

»B117 vil stadig efter vores vurdering vokse i den kommende tid og blive den dominerende virus i den kommende måned. Jeg forventer, at den udgør over halvdelen af tilfaeldene i uge 7, og derfor betyder det ikke så meget, at kontakttallet for B117 så ud til at ligge lidt lavere end det generelle kontakttal. I begge tilfaelde er kontakttallet omkring 1, og så er epidemien ikke i aftagende,« siger hun og tilføjer, at de to kontakttal er beregnet lidt forskelligt og daekker forskellige perioder, så de er ikke direkte sammenlignelige.

Af Statens Serum Instituts seneste opdatering onsdag fremgår det, at 27,1 pct. af de coronasmittede i uge 5 var med typen B117, og det udgør en paen vaekst i forhold til ugen før, hvor andelen var omkring 20 pct. På den baggrund slår afdelingschefen to streger under, at en genåbning af samfundet ikke er lige om hjørnet.

»Det er alt for tidligt at begynde at tale om. Selv om smittetallet falder – og det er jo glaedeligt – er det ikke ensbetydende med, at faren er overstået,« siger Tyra Grove Krause, der heller ikke ser mulighed at åbne tidligere i nogle områder.

»Selv om der er geografisk spredning, er det ikke udtryk for, at vi kan åbne i Nordjylland, men alene et tegn på, at man med hårde restriktioner godt kan holde smitten nede. Det afgørende er formentlig, at man ikke i Nordjylland har så mange kontakter med hinanden som i de større byer,« siger Tyra Grove Krause.

Kilde: Statens Serum Institut

taet, er det tvivlsomt, om den nye konstruktion vil skabe den ønskede klarhed om, hvad der er sundhedsfaglighed, og hvad der er politik.

Forklaringen skal findes blandt de 11 medlemmer, som vil sidde om bordet i kommissionen.

Et miskmask af politik og faglighed

Fem af medlemmerne – herunder formanden – udpeges af regeringen. Sundhedsministeren udpeger to, mens justitsministeren, finansministeren og erhvervsministeren hver saetter navn på et medlem. Argumentet er, at når en epidemi skal håndteres, er det vigtigt, at der både tages hensyn til sundhed, økonomi, jura og erhvervslivet. Ifølge bemaerkningerne til lovforslaget skal de fem medlemmer »repraesentere den pågaeldende minister«. Dertil kommer tre medlemmer af epidemikommissionen, som skal repraesentere hhv. Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, der alle hører under Sundhedsministeriet. Også Rigspolitiet, der hører under Justitsministeriet, får en plads.

Kommunernes forening, KL, og Danske Regioner får de to sidste pladser.

Bundlinjen bliver altså, at 9 af 11 medlemmer enten repraesenterer en minister direkte eller taler på vegne af en styrelse, der hører under regeringen.

Juraprofessor og forsker i katastroferet Kristian Lauta undrer sig over kommissionens sammensaetning.

»Man skal nok tage med et gran salt, om det skulle vaere udtryk for uafhaengig, faglig ekspertise. Det vil stadig vaere underlagt en politisk interesse,« siger han:

»Det virker for mig at se som et miskmask mellem politiske hensyn og fagekspertise.«

Også professor i sundhedspolitik Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet konstaterer, at »sundhedsfagligheden ikke er staerkt repraesenteret« i den nye epidemikommission.

Godt nok har tre sundhedsfaglige styrelser plads om bordet, men »de er i sidste ende underlagt ministeren«, påpeger han:

»Jeg synes nok, at det er lige i underkanten. Det er vigtigt, at vi har en dyb ekspertise, som fylder i lokalet, og som der skal lyttes til, når det handler om at håndtere en epidemi.«

Formanden i Laegevidenskabelige Selskaber, Susanne Axelsen, der taler på vegne af

balancere tingene,« siger Martin Geertsen.

Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, fremhaever samme pointe og tilføjer, at et flertal uden om regeringen onsdag blev enigt om, at kommissionen skal inddrage »andre saerligt sagkyndige« som f.eks. laegefaglige eksperter, når den laver sine indstillinger.

»Jeg går ikke ind for et teknokratstyre, hvor Sundhedsstyrelsen styrer det hele.

Men det skal stå klart, hvilken anbefaling der ligger. Man må have den tilild til menneskene i epidemikommissionen, at hvis der har vaeret en større uenighed, så fremgår det af en mindretalsudtalelse, at nogen har en saerlig bekymring.«

At eksterne eksperter skal inddrages, imponerer dog ikke Anders Beich fra Dansk Selskab for Almen Medicin:

»Denne aendring adresserer ikke, at sundhedsfaglighed vejes ned i det samlede billede, da kommissionen jo selv vaelger, hvilke sagkyndige den vil laene sig op ad.«

Laeren af den 11. marts

Den uafhaengige udredning, der i detaljer afdaekkede konflikterne mellem Søren Brostrøm og Mette Frederiksen, behandler også krydsfeltet mellem politiske beslutninger og faglig rådgivning under en epidemi.

Udredningsgruppen noterer sig, at der i en krisesituationen kan vaere »en tilskyndelse til, at regeringen og dens ministre fremstiller deres politiske valg som en afspejling af de faglige og endog forskningsbaserede og videnskabeligt funderede råd, som de har modtaget i den interne ministerielle rådgivningsproces«.

»Er der imidlertid ikke daekning for denne fremstilling, bidrager den til at forvride den indsigt i beslutningsgrundlaget, som er nødvendig for Folketinget og offentligheden, når de skal vurdere de politiske tiltag, der bliver besluttet,« står der i rapporten.

Udredningsgruppen vurderer, at forslaget om en epidemikommission kan løse »nogle af den slags problemer, som opstod i foråret 2020 i forbindelse med håndteringen af covid-19,« men skriver også:

»Den får imidlertid fagligt og myndighedsmaessigt en meget bred sammensaetning. Det skaber en risiko for, at den ikke i tilstraekkelig grad er i stand til at udføre sine rådgivningsopgaver hurtigt og specifikt.«

Sundhedsminister Magnus Heunicke har ikke ønsket at stille op til interview.

Antallet af indlagte med covid-19 er faldet gennem et stykke tid. 370 var onsdag så syge, at de havde behov for en sygehusseng – heraf 74 på en intensiv afdeling. Arkivfoto: Casper Dalhoff