Ny lov skal afsløre, når Søren Brostrøm er uenig med Mette Frederiksen

Under coronakrisen har regeringen og sundhedsmyndighederne stået skulder ved skulder på pressemøder, mens mange uenigheder har udspillet sig bag lukkede døre. En saerlig opfindelse i en ny epidemilov skal sikre, at det ikke sker igen. Men eksperter tvivle

De stod side om side. Statsminister Mette Frederiksen og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. På det efterhånden ikoniske pressemøde den 11. marts 2020 var der udadtil ikke noget, der skilte dem. Mette Frederiksen fortalte om den historiske nedlukning af samfundet: Børn i skoler og daginstitutioner skulle holdes hjemme for at banke smitten i bund. Og sundhedsvaesnet skulle skrue ned for nogle planlagte operationer, så sengepladser og personale var klar til at modtage en forventet strøm af coronasyge patienter.

»Vi må forvente, at ganske mange patientgrupper bliver påvirket af situationen,« sagde Mette Frederiksen, inden hun spillede bolden videre til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm:

»Det kan vaere, Søren, du vil supplere.«

Brostrøm tog ordet. Han forklarede, at styrelsen var i »meget taet dialog« med regioner og sygehuse om, hvilke patienter der nu skulle nedprioriteres. Han forsikrede, at der ikke var tale om aflysninger, men udskydelser af operationer. Han sagde, at det var vigtigt, at danskerne nu passede »rigtig godt på sundhedspersonalet«, for de ville få »rigtig, rigtig travlt«.

Hvad han ikke sagde var, at han var uenig med Mette Frederiksen.

På de indre linjer havde han over for regeringen gjort klart, at han af sundhedsfaglige årsager frarådede en så hurtig og kraftig nedlukning af sygehusvaesnet, fordi det ville skabe en stor pukkel af patienter.

Han havde også frarådet lukningen af skoler og daginstitutioner.

Det fik offentligheden bare ikke at vide på det tidspunkt. Der skulle gå mange måneder og udarbejdes en uafhaengig udredning bestilt

Vi frygter, at det vil blive en uskøn beslutningsgang. Det risikerer enten at ende som et mudret kompromis, der blander de forskellige hensyn, eller også vil man se mindretalsudtalelser og uenighed i kommissionen. ANDERS BEICH, FORMAND I DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN

Folketinget er netop nu ved at behandle et forslag til en ny epidemilov, der skal bruges til at håndtere resten af coronakrisen og mulige fremtidige epidemier.

Her skal et nyt rådgivende organ, en national epidemikommission, sikre, at det står klart for både politikere og befolkning, hvad der er sundhedsfaglige anbefalinger, og hvad der er politiske beslutninger, når der indføres restriktioner eller nedlukninger.

Grundtanken er, at når en regering vil indføre forsamlingsforbud, lukke plejehjem eller indføre krav om mundbind, skal epidemikommissionen vurdere sagen og udarbejde indstillinger, som sendes til Folketinget og offentliggøres. På det grundlag kan et politisk flertal sige ja eller nej til regeringens indgreb.

»Vi får noget gennemsigtighed, i forhold til hvad det er for nogle indstillinger, der kommer fra sundhedsmyndighederne. Altså, jeg kan simpelt hen ikke kende forskel på ministeren og Søren Brostrøm. Eller rettere sagt: Jeg ved ikke, hvad forskellen er. Men det bliver klarlagt, når vi får en epidemikommission,« sagde Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, da forslaget til en ny epidemilov blev førstebehandlet i januar i Folketinget.

Indstillingerne er alene rådgivende og altså ikke bindende. Kommissionen kan intet bestemme selv. Det vil vaere op til regeringen og Folketinget, om man vil gøre mere eller mindre, end kommissionen anbefaler. Men ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke vil den nye konstruktion sikre mere »transparens«.

»Man vil få epidemikommissionens indstillinger offentliggjort. Der kommer gennemsigtighed, som også er afgørende,« sagde han i december.

Men ifølge to eksperter, der har fulgt coronahåndteringen

125 laegefaglige selskaber med i alt 25.000 medlemmer, ser et behov for at »styrke den sundhedsfaglige uafhaengighed i kommissionen«.

»Styrelserne er selvfølgeligt sundhedsmaessigt funderede, men de er ikke som sådan sundhedsfaglige. De er jo styrelser, de er embedsvaeldet og arbejder i sidste ende for at bistå regeringen,« siger hun, der foreslår, at de laegefaglige organisationer får en fast plads i kommissionen.

Formanden i Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, er enig. Han mener, at når en maerkbar del af pladserne i kommissionen f.eks. besaettes af finansministeren, erhvervsministeren og Rigspolitiet, så bliver den samlede sundhedsfaglige vaegt staekket.

»Det er aergerligt, hvis man blander epidemikommissionen op med alle mulige taenkelige interesser. Vi frygter, at det vil blive en uskøn beslutningsgang. Det risikerer enten at ende som et mudret kompromis, der blander de forskellige hensyn, eller også vil man se mindretalsudtalelser og uenighed i kommissionen.«

»Det er regeringsdominans«

På Christiansborg er partierne netop nu ved at behandle regeringens forslag til en ny epidemilov, og De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, kan godt følge kritikken.

»Der er regeringsdominans i kommissionen. Der er en risiko for, at man bøjer lidt, og at det flyder ud, hvad der er skarp faglig rådgivning, og hvad der er regeringens politik,« siger han.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, havde gerne set, at også udefrakommende eksperter i f.eks. økonomi eller sundhed fik plads i epidemikommissionen.

»Det kunne vi så ikke blive enige om. Nu er vi landet her,« siger han om lovforslaget, der torsdag skal andenbehandles i Folketinget.

Han mener, at epidemikommissionen vil skabe mere klarhed om, hvad der er sundhedsfaglighed, og hvad der er politik, end det er tilfaeldet i dag. Han fremhaever, at medlemmerne kan afgive mindretalsudtalelser, som også sendes til Folketinget og offentliggøres. Er Sundhedsstyrelsen uenig med f.eks. Sundhedsministeriets repraesentanter, vil det skulle fremgå af indstillingen.

»Man vil kunne beskrive, hvem der mener hvad. Ligesom KL og Danske Regioner kan